3. I Sydney, Australien, 1893

(278)  »Og som det gik til i Noas dage, sådan skal det også gå i Menneskesønnens dage: De spiste, drak, tog til ægte, blev bortgiftet lige til den dag, da Noa gik ind i arken og syndfloden kom og ødelagde dem alle. Eller som det gik til i Lots dage: De spiste og drak, købte og solgte, plantede og byggede, og på den dag, da Lot gik ud af Sodoma, regnede ild og svovl ned fra himmelen og ødelagde dem alle - på samme måde skal det gå den dag, da Menneskesønnen åbenbares.« Luk. 17, 26-30. Ja, vi ved, hvordan drukkenskaben raser overalt i verden. Det er ikke synd at spise og drikke for at blive ernæret rent fysisk eller at gøre noget for vort åndelige velbefindende. Men når vi lader evigheden ude af betragtning og overdriver det, som i og for sig er nødvendigt for os at gøre, da er det, at det bliver til synd. Denne forsyndelse, denne lastefuld hed ser man alle vegne. Er det ikke på tide, vi begynder at tænke selv? Vi kan blive frelst eller gå fortabt. Gud skabte vore første forældre og satte dem i Paradiset. Gud stillede kun en betingelse. »Kun af frugten på træet midt i haven, sagde Gud, må I ikke spise, ja, I må ikke røre derved, thi så skal I dø.« De ville miste livet, hvis de ikke rettede sig efter dette forbud. ret

(278)  Slangen symboliserer Satan. Fristeren er alle vegne, og når Gud siger: »I må ikke,« hvad gør man så? I mange tilfælde lytter man til fristeren i stedet for at følge advarslen. Og i stedet for alt det tillokkende, Satan byder på, får man sorg og elendighed. Adam og Eva havde fået alt, hvad der kunne tilfredsstille deres behov, men de lyttede til fristeren og var ulydige mod Gud. ret

(278)   Da Gud kom og spurgte Adam, skød han hele skylden på Eva. Gud sagde: »Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd; den skal knuse dit hoved, og du skal hugge den i hælen!« Fjenden kan ikke røre dig, hvis du ikke giver ham lov til det. Men dette er det fjendskab, Gud sætter imod slangen. Der er ikke fjendskab mellem onde mennesker og englene, men der er fjendskab mellem dem, der tjener Herren, og mørkets hærskarer. ret

(279)   Et overmåde vigtigt spørgsmål. - Afholdsspørgsmålet er af overmåde stor betydning for hver eneste af os. Det er meget omfattende. Jeg har talt om dette emne enogtyve gange i træk og kun lige rørt ved det. Men her er lige nogle tanker, vi må have frem. Da Gud selv havde holdt denne den første prædiken om evangeliet i Edens have, var det som en håbets stjerne, der oplyste den mørke, triste fremtid. Parret i Eden skulle ikke overlades til undergang uden et håb. ret

(279)  Da Kristus kom til verden som barn i Betlehem, sang englene: »Ære være Gud i det højeste! og på Jorden fred i mennesker, der har hans velbehag!« »Men engelen sagde til dem: 'Frygt ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor glæde, som skal være for hele folket. Thi eder er i dag en frelser født i Davids by; han er Kristus, Herren !« ret

(279)  Satan med hele sin synagoge - for Satan giver sig ud for at være religiøs - traf beslutning om, at Kristus ikke skulle virkeliggøre Himmelens planer. Da Kristus var blevet døbt, knælede han på Jordans bred, og aldrig før havde Himmelen hørt en sådan bøn, som lød fra hans guddommelige læber. Kristus påtog sig vor natur. Guds herlighed i skikkelse af en due af strålende guld hvilede over ham, og fra den evige trone lød disse ord: »Denne er min Søn, den elskede; i ham har jeg velbehag.« Med sin menneskelige arm omslutter Kristus menneskeslægten, mens han med sin guddommelige arm griber fat i den Eviges trone. Kristi bøn trængte lige igennem mørket og ind, hvor Gud er. For hver eneste af os betyder dette, at Himmelen nu er åbnet for os. Det betyder, at portene står på klem, og at herligheden er skænket Guds Søn og alle, som tror på hans navn. Vor bøn vil blive hørt i Himmelen, ligesom Gud besvarede bønnen fra vor garant, vor stedfortræder, den evige Guds Søn. ret

(280)   Kristus blev prøvet med de tre hovedfristelser. - Med Guds Ånd hvilende over sig gik Kristus op i ørkenen for at fristes af Djævelen. Fjenden skulle friste Guds Søn. Kristus blev forsøgt med de tre hovedfristelser, som menneskene bliver udsat for. ret

(280)  »Jesus vendte tilbage fra Jordan, fyldt af Helligånden, og blev ude i ørkenen ført af Ånden i fyrretyve dage og fristedes der af Djævelen. Og han spiste intet i de dage; og da de var gået, led han sult. Da sagde Djævelen til ham: 'Hvis du er Guds Søn, så sig til stenen der, at den skal blive til brød.' Jesus svarede ham: 'Der står skrevet: 'Mennesket skal ikke leve af brød alene."« Her har vi den evige Guds Søn, og Satan kom til ham som en lysets engel. Her fristede han ham på appetittens område. Jesus var sulten og trængte til noget at spise. Hvorfor udførte han ikke dette mirakel? Det var ikke med i Guds plan, for Kristus skulle ikke gøre mirakler til egen fordel. Hvordan var han stillet? Han bestod på det punkt, hvor Adam faldt. Adam havde alt, hvad der kunne tilfredsstille hans behov. Men Jesus var glubende sulten, og hans behov var mad. Men Djævelen led nederlag i denne fristelse. ret

(280)  »Derefter tager Djævelen ham med sig til den hellige stad og stiller ham på helligdommens tinde og siger til ham: 'Hvis du er Guds Søn, så styrt dig ned; thi der står skrevet: 'Han skal give sine engle befaling om dig, og de skal bære dig på hænder, for at du ikke skal støde din fod på nogen sten.« Hvorfor udelod han den anden sætning i citatet: »at vogte dig på alle dine veje«? Så længe Kristus var på Guds veje, kunne der ikke tilstøde ham nogen ulykke. Jesus har sagt om Satan, at »i mig er der intet, som hører ham til«. Det var et vovestykke at bruge denne fristelse over for Kristus. Satan sagde: »<>Hvis du er Guds Søn.« Hvad ville der være vundet, hvis Kristus havde gjort, som Satan bad ham om? Intet. Kristus gendriver ham med et »der står også skrevet«. Satan indså, at han ikke kunne udrette noget der. ret

(280)  Nu frister han ham på et andet punkt. Han lader hele verden med al dens herlighed passere revy, og Satan vil, at Kristus skal bøje sig for ham. Satan havde magten over menneskene. »Atter tager Djævelen ham med sig op på et meget højt bjerg og viser ham alle verdens riger og deres herlighed, og han siger til ham: 'Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig.'« Guddommeligheden glimtede gennem menneskeligheden, og Kristus sagde: »Vig bort, Satan! thi der står skrevet: 'Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.'« ret

(281)  Satan forlod slagmarken som en overvundet fjende. Frelseren bestod prøven og blev den sejrende. Han faldt udmattet om på valpladsen. Der var ikke noget skød, han kunne lægge hovedet i, og ingen hånd til at stryge ham over panden. Engle kom og tjente ham. Den samme hjælp kan vi få. Kristus vidste, at mennesket umuligt kunne sejre i egen kraft. Han kom for at give det moralsk kraft. Dette er vort eneste håb. ret

(281)   Sejr ved Kristus. - Vi ser, hvor vigtigt det er at vinde sejr over appetitten. Kristus vandt sejr, og vi kan vinde sejr ligesom Kristus gjorde. Han gik sejrende ud af kampen, og der er sejr for os. Hvad udrettede han for menneskeslægten? Han højnede menneskets moralske værd. Vi kan blive sejrherrer ved vor fyldestgører. I Kristus er der håb for de mest håbløse. »Hvis en neger kunne skifte sin hud, en panter sine striber, så kunne og I gøre godt, I mestre i ondt!« »Kom, lad os gå i rette med hinanden, siger Herren. Er eders synder som skarlagen, de skal blive hvide som sne; er de end røde som purpur, de skal dog blive som uld.« Dette er Guds rige løfter. Hvorfor kom Kristus til Jorden? For at repræsentere Faderen. Hvilken inderlig kærlighed og medfølelse! Han kom for at skænke evigt liv og sønderbryde hvert åg. Da Gud gav sin Søn, gav han hele Himmelen. Han kunne ikke give mere. ret

(281)   En sjæls værdi. - »Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig, at jeg skal gå med glædes bud til fattige. Han sendte mig for at udråbe for fanger, at de skal få frihed, og for blinde, at de skal få deres syn, for at sætte fortrykte i frihed og udråbe et nåde år fra Herren.« Han er den eneste, der har magt til at gøre det. Dette er den høje pris, der er betalt for sjæle, som er faldet i synd. Mennesket må være noget værd. Kristus værdsætter det. Hans menneskevorden viser, at han værdsætter hver eneste sjæl. »Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud, og at I ikke tilhører jer selv? I er jo købt og prisen betalt; ær derfor Gud i jeres legeme!« Dette er den pris, Gud har vurderet mennesket til. Og et andet sted siger han: »En mand gør jeg sjældnere end guld og et menneske end Ofirs guld.« Men Gud vil intet gøre, uden at det menneskelige redskab samarbejder. ret

(282)   Omtåget af beruselse. - »Men Arons sønner Nadab og Abihu tog hver sin pande, kom ild i dem og lagde røgelse derpå og frembar for Herrens åsyn fremmed ild, som han ikke havde pålagt dem. Da for ild ud fra Herrens åsyn og fortærede dem, så de døde for Herrens åsyn. Moses sagde da til Aron: 'Det er det, Herren talede om, da han sagde: Jeg viser min hellighed på dem, der står mig nær, og min herlighed for alt folkets øjne!' Og Aron tav. . . . Og Herren talede til Aron og sagde: Vin og stærk drik må hverken du eller dine sønner drikke, når I går ind i åbenbaringsteltet, for at I ikke skal dø. Det skal være eder en evig gyldig anordning fra slægt til slægt, for at I kan gøre skel mellem det hellige og det, der ikke er helligt, og mellem det urene og det rene.« Nadabs og Abihus tanker var uklare på grund af beruselse, og i stedet for at tage den ild, som Gud havde befalet dem at bruge, tog de almindelig ild, og Gud dræbte dem. Hvis de havde holdt sig fra vin, ville de have kunnet gøre skel mellem det hellige og det almindelige. Men de gik stik imod Guds krav. ret

(282)   En årsag til ulykker. - Man hører om skibsulykker og togulykker, og hvad er årsagen? I mange, mange tilfælde er nogen blevet uklare i hjernen af berusende drikke. Man føler ikke det ansvar, der hviler på en. Adskillige menneskeliv er gået tabt, fordi en eller anden var beruset. Skylden for disse menneskeliv vil blive lagt på den, der gav sin næste at drikke. ret

(283)  Når en mand i gammel tid havde et farligt dyr, måtte han bøde for det. Det siges i 2 Mos. 21, 28. 29: »Når en okse stanger en mand eller kvinde ihjel, skal oksen stenes, og dens kød må ikke spises, men ejeren er sagesløs; men hvis oksen allerede tidligere har villet stange, og dens ejer er advaret, men alligevel ikke passer på den, og den så dræber en mand eller en kvinde, da skal oksen stenes, og dens ejer skal også lide døden.« ret

(283)  Lad os nu anvende dette princip på dem, der fremstiller den farlige gift. Her har vi den lov, som Himmelens Gud gav for dermed at foreskrive, hvad man skulle gøre med et farligt dyr. Kristus søger at frelse, Satan at ødelægge. Jeg henstiller til enhver, som har sin forstand i behold, at tænke over disse ting. Den person, som er beruset, er gået fra sans og samling. Satan kommer og tager ham i besiddelse og besjæler ham med sin ånd, og hans første ønske er at knuse og dræbe nogen af sine kære. Alligevel tillader man denne forbandelse, som stiller et menneske ringere end dyrene, at fortsætte. Hvad har drankeren vundet? Intet udover en sindssyg hjerne. Og her er lovene sådan, at vedkommende stadig kan udsættes for fristelser. ret

(283)  Denne spiritusforhandler vil blive draget til ansvar for alle drankerens synder, og drankeren vil blive krævet til regnskab for sine handlinger. Deres eneste håb er at overgive sig til en korsfæstet og opstanden frelser. »Thi således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.« Hvad mener Jesus? I er »Guds medarbejdere«. Kristus kom for på ny at give mennesket moralsk styrke. Her er det menneskelige lidenskaber, der ødelægger menneskelige væsener. Her bliver vor ungdom udsat for fristelse. Mange bliver optaget af spil og væddeløb. Måtte Gud få os til at vågne op! ret

(283)  De, der sidder i lovgivende forsamlinger, bør ikke drikke vin eller stærk drik. De har brug for en klar hjerne, så de kan have en skarp og ren intelligens. De har menneskers skæbne i deres hånd og afgør, om denne eller hin skal dømmes til døden eller straffes på anden måde. Man har hørt om drikkegilde i retslokalerne. Har disse herrer haft en klar hjerne og Guds ære alene for øje? Menneskets karakter er blevet ødelagt. Kristus kom for at genoprette. Mottoet bør være: »Rør ikke, smag ikke!« Vær afholdende, når det gælder dine spisevaner. Men spiritus - lad den være! Rør den ikke! Nydelsen af spiritus har intet med afhold at gøre. Satan vil rive menneskeslægten til sig. Kristus kom for at genløse og højne mennesket, for han påtog sig menneskelig natur. ret

(284)   Begynd med børnene. - Forældre, I må kende den pligt, Gud har pålagt jer. Lær jeres børn at være lydige. Mange har tabt respekten for far og mor. De vil have nøjagtig lige så megen respekt for deres himmelske Fader, som de har for deres forældre. Undervis jeres børn. Giv dem lektioner allerede som spædbørn på armen. I vil være omgivet af engle, nar I gør det. Når de trætte mødre ikke vidste, hvad de skulle gøre med deres børn, fik de den tanke at ville bringe dem til Jesus. Og da en mor gik hjemmefra og sagde til en anden: »Jeg vil gerne have Jesus til at velsigne mine børn,« så sluttede denne sig til, og endnu en, og sådan blev det ved, indtil der var en hel lille skare, der kom til Jesus med deres børn. Som de nærmede sig, kunne han høre dem. Han vidste, hvornår de var gået hjemmefra. Jesus Kristus havde medfølelse med disse mødre. Da de bar deres små hen til Jesus, sagde han: »Lad de små børn komme til mig; dem må I ikke hindre; thi Guds rige hører sådanne til.« Forældre, begynd! portene står på klem. ret

(284)  Den tone, I taler i, er med til at opdrage jeres børn. Ingen ved om alle de kvaler, småfolk kan give. Mødre! der er en, som ved alt, og det er Gud i Himmelen. Hver gang I gør jeres pligt, kære mødre, bliver der skrevet »Sejr ved Jesus Kristus« ud for jeres navne. Hvilket værn har I tænkt at ville omgive deres sjæle med? Lad være med at true med Guds ret

(285)   I flertal med Gud. - En dranker kan ikke blive indskrevet i Himmelens bøger. Stå fristelsen imod som en mand! I Jesu Kristi, nazaræerens, navn kan du tilegne dig guddommelig kraft. Kristus vil virke til gavn for hver eneste en. Lysten til tobak er fremkaldt, den har vi ikke af naturen. Dog kan vi sejre over den. Guds forbandelse er over dem, der giver deres næste at drikke. Det siges, at vi er i mindretal! Er Gud ikke vrede, når de gør noget forkert, men bring dem til Jesus i jeres bøn. Gør jeres hjem så tiltalende, som I kan. Slå gardinerne til side og lad himmelens læge, sollyset, komme ind. I vil gerne have fred og ro i hjemmet. I vil gerne, at jeres børn skal have en god karakter. Så gør hjemmet så tiltrækkende at de ikke får lyst til at gå hen i salonen Vis dem blomsterne og bladene på træerne. Fortæl dem, at Gud har skabt hvert græsstrå og givet hver blomst dens smukke farver. Sig til dem, at alt dette er et udtryk for Guds kærlighed til dig, her taler Gud til dig om, at han elsker dig. ret

(285)   Som Abrahams hjem. - I vil gerne have, at jeres hjem skal være ligesom Abrahams hjem. Abraham pålagde sine efterkommere at vogte på Herrens vej. Han lærte dem at adlyde Guds bud. Det er, hvad I mødre tålmodigt skal lære jeres børn. I kan ikke tillade jer at bruge tid på at beskæftige jer med tidens modeluner. Lad dem forstå, at de hører Kristus til. Det er nu, vi danner vor karakter. Unge mænd og kvinder, det er nu, I bestemmer jeres fremtidige skæbne. Luk Jesus ind! Han vil bevare jer i fristelsens stund. ret

(285)  Mange får deres helbred ødelagt af tobak. Den forbinder sig med legemets flydende og faste stoffer. Vi har set tobaksslaver blive kureret for denne væmmelige vane. Min mand og jeg har oprettet en kuranstalt i Amerika. Det var hårrejsende, hvad der blev fortalt af dem, der gav disse tobakspatienter behandling. De fortalte om de frygtelige dunster i badeværelset og fra lagnerne. Men de blev hjulpet op på fast grund. Mange sagde, at de ikke kunne få bugt med tobakken, men vi har set dem komme godt over det. ret

(286)  en majoritet? Når vi er på Guds side, som skabte himmel og jord, udgør vi så ikke flertallet? Englene, som har stor magt, er på vor side. Bort med denne degenererede slægts moder! Søstre og mødre, I mishandler det legeme, Gud har givet jer. Hvad mener I, unge piger, med sådan at snøre taljen ind, så lunger, lever og vigtige organer ikke kan fungere rigtigt? Jeres børn senere vil vidne imod jer. Hvordan kunne jeg have talt her, som jeg har, hvis jeg havde snøret mig, som nogle af jer gør? Se her, der er ikke noget, der trykker på de livsvigtige organer! Man ser somme tider kvinder, der har et og andet at læse op, men de kan ikke læse højt. De har ingen stemme. De har snøret sig ind og er så tynde om livet, at man skulle tro, Gud ikke vidste, hvordan han skulle skabe dem. ret

(286)  Herren ønskede, at Manoas hustru skulle overholde strenge afholdsvaner. »Nu viste Herrens engel sig for kvinden og sagde til hende: 'Se, du er ufrugtbar og har ingen børn født; men du skal blive frugtsommelig og føde en søn. Vogt dig vel for at drikke vin eller stærk drik og for at spise noget som helst urent !'« Engelen, der viste sig for Zakarias og Elisabet, sagde: »Din bøn er hørt, og din hustru Elisabet skal føde dig en søn, og ham skal du give navnet Johannes. Han skal blive dig til glæde og fryd, og mange skal glædes over hans fødsel; thi han skal blive stor i Herrens øjne. Vin og stærk drik må han ikke drikke, og allerede fra moders liv skal han være fyldt af Helligånden.« Her har vi barnet omtalt før og efter dets fødsel. I mødre burde tænke over disse ting. Moderens begæringer bliver overført til børnene. Mange af jer, som nyder visse ting for at tilfredsstille appetitten, fjerner grundtømmeret fra jeres hus. Der er mænd, som kunne have fået en lige så god omtale som Daniel. Satan spiller om jeres sjæle. Vi ønsker at holde os rene og fri af denne verdens nedværdigende tilstande. »Den, der sejrer, skal således iføres hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog, og jeg vil vedkende mig hans navn for min Fader og for hans engle.« Kristus sejrede på vore vegne. Vi kan sejre i Jesu Kristi, nazaræerens, navn. ret

(287)  Når de genløste gennem portene går ind i staden, byder Jesus Kristus dem alle velkommen, og de vil få harper af guld og synge til Jesu Kristi ære og være iført klæder, som er vævet på Himmelens væv uden nogen tråd af menneskelig oprindelse. ret

(287)  Vi vil gerne have Himmelen i eje, og Jesus Kristus vil, at vi skal have den, blot vi samarbejder med ham. ret