6. Stemmesedlens betydning

(248)   Vort ansvar som statsborgere. - Medens vi på ingen måde bør lade os indvikle i politiske spørgsmål, er det dog vor forret at indtage et afgjort standpunkt angående alle spørgsmål vedrørende afholdsreformen. Jeg har ofte givet et tydeligt vidnesbyrd angående denne sag. I en artikel Review and Herald den 8. november 1881 skrev jeg: . . . ret

(248)  »Der er en grund til den moralske lammelse, som hviler over samfundet. Vore love opretholder et onde, der suger marven ud af selve lovenes grundvold. Mange beklager de onder, som de ved eksisterer, men anser sig selv for at være fri for ethvert ansvar i sagen. Dette kan de aldrig være, for hvert eneste menneske øver en indflydelse i samfundet. ret

(248)   Enhver stemmeberettiget er medansvarlig. - I vort favoriserede land er enhver stemmeberettiget med til at afgøre, hvilke love der skal gælde i nationen. Burde den indflydelse og den stemme, som vi har, ikke anvendes til fordel for afholdssagen på rettens side? ... ret

(248)  Vi kan opfordre afholdssagens venner til at samle sig til kamp og søge at drive den ondskabens flodbølge tilbage, som demoraliserer verden. Men hvad nytter alle vore anstrengelser, så længe spiritussalget opretholdes ved lov? Skal drikkeriets forbandelse for stedse hvile som en ødelæggelse over vort land? Skal den hvert år som en fortærende ild feje hen over tusinder af lykkelige hjem? ret

(248)   Med mund, pen og stemmeseddel. - Vi taler om følgerne, skælver over følgerne og undres over, hvad vi kan gøre ved de frygtelige følger, medens vi alt for ofte ikke alene tåler, men også billiger årsagen. Afholdsforkæmperne forsømmer at gøre deres pligt fuldt ud, hvis de ikke ved påbud og eksempel, med mund og pen samt stemmeseddel gør deres indflydelse gældende til gunst for forbud og total afhold. Vi må ikke vente, at Gud skal udføre et mirakel for at gennemføre denne reform og således overflødiggøre vore anstrengelser; vi må selv stride mod denne kæmpemæssige fjende. Vort motto må være: Intet kompromis og ingen standsning i vore anstrengelser, før sejren er vundet. ret

(249)   Valget af de rette mænd. - Mænd, som viser mangel på afholdenhed, bør ikke som folkevalgte tildeles tillidsposter. ret

(249)   Prisgivet uafholdende mænd. - Mange mænd, hvis tænkeevne er berøvet sin fulde kapacitet som følge af berusende drikke eller er sløvet af den bedøvende tobak, bliver stemt ind i et embede. . . . Lykkelige familiers fred, ens gode navn og rygte, ejendom, frihed, liv, alt er prisgivet uafholdende mænd i vore lovgivende forsamlinger og retslokaler. ret

(249)  Mange mennesker, som engang var retskafne og godgørende, har hengivet sig til at føje appetitten og derved mistet deres hæderlighed og næstekærlighed og forener sig med de uærlige og ryggesløse, forsvarer deres sag og deler deres skyld. ret

(249)   Ukrænkelige rettigheder forspildt. - Hvor mange forspilder ikke deres rettigheder som borgere i en republik, underkøbt med et glas whisky for at give en eller anden slyngel til kandidat deres stemme. De uafholdende betænker sig ikke på at bruge svindel, bestikkelse og endog vold mod dem, der nægter ubegrænset frihed for en forvendt appetit. ret

(249)   Passive borgeres ansvar. - Mange overlader deres indflydelse til den store ødelægger og er ham med mund og stemmeseddel behjælpelig med at ødelægge Guds moralske billede i mennesket, uden at tænke på de hjem, der bliver ødelagt af en syndig lyst til spiritus. ret

(249)  Og de, der med deres stemme støtter spiritussalget, vil blive draget til ansvar for de ulykker, der forvoldes af personer, som er påvirket af stærk drik. ret

(249)   Vore pionerer træffer en vigtig beslutning. - [En side i Ellen G. Whites dagbog for 1859.] Overværede mødet i aften. Et ret utvungent, interessant møde. Da det var tiden til at slutte, blev emnet om afstemning taget op til behandling. James talte først, derefter talte br. Andrews, og de mente, det var bedst at bruge sin indflydelse til fordel for det der var rigtigt, og imod det, der var forkert. De mener de; rigtigst at stemme for afholdsfolk, som beklæder et embede her i byen, fremfor at risikere at få mænd ind, som ikke er afholdende, ved at undlade at stemme. Br. Hewett fortæller om sin oplevelse for nogle dage [siden] og går ind for at [det] er rigtigt at afgive sin stemme. Br. Hart har et god; indlæg. Br. Lyon er Imod. Ingen andre har noget at indvende mod at stemme, men br. Kellogg begynder at kunne indse det er rigtigt. En behagelig stemning hersker blandt alle brødrene. Måtte de alle handle i Guds frygt! ret

(250)  Mænd, som ikke er afholdsfolk, har været på kontoret i dag for på smigrende må at udtrykke deres anerkendelse af at sabbatsholdere ikke afgiver deres stemme, og udtalte håb om, at de vil holde fast ved det og ligesom kvækerne lade være med at stemme. Satan og hans onde engle har travlt i denne tid, og han har medarbejdere på Jorden. Måtte Satan blive skuffet, er min bøn. ret

(250)   Lærdomme fra oldtiden. - En nations trivsel er afhængig af dens borgeres retskaffenhed og intelligens. For at erholde disse velsignelser er streng afholdenhed aldeles nødvendig. Rigernes historie er helt fra oldtiden fyldt med advarende lærdomme for os. Luksus, nydelsessyge og udskejelser beredte vejen for deres fald. Fremtiden vil vise om vort land vil tage ved lære af deres eksempel og undgå deres skæbne. ret

næste kapitel