3. Fjern fristelsen

(201)   Den mørke skamplet er der stadig. - På trods af flere tusinde års erfaringer og fremskridt, så er den samme sorte blækklat, som plettede historiens første blade, der stadig og skæmmer den moderne civilisation. Drukkenskaben med al dens elendighed findes alle vegne. Trods afholdsfolkenes ædle bestræbelser så har dette onde vundet terræn. Der er vedtaget love vedrørende spiritus bevillinger, men lovbestemmelser har ikke hindret det i at brede sig, undtagen i forholdsvis begrænsede distrikter. ret

(201)   Resultatet af spiritusbevillingen. - For en ussel sum penge opnår man bevilling til at give sine medmennesker den drik, som berøver dem alt, hvad der gør dette liv attråværdigt, og fratager dem ethvert håb om det tilkommende liv. Hverken lovgiveren eller vinhandleren er uvidende om følgen af deres handling. Ved hotellets disk, på traktørstedet og i salonen giver lystens træl sine penge ud til noget, som ødelægger hans forstand, helbred og lykke. Værten fylder sin skuffe med de penge, som skulle anvendes til at skaffe føde og klæder til den stakkels drankers familie. ret

(201)  Dette er tyveri af værste slags. Og dog udøver mænd i høje stillinger i samfundet og inden for kirken deres indflydelse til gunst for love, som hjemler ret til udskænkning. Og hvorfor? Er det, fordi de kan opnå en højere forrentning af deres ejendomme ved at leje dem ud til restauratører? Eller fordi de ønsker at sikre sig politisk støtte gennem deres interesser for salg af spiritus? Eller fordi disse såkaldte kristne selv nyder den fristende gift i smug? I hvert fald ville en ædel, uselvisk kærlighed til mennesker ikke give nogen autorisation til at lede sine medskabninger i fordærv. ret

(202)  Lovene, som giver ret til salg af stærke drikke, har fyldt vore små og store byer, ja og landsbyerne og de afsidesliggende gårdsamlinger med fælder og faldgruber for de stakkels svage slaver af appetitten. De, der gerne vil lægge om, er daglig udsatte for fristelse. Drankerens forfærdelige tørst kræver tilfredsstillelse. Ødelæggelsens kildevæld springer alle vegne. Se, hvor tit hans moralske kraft er bukket under og hans samvittighed bragt til tavshed! Han drikker og falder. Derpå følger nætter med udskejelser og dage med sløvhed, svaghed og elendighed. Sådan fortsætter det trin for trin, indtil den, som engang var en agtværdig borger, en god mand og far, synes forvandlet til en djævel. ret

(202)  Tænk, om disse tjenestemænd, som ved begyndelsen [af året] udstedte bevillinger til restauratører, [ved årets udgang] kunne få et tro billede af resultaterne af den handel, som disse bevillinger havde iværksat. Det ville tegne sig klart for dem i alle sine opskræmmende og rædselsfulde detaljer, og de ville vide, at det kun er alt for sandt. De ville se fædre, mødre og børn falde for morderhånd; ulykkelige ofre for kulde og sult og for en ækel og modbydelig sygdom; forbrydere indespærrede i skumle fangehuller; sindssyge, som plages af djævle og uhyrer, de mener at se. De ville se gråhårede forældre jamre over deres engang så gode og lovende sønner og dejlige døtre, som nu er gået i en for tidlig grav. . . . ret

(202)  Kvalfulde råb fra drankerens hustru og børn stiger op til Himmelen dag efter dag. Og alt dette sker, for at vinhandleren kan øge sin fortjeneste. Og hans djævelske trafik drives under statens segl! Således fordærves samfundet, arbejdsanstalter og fængsler bliver overfyldt med fattiglemmer og forbrydere, og galgen får sine ofre. Men ondet ender ikke ved drankeren og hans ulykkelige familie. Skatte byrden forøges, de unges moral trues, og enhver samfundsborgers ejendom, ja hans liv, bringes i fare. Men selv om billedet tegner sig aldrig så levende, så vil det aldrig være det samme som virkeligheden. Ingen menneskelig pen kan give en fuldstændig beskrivelse af drikkeriets rædsler. ret

(202)  Om den eneste ulykke som følge af spiritussalget var fordrukne forældres grusomhed og forsømmelse over for deres børn, så var dette tilstrækkeligt til at fordømme og afskaffe denne trafik. For ikke blot gør drankeren livet elendigt for sine børn, men ved sit syndige eksempel leder han også dem ind på forbryderbanen. Hvordan kan kristne mænd og kvinder tolerere dette onde? Skulle barbariske folkeslag stjæle vore børn og mishandle dem, som drikfældige forældre mishandler deres børn, så ville hele kristenheden blive vækket op til at gøre en ende på sådan voldshandling. Men i et land, der giver det udseende af at være styret efter kristne principper, bliver lidelse og synd mod uskyldige, hjælpeløse børn som følge af salg og nydelse af berusende drikke betragtet som et nødvendigt onde! ret

(203)   Under lovens beskyttelse. - Mange påstår, at spiritussalg under fuldstændig statskontrol vil begrænse drikkeriet. Men at give bevilling til denne form for handel er det samme som at stille den under lovens beskyttelse. Staten billiger dens eksistens og støtter således det onde, som den påstår at begrænse. Under beskyttelse af samfundets love oprettes der bryggerier overalt i landet, og vinhandleren driver sin forretning lige ved vore døre. ret

(203)  Ofte eksisterer der forbud mod at sælge spiritus til berusede eller vanedrankere, men det, der gør unge mennesker til drankere, fortsætter stadig at øve sin virksomhed. Selve spiritushandelens eksistens er afhængig af, at der skabes smag for alkohol hos ungdommen. De unge ledes skridt for skridt, indtil drikkeriet er blevet en vane og der er skabt en tørst, som for enhver pris må tilfredsstilles. Det ville være mindre skadeligt at lade en uforbederlig dranker, hvis skæbne i de fleste tilfælde allerede er beseglet, få spiritus, end at lade de bedste blandt ungdommen blive lokket ud i ødelæggelse ved denne frygtelige vane. ret

(203)  Ved at udstede spiritus bevilling frister man stadig de mennesker, der søger at vende om. Man opfører anstalter til at hjælpe alkoholismens ofre med at overvinde deres trang til spiritus. Dette er en ædel gerning. Men så længe salget af spirituøse drikke legaliseres, får de drikfældige kun ringe gavn af disse drankerhjem. De kan ikke blive der hele deres liv. De bliver nødt til atter at indtage deres plads i samfundet. Skønt lysten til berusende drikke er holdt nede, er den dog ikke helt tilintetgjort. Når fristelsen atter møder dem, som den jo gør alle vegne, er de ofte et let bytte. ret

(204)  Den, der ejer et dyr, som han ved er farligt, men alligevel lader det gå frit omkring, er ifølge landets love ansvarlig for den skade, dyret forvolder. I de love, Herren gav Israel, påbød han, at når et dyr, man vidste var ondsindet, voldte et menneskes død, skulle ejeren bøde med livet for sin skødesløshed eller ondskab. Efter det samme princip burde staten, der understøtter handelen med spiritus, holdes ansvarlig for følgerne. Hvis det er en forbrydelse, som medfører dødsstraf, at lade et farligt dyr gå løst, hvor meget større forbrydelse er det så ikke at godkende spiritushandelen. ret

(204)  Den offentlige bevilling gives med den begrundelse, at staten får indtægter derved. Men hvad betyder disse indtægter i sammenligning med de summer, som forbrydelse, sindssygdom og fattigdom, der er resultat af handel med spiritus, koster samfundet. En mand, der er påvirket af alkohol, begår en forbrydelse. Han stilles for retten, og de, der har legaliseret handelen, stilles nu over for følgerne af deres egen gerning. De har givet bevilling til at sælge en drik, der kan gøre et fornuftigt menneske afsindigt, og nu bliver det nødvendigt at sende manden i fængsel eller i galgen, medens hans hustru og børn ofte efterlades i fattigdom og må forsørges af samfundet. ret

(204)  Hvor tåbeligt er det ikke at tillade en sådan forretning med den begrundelse, at den skaffer staten indtægter. For hvilken indtægt kan opveje tabet af menneskelig fornuft, udslettelsen af Guds billede i mennesket og den ulykke, der rammer drankerens børn, som synker ned i fattigdom og elendighed? Og disse børn kan atter videreføre deres onde tilbøjeligheder til næste generation. ret

(204)   Hvad et forbud kan føre til. - Den, der er blevet slave af berusende drikke, befinder sig i en fortvivlet stilling. Hans hjerne er syg og viljekraften svækket. Han har ikke selv styrke til at beherske sin trang. Hverken ræsonnement eller overtalelse kan formå ham til at fornægte sig selv. Når et menneske, som har besluttet at holde op med at drikke, lokkes ind i lastens huler, fristes han til at gribe glasset igen, og så snart han smager spiritus, er enhver god beslutning glemt, enhver rest af viljestyrke tilintetgjort. . .. Loven, der tillader spiritushandelen, billiger, at sjælen ødelægges, og nægter at sætte en stopper for et erhverv, der fylder verden med ondt. ret

(205)  Skal det blive ved at være således; at sjæle altid skal kæmpe for at vinde sejr, medens fristelsens dør står vidt åben? Skal drukkenskabens forbandelse stedse hærge den civiliserede verden som en ødelæggende sygdom? Skal den vedblive at feje hen over tusinder af lykkelige hjem år efter år som en fortærende ild? Når et skib er ved at forlise i nærheden af land, bliver folk på land ikke stående uden at foretage sig noget. De sætter livet på spil for at redde mænd og kvinder fra døden i bølgerne. Hvor meget mere nødvendigt er det ikke at redde mennesker fra drankerens skæbne! ret

(205)  Men det er ikke drankeren og hans familie alene, der udsættes for fare ved vinhandlerens virksomhed. Skattebyrden er heller ikke den største ulempe, der påføres samfundet. Vi er alle sammenknyttede med menneskehedens bånd. Det onde, der rammer en del af den store menneskelige familie, er en fare for os alle. ret

(205)  Mange mænd, der af lyst til vinding eller af magelighed ikke vil have noget med begrænsning af spiritushandelen at gøre, har for sent opdaget, at denne handel har noget med dem at gøre. De har set deres egne børn som drikkeriets ødelagte, forblindede slaver. Lovløshed har taget overhånd. Liv og ejendom udsættes for fare. Ulykker til lands og til vands tiltager. Sygdomme, der opstår, hvor snavs og elendighed har til huse, finder vej til herskabelige, luksuriøse hjem. Laster, der øves af børn fra forsumpede og forbryderiske kredse, besmitter dannede og kultiverede familiers sønner og døtre. ret

(206)  Der findes ingen, hvis interesser spiritushandelen ikke bringer i fare. Der findes ingen, som ikke for sin egen sikkerheds skyld burde sætte sig som mål at udrydde den. ret

(206)  Samfundet kan aldrig få den rigtige forfatning, så længe disse forhold eksisterer. Og der kan ikke gennemføres en virkelig reform, før saloner, som serverer spiritus, bliver lukket ved lov, ikke blot om søndagen, men alle ugens dage. Lukningen af disse saloner ville øge den offentlige ro og orden og hjemmets lykke. ret

(206)  Guds ære, nationens beståen og samfundets, hjemmets og den enkeltes velfærd kræver, at der bliver gjort enhver mulig anstrengelse for at vække befolkningen til forståelse af drikkeriets plage. Snart skal vi se følgerne af denne frygtelige last på en måde, som den ikke ytrer sig nu. Hvem vil gøre en kraftig anstrengelse for at standse ødelæggelsen? Kampen er næppe begyndt endnu. Lad der blive startet et korstog, der kan sætte en stopper for salget af de giftige drikke, som gør mennesker afsindige. Lad faren ved spiritushandelen blive påvist klart og tydeligt, og lad der blive skabt en offentlig opinion, der stiller krav om forbud. Lad de drikkelystne få en anledning til at slippe ud af deres trældom. Lad folkets røst kræve af lovgiverne, at der sættes en stopper for denne skændige handel. ret

næste kapitel