Tillæg A - Ellen G. White i arbejde for afholdssagen

(256)   Skulle tale om afholdenhed. - Som Herrens beskikkede sendebud skulle jeg også tale om emnet afholdenhed. Jeg har været kaldet til at tale om afholdenhed for store forsamlinger mange steder. Gennem flere år har jeg været en kendt afholdstaler. ret

(256)  Jeg glæder mig over at have haft den forret at aflægge et vidnesbyrd om dette emne ved tætpakkede møder i flere stater. Mange gange har jeg talt om dette emne for store forsamlinger ved vore lejrmøder. ret

(256)   Talens opbygning. - Vi forlod den populære foredragsholders slagne vej og sporede oprindelsen til den herskende drikfældighed til hjemmet, spisebordet og eftergivenhed for barnets appetit. En pirrende kost skaber trang til endnu stærkere stimulanser. Drengen, som således får sin smag ødelagt, og som ikke lærer at beherske sig, bliver drankeren eller tobaksslaven som ældre. Emnet blev taget op på bred basis, og det blev påpeget, at forældre havde pligt til at opdrage deres børn til at have et ret syn på livet og dets forpligtelser, og til at give dem en god grundvold for en retskaffen kristen karakter. Skal det store arbejde med afholdsreformen virkelig lykkes, må det begynde i hjemmet. ret

(256)   Et stort afholdsmøde i Kokomo, Indiana. - Redaktøren af Kokomo Dispatch var på stedet om sabbaten. Bagefter skrev han nogle notitser om, at vi skulle tale til forsamlingen på lejrpladsen søndag eftermiddag over emnet Kristelig afholdenhed. .. . Tre udflugtstog læssede deres levende last af. Folk her på egnen er meget begejstrede for afholdssagen. Kl. 14.30 talte vi til ca. 8000 mennesker om afholdenhed set fra et moralsk og kristent synspunkt. Vi blev velsignet med at kunne tale tydeligt og utvungent og blev påhørt med den største opmærksomhed af den vældige forsamling. ret

(257)   Taler om afholdenhed i Salem, Oregon. - Søndag den 23. juni [1873] talte jeg i metodistkirken i Salem [Oregon] om afholdenhed. Der var usædvanlig mange til stede, og jeg følte mig fri til at behandle dette mit yndlingsemne. Jeg blev opfordret til at tale samme sted igen næste søndag efter lejrmødet, men blev forhindret på grund af hæshed. Men den følgende tirsdag aften talte jeg i den samme kirke. Jeg fik mange indbydelser til at tale om afholdenhed i flere større og mindre byer i Oregon, men min helbredstilstand tillod ikke, at jeg opfyldte disse ønsker. . . . ret

(257)  Vi gjorde holdt i Boulder City [Colorado, i begyndelsen af august 1878] og havde den glæde at bese vort sejldugstelt, hvor pastor Cornell holdt en serie møder. . . . Teltet var lånt til at holde afholdsmøder i, og på speciel opfordring talte jeg til et teltfuld opmærksomme tilhørere. Skønt træt efter rejsen hjalp Herren mig til med godt resultat at fremholde nødvendigheden af at være strengt afholdende i alt. ret

(257)  Evigheden alene vil åbenbare, hvad der er blevet udrettet ved en sådan tjeneste - hvor mange sjæle, syge af tvivl og trætte af verdslighed og uro, der er blevet ført til den store læge, som længes efter at frelse til det yderste alle dem, der kommer til ham. Kristus er den opstandne frelser, og der er lægedom under hans vinger. ret

(257)   Fælles med andre om at hjælpe vore medmennesker. - Om aftenen efter sabbaten talte jeg i Washingtonian Hall.? . . . Søndag eftermiddag talte jeg i den samme sal om afholdenhed for en stor forsamling, der lyttede med største interesse. Jeg fik frihed og kraft til at tale om Jesus, der påtog sig menneskehedens skrøbeligheder og bar vor sorg og smerte og sejrede på vore vegne. ... ret

(257)  Efter mødet havde jeg den ære at blive præsenteret for direktøren før Washingtonian Home. På familiens og venners vegne takkede han for den glæde, det havde været at lytte til de udtalelser, der var fremsat. Jeg fik en hjertelig indbydelse til at besøge dem, hvis jeg igen skulle komme igennem Chicago, og jeg forsikrede dem, at det ville jeg med glæde gøre. Jeg var glad for at have haft anledning til at fremholde afholdsspørgsmålet ud fra et kristent synspunkt for beboerne i dette drankerhjem, hvor de får hjælp til at overvinde den indgroede vane, der holder så mange i et næsten håbløst slaveri. Man fortalte mig, at blandt dem, der er nødt til at anmode om deres venlige bistand, er der jurister, doktorer og endog gejstlige. ret

(258)   Opmuntrende reaktioner. - Jeg taler meget realistisk om dette emne [afholdenhed] og det gør et stærkt indtryk på tilhørerne. Ofte hører jeg sige: »Jeg har ikke brugt hverken tobak, vin eller anden stimulans eller narkotiske midler, siden du holdt den tale om afholdenhed.« »Nu må jeg tilegne mig de principper, som her er klarlagt, og skride til handling, for jeg ønsker, at andre skal se, hvad gavn jeg har haft af det. Denne omlægning vil få store konsekvenser både for mig selv og de mennesker, jeg omgås. Men jeg vil vælge den gode del og samarbejde med Kristus målbevidst og principfast for at få livets krone som sejrvinder.« ret

(258)  Under vore offentlige møder i Australien gjorde vi os særlig umage med at klarlægge grundprincipperne i afholdsreformen. Når jeg holdt tale om søndagen, var det gerne om sundhed og afhold. På nogle af lejrmøderne blev der hver dag givet undervisning i dette emne. Flere steder opstod der en sådan interesse for vor stilling til brugen af stimulerende og narkotiske midler, at tilhængere af afholdssagen kom til møderne for at høre mere om vor tro og lære. ret

(258)  Kontakter med WCTU arbejdere i Melbourne. - Dr. M. G. Kellogg kom hen i mit telt for at høre, om jeg ville have en samtale med formanden og sekretæren for WCTU. Vi bød dem hen i vort telt og havde en meget behagelig samtale. Formanden er helt vegetar og har ikke spist kød i fire år. Hun har et rent ansigt, det skyldes hendes afholdsvaner. Sekretæren er en yngre kvinde. De er intelligente begge to. ret

(259)  De viste stor interesse for alt, hvad de havde hørt. De indbød mig til at tale i den smukke sal, hvor de holder deres møder, og de anmodede br. Starr om at skrive en artikel til deres afholdsblad. Formanden ønskede meget, at vi kunne stemme overens i afholdsarbejdet. »Vær overbevist om,« sagde de, »at vi vil gå ind ad hver eneste dør, der lukkes op for os, så vi kan lade vort lys skinne for andre.« De lod til at være meget glade for at se og høre og erfare, at vort samfund ejede og åbenbarede Åndens frugter. Jeg forærede dem hver et eksemplar af bogen Christian Temperance. og den ene fik The Great Controversy og den anden Patriarchs and Prophets (Kristelig afholdenhed, Den store strid, Patriarker og profeter). ret

(259)   Fulgt op med sundhedskursus. - Captain Press og frue var til stede. Fru Press er formand for WCTU i Victoria. Hun besøgte mig i mit telt på lejrpladsen og bad mig indtrængende om at tale i deres forening. Efter foredraget om søndagen kom hun hen og tog min hånd og sagde: »Jeg vil gerne sige Dem tak for Deres tale. Jeg ser nu mange nye ting, som har gjort et dybt indtryk på mig, og som jeg aldrig vil glemme.« ret

(259)  Jeg blev præsenteret for hendes mand, en nobel herre, som er lods og har en meget betroet stilling. Br. og str. Starr havde dem til spisning og stiftede et meget hyggeligt bekendtskab med dem. Fru Press har på WCTU's vegne meget ønsket at få demonstreret sund madlavning. Vi har aftalt at kunne arrangere et koge kursus i lokalet ved siden af WCTU salen i Melbourne. Der skal afholdes fire demonstrationer med en om ugen, og begyndes førstkommende torsdag. Hver gang skal der undervises i tilberedning af otte forskellige retter. Dette program har vakt stor begejstring. Fru Press er vegetar og har ikke spist kød i fire år. ret

(259)  Ja, folk fra den højere klasse kommer til vore møder i Williamstown. Hr. Press og frue overværede nogle af møderne på lejrpladsen, og de siger, at Bibelen er blevet en ny bog for dem. De ser, at den indeholder dyrebar sandhed, som er en fryd for sjælen. ret

(260)   Holder bekendtskabet ved lige. - Fru Press, som er formand for WCTU i Victoria, og sekretæren fru Kirk, hendes søster og to ældre damer samt en niece til fru Press har spist til middag hos os. Vi blev kendt med fru Press og fru Kirk i Melbourne. De har netop deltaget i et afholdsstævne i Sydney. Vi har haft en god samtale og nu er de kørt en tur i vor vogn for at se omegnen, mens jeg fortsætter med at skrive. Jeg håber, at disse søstre vil blive ført til erkendelse af sandheden. Vi længes efter at se intelligente mennesker blive omvendt og tage sandheden i forsvar. ret

(260)   Afholdsmøder i fri luft på New Zealand. - Nogle af tilhørerne var meget begejstrede for talen. Borgmesteren, politibetjenten og flere andre sagde, at det var det allerbedste evangeliske afholdsforedrag, de nogen sinde havde hørt. Vi regnede det for vellykket og besluttede at ville have et lignende møde igen næste søndag eftermiddag. Skønt himmelen var overskyet og det truede med regn, var vi heldige, og jeg havde flere tilhørere end den foregående søndag. Der var adskillige unge mænd, der lyttede meget opmærksomt. Nogle af dem var så tavse som graven. Det var et heldigt tidspunkt. Der havde været hestevæddeløb og dyrskue i to dage. Det havde sat stemningen sådan op, at jeg var bange for, at vi ikke rigtig ville vinde gehør. Landbrugs- og dyrskuet havde man talt om og gjort forberedelser til i flere uger. Men her havde jeg lejlighed til at tale til mennesker, som jeg ikke ville have haft mulighed for at tale til, hvis der Ikke havde været sådan en anledning. ret

(260)  En ung mand på ca. 17 år græd som et barn, da jeg læste en artikel om en 17-årig, der blev lokket ind i en salon, hvor han drak sit første glas spiritus, der drev ham fra sans og samling, hvad det altid vil gøre. Efter at have drukket denne spiritus vidste han ikke, hvad han gjorde. Der var opstået skænderi i salonen og man fandt en kniv i den ungt mands hånd, som havde været brugt til at tage et andet menneskes liv. Han blev sigtet for mord, og dommen lød på fængsel i fem år. Det var en gribende artikel, og mange både gamle og unge havde tårer i øjnene. ret

(261)   Opmærksomheden fastholdt ved en særlig fremgangsmåde. - Mit emne var afholdenhed, betragtet ud fra et kristent synspunkt, Adams fald, løftet om Paradiset, Kristi komme til verden, hans dåb, fristelsen i ørkenen, og hans sejr. Og alt dette for at give mennesket en ny prøvetid og sætte det i stand til selv at sejre i kraft af Jesu Kristi fortjenester. Kristus kom for at give mennesket moralsk styrke til at sejre i kampen mod fristelser på appetittens område og bryde de bånd, der slavebinder det i dårlige vaner og eftergivenhed for en forvendt appetit, så det kan stå moralsk styrket og i Himmelens bøger stå anerkendt som en mand i Guds øjne. ret

(261)  Det var så forskelligt fra, hvad de før havde hørt om afholdenhed, at de var som tryllebundet. ret

(261)   God virkning med bibeltekst og sang. - Om eftermiddagen talte jeg om afholdenhed med Daniels første kapitel som tekst. Alle lyttede opmærksomt, synligt overraskede over at høre afholdenhed fremholdt som et bibelsk emne. Efter at have opholdt mig ved de hebraiske fangers rene og principfaste karakter bad jeg koret om at synge» Dare to be a Daniel, dare to stand alone!« (Vis, du er en Daniel, ene tør du stå; vis, at med beslutsomhed kan du målet nå.) De inspirerende strofer genlød fra sangerne på platformen, og forsamlingen stemte i med. Derefter fortsatte jeg min tale, og jeg er sikker på, at inden jeg sluttede, havde mange af de tilstedeværende fået en bedre forståelse af, hvad kostelig af holdenhed vil sige. Herren gav mig at tale åbent og ligefrem og føjede sin velsignelse til, og mange fik et alvorligt indtryk med sig. ret

(261)   Holder tale i WCTU. - Under en serie møder i Maitland, New South Wales, sidst på året 1899 spurgte formanden for WCTU afdelingen i Maitland, om jeg ville holde en lille tale for dem en aften. Hun sagde, at det ville glæde dem meget at høre mig, om jeg så kun talte i ti minutter. Jeg spurgte, om de ti minutter, hun foreslog, var al den tid, der var til rådighed, for somme tider kom Herrens Ånd over mig, så jeg måtte tale i mere end ti minutter. »Åh,« sagde hun, »nogle af jeres medlemmer fortalte mig, at De ikke holder tale om aftenen, så jeg afsatte ti minutter i den tanke at jeg nok slet ikke ville få Dem til det, hvis jeg beregnede mere tid. Jo længere De kan tale til os, des mere taknemmelige vil vi være.« ret

(262)  Jeg spurgte formanden, fru Winter, om hun plejede at læse en tekst fra Bibelen ved mødets begyndelse, Ja, det plejede hun at gøre, svarede hun. Så spurgte jeg, om det kunne tillades, at jeg holdt bøn. Det så hun meget gerne. Jeg talte frit til dem i en time. Nogle af kvinderne, som var til stede den aften, kom senere til møderne i teltet. ret

næste kapitel