Helse og Livsstil kapitel 49. Fra side 206. Fra side 209 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(206) Indflydelsen af lediggang, manglende målbevidsthed og dårligt selskab. - For at nå til roden af umådeholdenhed må vi gå dybere end til brugen af alkohol eller tobak. Lediggang, manglende målbevidsthed eller dårligt selskab kan være årsagen til, at mennesker bruger disse ting. ret (206) Indflydelsen af et tiltalende hjem. - Gør jeres hjem så tiltalende, som I kan. Slå gardinerne til side 6g lad himmelens læge, sollyset, komme ind. I vil gerne have fred og ro i hjemmet. I vil gerne, at jeres børn skal have en god karakter. Så gør hjemmet så tiltrækkende, at de ikke får lyst til at gå hen i salonen. ret (207) Et tiltalende hjem virker beskyttende. - Hvor mange forældre er der ikke, som klager over, at de ikke kan holde børnene hjemme, og at de ikke synes at bryde sig om hjemmet. Allerede i en ung alder ønsker de at være sammen med fremmede, og så snart de er gamle nok, bryder de med alt, som de føler som formynderskab og meningsløs begrænsning. De bryder sig ikke om moderens bønner og faderens råd. Dersom vi undersøger forholdene nærmere, vil vi finde, at synden sædvanligvis ligger ved forældrenes dør. De har ikke gjort hjemmet til, hvad det bør være: tiltrækkende og hyggeligt, fyldt med kærlighedens solskin, milde ord og venlige blikke. ret (207) Hemmeligheden ved at frelse vore børn ligger ofte i at gøre hjemmet lyst og tiltrækkende. Hvis forældrene er eftergivende, vil det hverken binde børnene til hjemmet eller lede dem til Gud. Men en fast og gudfrygtig påvirkning for at opdrage sindet til det gode, vil redde mange børn fra undergang, ret (207) Hjemmet må være et sted, hvor glæde, venlighed og kærlighed råder. . . . Når hjemlivet er, hvad det burde være, så vil de vaner, som dannes der, være et stærkt værn mod fristelserne, når de unge skal forlade hjemmets beskyttelse og går ud i verden. ret (207) Et hjem på landet og nyttigt arbejde. - Noget af det, som virker bedst beskyttende for de unge, er, når de kan have noget nyttigt at tage sig for. Hvis de var vænnet til at være flittige, så al deres tid blev brugt til noget nyttigt, så ville de ikke have lejlighed til at klage over deres skæbne eller til drømmerier. De ville ikke være så udsatte for at få dårlige vaner eller kammerater. Lær børnene helt fra små, at man ikke bliver dygtig uden ved at arbejde hårdt. . .. ret (207) Enhver ung bør søge at få mest muligt ud af sine evner ved at udnytte enhver given anledning til det yderste. Den, der gør dette, kan nå næsten ethvert højdepunkt på det moralske og intellektuelle område. Men han må være i besiddelse af mod og beslutsomhed. Han vil blive nødt til at lukke sine øren, når forlystelsen lokker, og må ofte afvise sine unge venners forslag. Han skal hele tiden være på vagt for ikke at blive ledet bort fra sit mål. ret (208) Mange forældre flytter fra deres hjem på landet og ind til byen, fordi de anser det for mere attråværdigt og fordelagtigt at bo der. Men ved at gøre denne forandring udsætter de deres børn for mange og store fristelser. Drengene har ikke noget at tage sig for, så de får deres opdragelse på gaden og får en stadig ringere moral, indtil de har mistet enhver interesse for alt, hvad der er godt og rent og helligt. Det ville have været meget bedre, om forældrene var blevet ude på landet med deres børn, som der var under den bedste påvirkning til at kunne opnå legemlig og åndelig styrke. ... ret (208) På grund af forældrenes forsømmelighed har de unge i byerne fordærvet deres veje og besmittet deres sjæle. Det vil lediggang altid føre med sig. Fattighusene, fængslerne og galgen fortæller den sørgelige historie om forældres forsømte pligter. ret (208) Erstat de syndige fornøjelser med uskyldige glæder. - Man kan ikke forlange, at de unge skal være lige så rolige og alvorlige som de gamle, eller barnet så sindigt som bedstefar. På samme tid som forældre, lærere og værger fordømmer syndige fornøjelser, hvad man også bør gøre, så må de sørge for at erstatte dem med uskyldige glæder, som ikke forgifter eller ødelægger moralen. Hold ikke de unge bundet af strenge regler og stramme bånd, så de kommer til at føle sig undertrykt og derfor bryder og styrter sig ud i tåbeligheder og fordærv. Hold tømmerne med en fast, venlig og varsom hånd, idet I leder og styrer deres sind og tanker, men gør det så mildt, forstandigt og kærligt, at de hele tiden har den forståelse, at I vil dem det allerbedste. ret (208) Gør fridagene interessante. - Vi har gjort et alvorligt forsøg på at gøre fridagene så interessante som muligt for de unge og børnene. ... Vor hensigt har været at holde dem borte fra de vantros forlystelser. ... ret (208) Det har været min tanke, at samtidig med at vi holder vore børn borte fra verdslige fornøjelser, hvis indflydelse virker demoraliserende og vildledende, så må vi i stedet give dem en harmløs adspredelse for at lede dem ind på de »liflige veje«, hvor der ingen fare er. Et Guds barn behøver ikke at have en trist og sørgmodig erfaring. Guddommelige befalinger og guddommelige løfter viser os, at sådan er det. Visdoms veje er »liflige veje, og alle dens stier er lykke«. Verdslige fornøjelser virker fordummende, men for et øjebliks nydelse er der mange, som ofrer Himmelens venskab og al dens fred, kærlighed og glæde. Men disse selvvalgte glæder vil snart virke modbydelige og utilfredsstillende. ret (209) Det tiltrækkende ved kristenlivet. - Vi ønsker at gøre alt, hvad vi kan, for at vinde sjæle ved at gøre kristenlivet så tiltrækkende som muligt. Gud elsker det smukke. Han kunne have prydet jorden med et brunt og gråt tæppe og træerne med sørgedragt i stedet for levende grønt løv. Men han ville gøre sine børn lykkelige. Hvert blad, hvert knopskud, hver udsprungen blomst er et vidnesbyrd om hans ømme kærlighed. Denne underfulde kærlighed, der således kommer til udtryk i skaberværket, bør det være vort mål at udvise mod vore medmennesker. ret (209) Gud ønsker, at hver familie og hver menighed skal øve en så tiltrækkende kraft på børnene, at de bliver draget bort fra verdens forførende fornøjelser og fra omgang med kammerater, hvis indf1ydelse kan virke demoraliserende. Find ud af, hvordan I kan vinde børnene for Jesus. Indprent dem, hvordan Gud i sin barmhjertighed og godhed har ladet dem nyde den forret, fryd og ære at være den Allerhøjestes sønner og døtre, skønt de er så syndige. Hvilken vældig tanke, hvilken enestående nedladelse, hvilken forunderlig kærlighed, at dødelige væsener kan blive forenede med den Almægtige! »Men alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn.« »I elskede, nu er vi Guds børn.« Kan nogen jordisk ære måle sig med dette? ret (209) Lad os fremstille kristenlivet som det virkelig er. Lad os gøre vejen lys og venlig, indbydende og interessant. Vi kan gøre det, hvis vi vil. Vi kan fylde vort sind med indtryksfulde billeder af åndelige, evige goder og derved bidrage til at gøre dem levende for andre. Troen ser Jesus stående ved Guds højre hånd som vor forbeder. Troen ser de boliger, han er gået bort for at berede for dem, der elsker ham. Troen ser klædningen og kronen, som er henlagt til sejrvinderen. Troen hører de genløstes lovsange og henter den evige herlighed herned. Vi må drage nær til Jesus i hengiven lydighed hvis vi ønsker at se Kongen i hans skønhed. ret |