2. Til kamp!

(229)   I forreste række. - Syvende dags adventisterne burde stå i forreste række blandt alle dem, som udgiver sig for at være afholdsvenner. ret

(229)  Hvad angår afholdsspørgsmålet, da burde de være foran alle andre. ret

(229)  Når nu alkoholismen har sine erklærede tilhængere, skal så ikke vi, der hævder at hylde ædrueligheden, træde frem og stå urokkeligt på afholdssagens side, idet vi søger at vinde livets krone, og ikke med vor indflydelse give denne forfærdelige synd, alkoholismen, vor mindste støtte? ret

(230)  Jeg føler mig ulykkelig, når jeg tænker på vort folk og ved, at de tager meget let på afholdsspørgsmålet. . . . Vi skulle føre an i afholdsreformen. ret

(230)   Ikke genstand for spøg. - Mange gør afholdenhed til genstand for spøg. De påstår, at Herren ikke interesserer sig for så ubetydelige ting, som hvad vi spiser og drikker. Men hvis Herren var ligeglad med disse ting, ville han ikke have åbenbaret sig for Manoas hustru og givet hende tydelig undervisning og to gange pålagt hende at vogte sig for ikke at ringeagte den. Er dette ikke tilstrækkeligt vidnesbyrd om, at han interesserer sig for disse ting? ret

(230)   En del af den tredje engels budskab. - Således har enhver reform sin plads i det tredje engle budskabs virksomhed. Navnlig kræver afholdsreformen vor opmærksomhed og støtte. ret

(230)  Burde der ikke ske en fornyelse af afholdsarbejdet iblandt os som et folk? Hvorfor gør vi ikke en meget mere målbevidst indsats for at modarbejde spiritushandelen, som ødelægger mennesker og er årsagen til vold og forbrydelser af enhver art? Med det store lys, Gud har givet os, burde vi gå foran i enhver sand reform. ret

(230)   Alvorlige, stadige bestræbelser. - Drukkenskaben hærger stadig. Alle former for uretfærdighed står som en vældig barriere for at hindre sandhedens og retfærdighedens fremgang. Sociale uretfærdigheder affødt af uvidenhed og dårlige vaner forårsager stadig usigelig elendighed og kaster en mørk skygge over både kirken og verden. Ungdommens lastefuldhed øges i stedet for at formindskes. Kun alvorlige og stadige bestræbelser vil kunne ændre denne fortvivlede kurs. Kampen mod interesserne og appetitten, mod de dårlige vaner og de onde lidenskaber vil blive voldsom og uforsonlig. Kun de, der handler efter principper, vil vinde sejr i denne kamp. ret

(230)   Gud arbejder gennem sin menighed. - Når mænd, og kvinder med for øvrigt, kan lade sig i den grad forføre, vil Herren så ikke virke igennem sin menighed og tilskynde sit folk til at gøre deres pligt over for disse bedragne sjæle? Mange har anset spiritus for at være den eneste trøst i nød. Sådan behøvede det ikke at være, hvis Guds folk benyttede de anledninger, der bød sig. Hvis ikke selviskheden havde gjort dem blinde, ville de se det arbejde, der venter på at blive gjort. De ville blive udsendt af Gud til at gøre det arbejde, han ville have haft dem til at gøre i den første tid af deres erfaring, da deres sjæl var fuld af fryd og glæde, fordi deres synder var blevet tilgivet. ret

(231)   Et våben mere effektivt end øksen. - Gud ønsker, at vort standpunkt skal være sådan, at vi kan advare vore medmennesker. Han vil, at vi skal tage os af afholdsspørgsmålet. Ved forkerte spise- og drikkevaner ødelægger folk deres evne til at tænke og ræsonnere. Vi skal ikke tage en økse og bryde ind i salonerne. Vi har et bedre. våben, nemlig den levende Guds ord. Det vil hugge sig vej gennem de mørke skygger, som Satan søger at kaste over deres livsvej. Gud er stærk og mægtig. Han vil tale til deres hjerter. Det har vi selv set. ret

(231)  [Note: Forfatteren sigter her til Carrie Nation, som raserede salonerne på den tid og var en rædsel for alle værtshusholdere over hele Amerika. Carrie var lykkelig gift og manden elskede sit dejlige hjem. Men så begyndte han at besøge salonerne. Det gentog sig og blev hyppigere, indtil han var så afhængig, at han næsten aldrig var ædru. Alkoholen tog alt det bedste i ham, han blev grov, brutal og ligeglad med alt. Hjemmet blev ruineret, og midt i alt dette fødte Carrie en pige, som viste sig at være sindssyg. Fortvivlet tryglede hun restauratørerne om ikke at skænke for hendes mand, men de vendte det døve øre til. Så gik hun til byens ledende mænd, men de kunne ikke gøre noget ved det, for de havde udstedt bevillingen. I bare fortvivlelse tog hun sagen i sin egen hånd, købte tre økser og rejste rundt og kunne pludselig dukke op i en salon og som et vildt dyr smadre alt inden for rækkevidde, så folk med værten i spidsen flygtede skrækslagne.] ret

(231)   De unge være med til at bremse det onde. - Ingen aldersklasse kan udrette mere i kampen mod alkoholismen end gudfrygtige unge mennesker. Nu i denne tid burde ungdommen i byerne slutte sig sammen og gøre beslutsom modstand mod enhver form for selviske sundhedsskadelige nydelser. Hvilken magtfaktor de kunne være i det. godes tjeneste! Hvor mange kunne de ikke redde fra at blive demoraliseret i lokaler og parker, der er forsynet med musik og andre attraktioner for at lokke ungdommen til! . . . ret

(231)  Unge mænd og kvinder, som bekender sig til at tro på sandheden for vor tid, kan kun være Jesus til behag ved at slutte sig sammen og bekæmpe de synder, der med deres forførende indflydelse har sneget sig ind i samfundet. De bør gøre alt, hvad de formår, for at dæmme op for den bølge af drukkenskab, der med knusende kraft vælter ind over landet. Ud fra den kendsgerning, at alkoholismen har sine erklærede tilhængere, bør de, som ærer Gud, indtage en fast holdning over for denne synde bølge, der fører både mænd og kvinder i fordærv. ret

(232)   Hellig krig mod appetit og begær. - Er unge mænd for beredt på at lade deres stemme lyde i afholdssagen og at påvise dens forbindelse med kristendommen? Vil de tage del i den hellige krig mod appetit og begær? ret

(232)  Vor forlorne civilisation ansporer til synder, som ødelægger sunde principper. Og Herren er nær for døren. Hvor er de mænd, som vil gå ud og virke i tillid til Gud, parate til at gøre noget og vove noget? ret

(232)  Gud kalder: »Søn, gå i dag hen og arbejd i min vingård!« ret

(232)   Vi må følge Guds anvisning. - Vi må tage fat og arbejde for afholdssagen. Vi må gribe sagen an på den måde, Herren så ofte har vist mig, det skulle gøres. ret

(232)   Dan afholdsforeninger! - Folk, som ikke bekender sig til sandheden, har dannet afholdsforeninger og klubber, medens vort folk, som er langt foran ethvert andet samfund her i landet, hvad angår afholdenhed i teori og praksis, har været sene til at danne afholdsforeninger og har derfor ikke øvet den indflydelse, de ellers ville have kunne. ret

(232)  Ifølge det lys, Gud har givet mig, bør alle vore medlemmer underskrive afholdsløftet og være tilsluttet afholdsforeningen. ret

(232)   Hvert medlem i arbejde. - Alle, som har en bibel og tror på Guds ord, bør arbejde aktivt for afholdssagen. Hvem vil nu forsøge at fremme genløserens sag? Ethvert menighedsmedlem bør arbejde efter de rigtige retningslinier. ret

(232)  Vi ønsker, at hver enkelt skal arbejde for afholdssagen. ret

(232)   Eksemplets magt. - Ved vort eksempel og ved personlig bestræbelse kan vi blive et middel til at redde mange sjæle fra nedværdigende umådehold, forbrydelse og død. ret

(232)   Behov for mænd som Daniel. - Der er et behov nu for mænd som Daniel, mænd, der besidder selvfornægtelse og mod til at være virkelige afholdsreformatorer. Enhver kristen bør med sit eksempel og sin indflydelse være på reformens side. Evangeliets forkyndere bør trofast undervise og advare folket. Og alle skal vi tænke på, at vor lykke i to verdener er betinget af, at vi bruger den ene rigtigt. ret

næste kapitel