Helse og Livsstil kapitel 47. Fra side 195. Fra side 197 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(195) Enhver syvende dags adventist bør skrive under, - Ifølge det lys, Gud har givet mig, bør alle vore medlemmer underskrive afholdsløftet og være tilsluttet afholdsforeningen. ret (195) Skriv under, og få også andre til det. - Her er noget at gøre for de unge, de midaldrende og de ældre. Når afholdsløftet bliver præsenteret for jer, så skriv under. Ja, bestem jer for at sætte alle kræfter ind på at modarbejde alkoholismen, og giv andre jeres støtte, som søger at gennemføre en reform i verden. ret (196) Alle unge bør underskrive ethvert afholdsløfte. - Drikfældighed, gudsbespottelse og tøjlesløshed er søstre. Enhver gudfrygtig ung mand og kvinde bør iføre sig rustningen og trænge frem til forreste række. Skriv under på ethvert afholdsløfte, der præsenteres for jer. Så bruger I jeres indflydelse til gunst for undertegnelsen af afholdsløftet, og I tilskynder andre til også at skrive under. Ingen billig undskyldning bør afholde jer fra at tage dette skridt. Arbejd for jeres eget bedste, og også for andres. ret (196) Få drankeren til at skrive under. - I, som arbejder for afholdssagen, prøv at få drankeren til at underskrive et løfte om, at han for eftertiden ikke vil nyde berusende drikke. Det vil være godt. ret (196) Drankerens børn bør skrive under. - Lad ikke så meget som en dråbe vin eller spiritus passere dine læber, for denne nydelse fører til afsindighed og elendighed. Lov dig selv at være, fuldstændig afholdende, for det er din eneste redning. . .. Tillad ikke en søn ved ord og eksempel at blive Satans redskab til at friste et af familiens medlemmer til at give efter for og vække appetitdjævelen, som ødelagde faderens liv og sendte ham i en for tidlig grav. ret (196) Personer i høje stillinger bør skrive under. - Vi bør præsentere listen med løftet om total afhold for folk i høje stillinger og anmode dem om at give de penge, de ellers ville bruge til skadelige nydelsesmidler som spiritus og tobak, til oprettelse af institutioner, hvor børn og unge kan blive uddannet til at fylde en plads til gavn for samfundet. ret (196) Skriv under ved vore årsmøder. - Ved vore årsmøder bør vi gøre opmærksom på dette arbejde og gøre det til et aktuelt spørgsmål. Vi bør fremholde grundsætningerne for sandt afhold for folket og opfordre dem til at underskrive afholdsløftet. ret (197) Stik ikke en undskyldning. - Stik ikke en undskyldning, når nogen beder jer om at skrive under på afholdsløftet, men underskriv ethvert afholdsløfte, I bliver præsenteret for, og tilskynd også andre til at gøre det. Arbejd for jeres eget bedste, og også for andres. Forsøm ikke nogen anledning til at gøre jeres indflydelse gældende til fordel for streng afholdenhed. ret (197) En afvisning holder baren åben. - Efter foredraget søndag aften blev listen med afholdsløftet sendt rundt og der blev tegnet et hundrede og syvogtredive navne. Det var beklageligt, at enkelte navne savnedes, for vi kunne ikke se, at der var nogen grund til det, som et sandt Guds barn med rette kunne anføre. De undskyldte sig med, at deres arbejde førte dem hen, hvor der blev sendt vin rundt (som skik er her til lands), og de kunne ikke afvise den af frygt for at fornærme deres arbejdsgivere. Jeg syntes, at her var netop en god anledning til at tage korset op og lade lyset skinne som Guds ejendomsfolk, som han renser sig. ... ret (197) Til alle tider og ved alle lejligheder kræver det moralsk mod at modstå fristelse på appetittens område. Vi må regne med, at dette vil overraske dem, der ikke har for vane helt at afstå fra alle stimulanser. Men hvordan kan vi arbejde for reformens fremgang, når vi retter os efter deres vaner og levemåde, som vi færdes iblandt? Her er netop anledningen til at vise, at vi er et ejendomsfolk, der er ivrigt efter at gøre gode gerninger. ret (197) De, der drikker øl, vil vise deres ølglas frem, og de, der bekender sig til at være Guds børn, kommer med den samme undskyldning for ikke at underskrive afholdsløftet, nemlig at de vi blive budt på øl, og at det vil være upassende at sige nej. Sådanne undskyldninger kan fremføres i det uendelige, men de har ingen værdi, og det er beklageligt, at nogen, som giver sig ud for at tro på sandheden, kan nægte at underskrive afholdsløftet, nægte at værne om deres egne sjæle og beskytte sig mod fristelse. De vælger at lade baren være åben, så de let kan gå derind og sige ja til fristelsen uden at gøre sig nogen anstrengelse for at stå den imod. ... ret (198) Har ikke mod til at sige: »Jeg har skrevet under.« Ikke alle, som hævder, at de tror på sandheden, har taget den indstilling til afholdsspørgsmålet, som det er deres hellige pligt at gøre. Nogle har holdt sig langt borte fra at ville tage et afgjort standpunkt for afholdssagen, og af hvilken grund? Nogle siger, at når der sendes vin eller øl rundt, så har de ikke moralsk mod til at sige: »Jeg har underskrevet afholdsløftet om ikke at drikke berusende vin, øl eller spiritus.« Skal deres navne stå indført i Himmelens bøger til forsvar for tilfredsstillelse af appetitten? ret (198) Betydningen af, at fremtrædende mænd underskriver afholdsløftet. - Jeg drømte, at der var mange mennesker samlet til møde under åben himmel, og en høj ung mand, som jeg ofte har set i mine drømme, når vigtige sager var til behandling, havde taget plads ved siden af den, der ledede mødet. Denne unge mand rejste sig og gik hen til de mænd, der så ud til at stå for ledelsen, og sagde: »Her er en liste, som jeg gerne vil have jer til at sætte jeres navne på hver især.« Han gav den først til br. A, som kiggede på den og så læste højt: »Du lover hermed at afholde dig fra alle berusende vine og spirituøse drikke af enhver art, og at bruge din indflydelse til at opmuntre alle andre til at følge dit eksempel.« ret (198) Jeg drømte, at br. A rystede på hovedet og sagde, at han behøvede ikke at sætte sit navn på den liste. Han kendte sin pligt og ville forsvare afholdssagen lige godt, men følte sig ikke forpligtet til at binde sig, fordi der var visse undtagelser her. ret (198) Han gav listen til br. B, som tog imod den, så nøje på den og sagde: »Jeg er af samme mening som br. A. Somme tider føler jeg trang til noget, der kan kvikke mig op, når jeg er svag og nervøs, og jeg ønsker ikke at forpligte mig til under ingen omstændigheder at ville nyde vin eller spiritus.« ret (198) Der kom et trist og bedrøvet udtryk i ansigtet. Han sendte listen videre. Der var en tyve-tredive stykker, som fulgte brødrene A og B's eksempel. Han vendte sig derpå til de to første, og idet han gav dem listen, sagde han fast og bestemt, men med sænket stemme: »1 er begge i den største fare for at blive overvundet af appetitten. Reformen må begynde ved jeres bord og derpå føres samvittighedsfuldt videre på ethvert sted og under alle forhold. Jeres evige skæbne afhænger af den beslutning, I træffer nu. I har begge to stærke karaktertræk, men er svage på visse områder. Se blot, hvad jeres indflydelse har bevirket!« Jeg så, at navnene på alle dem, der havde nægtet at skrive under på afholdsløftet, stod skrevet bag på listen. . . . ret (199) Igen rakte han listen frem og sagde med myndig røst: »Sæt jeres navn på denne liste eller opgiv jeres stilling. Men skriv ikke bare under, lad det være en æressag, at I også efterlever beslutningen. Vær tro mod principperne. Som Guds sendebud kommer jeg og beder om jeres navne. Ingen af jer har indset nødvendigheden af en sundhedsreform, men når Guds plager rammer alt omkring jer, vil I forstå sundhedsreformens principper og betydningen af at være afholdende i alt - at afholdenhed alene danner basis for alle Guds nådesbevisninger og for alle de sejre, der skal vindes. Nægt at skrive under her, og I vil aldrig blive anmodet om det mere. I trænger begge til at få jeres hjerter ydmyget og blødgjort og lade barmhjertighed, øm medlidenhed og pligtopfyldende kærlighed træde i stedet for grovhed, hårdhed og en fast og bestemt vilje til at få jeres meninger gennemført for enhver pris.« .., ret (199) Jeg drømte, at navnene blev skrevet med rystende hånd, og at alle tredive satte deres navn under. ret (199) Derefter blev der holdt en meget alvorlig tale om afholdenhed. Emnet begyndte med bordet. »Her,« sagde taleren, »her skabes lysten til stærk drik. Appetit og lidenskab er tidens fremherskende synder. Appetitten, sådan som den bliver tilfredsstillet, det påvirker maven og vækker de kødelige lidenskaber. . . ret (199) Maven bliver sygelig, og så bliver appetitten unaturlig og kræver stadig noget, der kan stimulere, noget, der kan 'tilfredsstille kravet'. Nogle tillægger sig den modbydelige vane at drikke kaffe og te, og går så videre og bruger tobak, der lammer de fine indre organer og får dem til at kræve noget, som er endnu stærkere end tobak. De går så over til at nyde spiritus.« ret (200) Et eksempel fra den første tid. - Under et lejrmøde i Nevada, Missouri, i 1879 samledes vi i teltet mandag morgen den 2. juni for at overvære stiftelsen af en afholdsforening. Der var god tilslutning af vore trosfæller. Pastor Butler holdt tale og bekendte, at han ikke var gået så ivrigt ind for afholdsreformen, som han burde have gjort. Han fortalte, at han altid havde været streng afholdsmand og afstået fra at drikke spiritus, te og kaffe, men han havde ikke skrevet under på afholdsløftet, som havde været sendt rundt til medlemmerne. Nu var han dog kommet til den overbevisning, at han derved hindrede andre i at skrive under, som ønskede at gøre det. Derpå satte han sit navn under Colonel Hunters navn. Min mand skrev sit navn neden under br. Butlers, derpå skrev jeg, og så skrev br. Farnsworth. Dermed havde arbejdet fået en god start. ret (200) Min mand talte hele tiden, mens listen gik rundt. Nogle tøvede lidt, fordi de mente, at det var for omfattende et program, når det indbefattede te og kaffe. Men omsider satte de deres navn og lovede at være totalafholdende. ret (200) Derefter blev br. Hunter anmodet om at tale og han aflagde et meget overbevisende vidnesbyrd om, hvordan sandheden var kommet til ham og hvad den havde betydet for ham. Han sagde, at han havde drukket så meget spiritus, at et skib kunne sejle deri, men at han nu ønskede at tage imod hele sandheden, reformen og det hele. Han havde opgivet spiritus og tobak, og nu til morgen havde han drukket sin sidste kop kaffe. Han troede, at vidnesbyrdene var fra Gud, og han ønskede at lade sig lede af Guds/vilje, som den kom til udtryk der. ret (200) Som resultat af dette møde blev der skrevet et hundrede og toogtredive navne under på løftet om totalafhold, og der var vundet en stor sejr for afholdssagen. ret (201) Arbejd alle vegne. - Giv afholdsreformen en fremskudt plads, og opfordre folk til at underskrive afholdsløftet. Gør opmærksom på dette arbejde alle steder, og gør det til et aktuelt spørgsmål. ret |