7. Opfordring til at høste ind

(250)   Tiden er inde til at arbejde. - Nå, kære søskende er tiden ikke inde til at arbejde? Er tiden ikke kommet, da vi skal vække de evner til live, Gud har givet os, og blive besjælede at den hellige nidkærhed, vi ikke hidtil har udvist? Og er tiden ikke til, at vi skulle stå som Kaleb, træde frem i forreste række, lade vor røst høre og protestere højlydt mod alt det, der fortælles om? Kan vi ikke underlægge os landet? Jo, med Gud kan vi gøre et stort arbejde for afholdssagen. ret

(251)   Hvem vil hjælpe? - Overalt findes mennesker, som er blevet ofre for en fordærvet appetit, og hvad bliver der gjort for dem? Kan I ikke med jeres gode eksempel hjælpe dem til at leve i afholdenhed? Kan I fornemme de fristelser, der kommer over den opvoksende ungdom, uden at prøve på at advare og redde dem? Hvem vil være på Herrens side? Hvem vil hjælpe med at dæmme op for den bølge af umoral, nød og elendighed, der overskyller verden? ret

(251)   Vor anledning. - Alle former for uafholdenhed har grebet verden, og de, som virkelig er lærere i denne tid og underviser i fag som selvfornægtelse og selvopofrelse, vil få deres løn. Nu er tiden kommet, nu har vi anledning til at gøre et godt arbejde. ret

(251)   Vi er ansvarlige. - Vi er lige så ansvarlige for de synder, som vi med tilrettevisning, advarsel, forældremyndighed eller som pastorer kunne have hindret, som hvis vi selv havde gjort os skyldige i disse handlinger. ret

(251)   Afholdsarbejdet må genoplives. - Afholdssagen trænger til at blive livet op som aldrig før. ret

(251)  For år tilbage anså vi det for en af vore vigtigste pligter at sprede lys angående afholdsprincipperne, og det burde også være således i dag. ret

(251)  Dersom vi udførte afholdsarbejdet således, som det blev drevet for tredive år siden; dersom de onde følger af umådehold i spise og drikke, og da navnlig drukkenskabens onder, blev fremholdt for folket ved vore årsmøder; og dersom disse ting blev påvist i forbindelse med beviserne på Kristi snarlige komme, ville der ske en rystelse iblandt folket. Dersom vi viste en nidkærhed, der stod i forhold til vigtigheden af de sandheder, vi forfægter, ville de kunne blive et middel til at redde hundreder, ja tusinder fra ødelæggelse. ret

(252)  Hvis bare vort folk kunne indse, hvor meget der står på spil, og prøve på at indhendte det forsømte ved at lægge hele deres sjæl og sind og kraft i arbejdet for afholdssagen, så ville der komme meget godt ud af det. ret

(252)   Med Gud udgør vi flertallet. - Det siges, at vi er i mindretal! Er Gud ikke en majoritet? Når vi er på Guds side, som skabte himmel og jord, udgør vi så ikke flertallet? Englene, som har stor magt, er på vor side. ret

(252)  Vi kan kun udrette lidt med vore svage hænder, men vi har en aldrig svigtende hjælper. Vi må ikke glemme, at Kristus kan nå helt ned til den allerdybeste menneskelige elendighed og fornedrelse. Han kan give os hjælp til at besejre selv drikfældighedens frygtelige dæmon. ret

(252)   Markerne er hvide til høsten. - Afholdsspørgsmålet skal sættes i forgrunden alle steder. Drukkenskaben og de forbrydelser, der altid følger med drukkenskab, kræver, at vi hæver røsten og bekæmper dette onde. Kristus ser en gylden høst, som venter på at blive bragt i hus. Sjæle hungrer efter sandheden og tørster efter livets vand. Mange står lige ved grænsen til riget og venter kun på at komme over. Kan det folk, som kender sandheden, ikke se? Hører de ikke Kristus sige: »Siger I ikke: 'Der er endnu fire måneder, til høsten kommer'? Se, jeg siger jer: opløft jeres øjne og se, at markerne er hvide til høsten.« ret

næste kapitel