Helse og Livsstil kapitel 53. Fra side 224. Fra side 227 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(224) Afholdsforkæmperne forsømmer at gøre deres pligt fuldt ud. hvis de ikke ved påbud og eksempel, med mund og pen samt stemmeseddel gør deres indflydelse gældende til gunst for forbud og totalafhold. - Afholdsarbejdet, s. 13. ret (224) En gentagelse af de samme synder, - De samme synder, som førte straffedomme over verden i Noas dage, eksisterer i dag. Mænd og kvinder har dyrket bordets glæder i den grad, at det har udartet til frådseri og drukkenskab. Denne fremtrædende synd, at føje en fordærvet appetit, opflammede menneskenes lidenskaber i Noas dage og ledte dem til en omfattende fordærvelse. Vold, forbrydelser og alle slags synder nåede op til Himmelen. Den moralske fordærvelse blev til sidst fjernet fra Jorden ved en vandflod. ... ret (224) Disse spørgsmål om mad, drikke og klæder er blevet så overordentlig vigtige i dag, at det leder til forbrydelser. Det er fremherskende synder i de sidste dage og et tegn på Kristi snarlige genkomst. Tid, penge og styrke, som hører Herren til, og som han har betroet os, bliver ødslet på ekstravagance i påklædning og levevis og til overdådighed i mad og drikke. Men alt dette tjener blot til at svække livskraften og øge lidelsen og forfaldet.! ret (224) Mange fald. - Fra Adams dage til nu har der været mange fald, hvert fald større end det foregående, og det gælder enhver form for forbrydelse. Gud skabte ikke en slægt, der var så blottet for sundhed, skønhed og moralsk styrke som den, der lever i verden i dag. Sygdom af enhver art har hærget slægten i en stadig uhyggeligere grad. Dette er ikke sket ved Guds særlige forsyn, men direkte imod hans vilje. Det er en følge af, at menneskene har ringeagtet netop det, som Gud havde bestemt til at skulle beskytte dem mod de forfærdelige synder, der herskede. Lydighed mod Guds lov på alle områder ville frelse menneskene fra drukkenskab, tøjlesløshed og sygdom af enhver art. Ingen kan overtræde naturens lov uden at måtte lide straffen. ret (225) Tusinder sælger deres åndelige evner. - Hvem ville med fuldt overlæg sælge sine åndelige evner, lige meget for hvilket beløb? Hvis nogen ville betale ham for at skille sig af med sin forstand, ville han med forargelse afvise et så vanvittigt tilbud. Og dog er der tusinder, som skiller sig af med et godt helbred, en god forstand og sjælsadel for at kunne tilfredsstille appetitten. De opnår ikke noget, men lider tab. Det forstår de ikke, fordi sanseevnen er sløvet. De har sjakret de evner bort, som Gud havde givet dem. Og for hvad? Svar selv! For lavsindet sanselig hed og nedværdigende laster. Smagen bliver tilfredsstillet på bekostning af helbred og intellekt. ret (225) Forandringen sker gradvis. - Nydelsen af berusende drikke sætter fornuften fra styret og forhærder hjertet over for enhver ren og hellig påvirkning. Den livløse sten har lettere ved at reagere på en appel om sandhed og ret end den person, hvis følsomhed er lammet af drikkeri. Hjertets fine følelser bliver ikke sløvet lige på en gang. Forandringen foregår gradvis. Den, der vover at betræde forbudt område, bliver gradvis demoraliseret og ødelagt. Og alligevel vrimler det med saloner i byerne, hvor der udskænkes spiritus og drikkeriet gøres lettilgængeligt. Men skønt de unge er omgivet af så meget, der frister til at føje appetitten, så er det sjældent, at ulykken begynder med at nyde berusende drikke. Kaffe, te og tobak er naturstridige stimulanser, og de skaber trang til den endnu stærkere stimulans, der findes i spirituøse drikkevarer. Og mens de kristne sover, får kæmpen alkohol mere magt og tager flere ofre. ret (225) Fristelser alle vegne. - I restauranter og på mondæne forlystelsessteder får damer serveret populære drikke, som har et eller andet tiltalende navn, men i virkeligheden er berusende. For de syge og svagelige findes de meget opreklamerede» bittere«, som for en stor del består af alkohol. ret (226) Børn får smag for spiritus ved at spise konfekt med alkohol i. Sådanne sukkervarer sælges i de fleste chokoladeudsalg, og børnene opdrages derved til at blive vinhandlerens kunder. ret (226) Dag efter dag, måned efter måned og år efter år fortsættes dette arbejde. Fædre, mænd og brødre, som er nationens støtte og stolthed, aflægger stadig besøg på de forskellige udskænkningssteder og går bort derfra som vrag. ret (226) Dødsmarchen. - For at hindre mennesker i at få tid til eftertanke fører Satan dem ind i en endeløs hvirvel af fest, forlystelse og vellevned. Han fylder dem med ambitioner efter at ophøje selvet. Lidt efter lidt nærmer verden sig de samme tilstande, som herskede på Noas tid. Alle tænkelige forbrydelser bliver begået. Kødets lyst, øjnenes lyst, trang til at fremhæve sig selv, magtmisbrug, grusomhed, . . . alt dette skyldes sataniske kræfter. Og denne cyklus af forbrydelse og galskab kalder man »at leve«. . . . ret (226) En verden, der handler, som om der ikke var en Gud til, og som er opslugt af et egoistisk jag, vil snart opleve en pludselig undergang og skal ingenlunde undslippe. Mange fortsætter hensynsløst med at tilfredsstille selvet, indtil livet bliver dem så modbydeligt, at de tager det ved egen hånd. Under dans og lystighed, drikning og rygning og eftergivenhed for kødelige lyster går de som dyret til slagtebænken. Satan arbejder med al sin kløgt og fortryllelse på at holde mennesker gående i blinde, indtil Herren går ud fra sin bolig for at straffe jordboernes brøde; da jorden bringer sit blod for lyset og ej mere dølger sine dræbte. Hele verden synes at være på dødsmarch. ret (226) Forbandelsen går ud til hedenske folkeslag. - Fra såkaldte kristne lande går forbandelsen ud til de hedenske folkeslag. Disse stakkels, uvidende indfødte oplæres til at bruge spiritus. Selv blandt disse mennesker findes der intelligente mænd, som aner faren og protesterer imod den som en dødelig gift; men forgæves har de forsøgt at beskytte deres land imod ødelæggelserne. Civiliserede nationer påtvinger de hedenske folkeslag tobak, alkohol og opium. Under indflydelse af spiritus vil den indfødtes lidenskaber drage ham ned til tidligere ukendte dybder af nedværdigelse, og det er næsten håbløst at sende missionærer til disse lande. ret (227) De folkeslag, der skulle have bragt kundskaben om Gud ud til hedningerne, forleder dem til laster, der medfører hele stammers og folkeracers undergang, og følgen bliver, at folk fra de civiliserede nationer bliver forhadt i disse mørke egne af Jorden. ret (227) Selv kristne kirkesamfund er lammet. - Alkoholhandelens interesser er en magt i verden. Kapital, vane og lyst står på dens side. Dens magt mærkes endog i kirken. I kirkesamfundene står gode og glade medlemmer, som direkte eller indirekte har tjent deres penge ved handel med alkohol. Mange af dem støtter rundhåndet offentligt godgørenhedsarbejde, og deres bidrag betyder en hjælp i menighedens arbejde og medgår til prædikanternes underhold. De nyder agtelse på grund af deres penge. De samfund, der optager sådanne medlemmer, støtter i virkeligheden handelen med spiritus. Alt for ofte har prædikanten ikke frimodighed til at hævde, hvad der er ret. Han forkynder ikke for sine tilhørere, hvad Gud siger om vinhandlerens gerning. At tale rent ud ville være ensbetydende med at støde forsamlingen, sætte sin popularitet over styr og miste sin gage. ret (227) Præster har sænket fanen, - »Herren går i rette med folkene,« som lever i denne farlige, fordærvede tid. Evangeliske forkyndere er afveget fra Herren, og de, der bekender Kristi navn, gør sig skyldige i ikke at holde sandhedens fane højt. Præster er bange for åbent at erklære sig for spiritusforbud, og de tier om drikkeriets forbandelse af frygt for at få mindre i gage eller at støde forsamlingen. De er ængstelige for at miste deres popularitet, hvis de skulle forkynde Bibelens sandhed stærkt og tydeligt og trække grænsen mellem det hellige og det almindelige, for der står adskillige indtegnet som menighedsmedlemmer, der enten direkte eller indirekte har en indtægt fra handelen med stærke drikke. ret (228) Disse mennesker er ikke uvidende om den synd, de begår. Ingen behøver at informeres om, at handelen med stærke drikke er noget, der påfører sit offer elendighed, skam, nedværdigelse og død med evig fortabelse, De, der direkte eller indirekte erhverver en indtægt ved denne handel kommer penge i deres skuffe, som er tjent på mennesker, der måtte bøde med deres sjæl. ret (228) Menigheder, som holder på medlemmer, der er knyttede til denne spiritushandel, gør sig ansvarlige for de affærer, der Indtræffer som følge af handelen med stærke drikke. . . . ret (228) Penge plettet af sjæles blod. - Verden og kirken kan være enige om at lovprise manden, som har vækket appetitten og tilfredsstillet kravet, han har været med til at skabe de kan se smilende til den, der har medvirket til at forsimple et menneske, der blev skabt i Guds billede, indtil dette billede faktisk er udslettet - men Gud ser vredt til ham og indfører hans domfældelse i dødens bog. . . ret (228) Netop denne mand yder måske store gaver til kirken. Men vil Gud modtage de penge, som er fravristet drankerens familie? De er plettet af sjæles blod, og Guds forbandelse er over dem. Gud siger: »Thi jeg elsker ret, jeg, Herren, Jeg hader forbrydersk rov,« Kirken roser gavmildhed en hos den, der skænker en sådan gave, men hvis menighedsmedlemmernes øjne var salvede med himmelsk øjensalve, ville de ikke kalde det gode for ondt og uretfærdighed for retfærdighed, Herren siger: »Hvad skal jeg med alle eders slagtofre? . . . Når I kommer at stedes for mit åsyn, hvo kræver da af jer, at min forgård trampes ned? Bring ej flere tomme afgrødeofre, vederstyggelig offerrøg er de mig!« »I trætter Herren med eders ord, Og I spørger: 'Hvorved trætter vi? Ved at sige: 'Enhver, som gør ondt, er god i Herrens øjne; i dem har han behag; hvor er ellers dommens Gud?' « ret (229) Tilstande, som nedkalder Guds straffedomme. - Guds straffedomme kommer over Jorden i dag på grund af den ondskab, der hovedsagelig skyldes nydelsen af spiritus. Er vi ikke alvorligt forpligtede til at gøre en virkelig anstrengelse for at modarbejde denne store synd? ret (229) Behov for en reformation. - Der er behov for en grundig reformation med hensyn til afholdenhed, Nydelsessyge under enhver form florerer overalt i verden, Mange kan ikke se forskel på det hellige og det almindelige, fordi deres sind er blevet sløvet af stimulanser og narkotiske midler. ret (229) Hjælp drankeren. - Din næste giver måske efter for fristelsen til at ødelægge sig selv ved at nyde spiritus og tobak. Han brænder sine livsvigtige organer op med hede stimulanser. Således fortsætter han med at ruinere sig selv og sin kone og børn, der ikke har formået at holde hans fod tilbage fra fortabelsens vej. Gud kalder dig til at arbejde i sin vingård og gøre alt, hvad du kan, for at frelse dine medmennesker. ret (229) Når vi nu har alt dette for os og er vidne til de frygtelige resultater af at drikke spiritus, skal vi så ikke gøre alt, hvad der står i vor magt, for med Guds hjælp at bekæmpe denne store synd? ret |