5. Et spørgsmål om den almene sundhedstilstand

(37)   De har solgt deres vilje. -Der findes i verden en mængde menneskevrag, som i deres ungdom har givet efter for fristelsen til at bruge tobak og alkohol og dermed har forgiftet legemsvævet og ødelagt deres forstandsevner, indtil resultatet blev sådan, som Satan netop havde tænkt sig. Tænkeevnen er blevet uklar. Ofrene giver efter for fristelsen til alkohol og sælger den smule forstand, de har, for et glas spiritus. ret

(37)  Se ham, som er berøvet sin forstand. Hvad er han? Slave for Satans forgodtbefindende. Den store frafaldne besjæler ham med sine egne egenskaber. Han er slave af udsvævelser og vold. Der er ikke den forbrydelse, han ikke kan begå, for han har kommet noget i sin mund, der har gjort ham beruset, og under denne påvirkning er han en ond ånd. ret

(37)  Se vore unge mænd. Og nu skriver jeg noget, som får mit hjerte til at skælve. De har mistet deres viljekraft. De er nervesvækkede, fordi deres kræfter er udtømt. Deres ansigter har ikke det rødmossede skær af sundhed. Det sunde glimt i øjet er forsvundet. Det har mistet sin glans. Vinen, de har drukket, har svækket hukommelsen. De virker gamle. Hjernen er ikke mere i stand til at fremdrage sine rige minder, når det kræves. ret

(38)  En moralsk synd, en fysisk sygdom. - blandt alkoholismens ofre er der mennesker af alle klasser. Højtstående mænd med fremragende evner og en fin kultur har givet efter for nydelseslyst, indtil de er ude af stand til at modstå fristelse. Nogle af dem har engang været velstående, men er nu hjemløse, ensomme, elendige og syge. De har mistet evnen til selvbeherskelse. Hvis der ikke rækkes dem en hjælpende hånd, vil de synke dybere og dybere. Hos disse mennesker er lysten til egenkærlig nydelse ikke blot en moralsk synd, men en fysisk sygdom. ret

(38)   I en fortvivlet stilling. - Den, der er blevet slave af berusende drikke, befinder sig i en fortvivlet stilling. Hans hjerne er syg og viljekraften svækket. Han har ikke selv styrke til at beherske sin trang. Hverken ræsonnement eller overtalelse kan formå ham til at fornægte sig selv. ret

(38)   Legeme og sjæl i trældom. - Værtshuse findes rundt om i alle større og mindre byer . . . Den rejsende har sin forstand i behold, når han går på beværtningen, og er i stand til at gå i oprejst stilling, men betragt ham, når han forlader den. Øjet har mistet sin glans. Evnen til at gå oprejst er forsvundet, han raver som skibet på havet. Hans forstandsevner er lammet, Guds billede er ødelagt. Den giftige, berusende drik har mærket ham . . . Med legeme og sjæl er han i trældom og kan ikke skelne mellem rigtigt og forkert. Værtshusholderen har ført flasken til sin næstes mund og under dens påvirkning er han nu opfyldt af grusomhed og mord, og i sin afsindighed begår han faktisk mord. ret

(38)  Han stilles for en jordisk domstol, og de mænd, som har gjort denne handel lovlig, bliver nu tvunget til at tage sig af følgerne af deres eget værk. Ved lov gav de bevilling til at give denne mand en drik, som fra at være en fornuftig mand blev en afsindig mand, og nu ser de sig nødsaget til at sende ham i fængsel og til galgen for hans forbrydelse. Hans hustru og børn efterlades i stor fattigdom og elendighed og til at blive forsørget af det samfund, de tilhører. Med sjæl og legeme er manden fortabt, udryddet fra Jorden og uden håb om Himmelen. . . ret

(39)   Ingen kraft til at modstå fristelse. - De, der bukker under for drikkevanen, bliver så overstadige under påvirkningen af spiritus, at de er villige til at sælge deres forstand for et glas whisky. De holder ikke budet: ¨Du må ikke have andre guder end mig.¨ Deres moral er så svækket, at de ikke har kraft til at modstå fristelsen, og deres begær efter stærk drik er så voldsomt, at det fortrænger alle andre ønsker, og de har ingen forståelse af, at Gud kræver, de skal elske ham af hele deres hjerte. De er regulære afgudsdyrkere, for alt, hvad der vender hengivenheden bort fra Skaberen, alt, hvad der svækker og forringer de moralske kræfter, raner hans trone og får den tjeneste, der tilkommer ham alene. Med al denne modbydelige afgudsdyrkelse bliver Satan tilbedt. ret

(39)  Den, der sidder sent over vinen, spiller med Satan om livet. Det var ham, der gjorde onde mennesker til sine håndlangere, så de, der begynder vanedrikkeriet, kan blive gjort til drankere. Han har lagt sine planer sådan, at når hjernen bliver forvirret af alkohol, vil han gøre drankeren desperat og få ham til at begå en eller anden grusom forbrydelse. Den afgud, han har opstillet, så menneskene kan tilbede den, er opfyldt af urenhed og forbrydelse, og tilbedelsen af denne afgud vil ødelægge både sjæl og legeme, og den onde indflydelse vil brede sig til drankerens kone og børn. Drankerens slette tilbøjeligheder bliver overført til hans efterkommere, og gennem dem til senere slægter. ret

(39)   Djævelske kræfter i virksomhed. - Men er det ikke mest landets ledende mænd, som er ansvarlige for de tiltagende forbrydelser, tendensen til dette farlige onde, som er resultatet af spiritushandelen? Er det ikke deres pligt og i deres magt at få fjernet dette farlige onde? Satan har lagt sine planer og holder råd sammen med lovgiverne; og de vedtager hans forslag og holder gennem lovbestemmelser en mangfoldighed af ondskab i gang, hvilket resulterer i så megen elendighed og forbrydelse af så forfærdelig en karakter, at ingen menneskelig pen kan beskrive det. Djævelske kræfter virker gennem menneskelige redskaber, og mennesker bliver fristet til at give efter for appetitten, indtil de mister al selvkontrol. Hvis ikke synet af en fuld mand var så almindeligt, ville det vække almindelig forargelse og få spiritushandelen bragt til ophør. Men Satans magt har i den grad forhærdet hjerterne og forvansket dømmekraften, at man kan se på denne jammer, forbrydelse og fattigdom, der oversvømmer verden som følge af alkoholtrafikken, og dog være ligegyldig . . . ret

(40)  Dag efter dag, måned efter måned, år efter år sætter Satan sine dødsfælder i vore samfund, ved vore døre, på gadehjørnerne, ja hvor som helst der er mulighed for at fange sjæle, så deres moralske kraft kan blive nedbrudt og Guds billede udslettet og de kan synke i fornedrelse dybt under de laverestående dyr. Sjæle kommer i fare og går til grunde - og hvor er de virksomme kræfter, de beslutsomme anstrengelser fra de kristnes side til at hejse advarselssignalet, oplyse deres medmennesker, og redde deres landsmænd fra at omkomme? Her tales ikke om at finde metoder til at redde dem, som er døde og fortabte, men om at påvirke dem, der endnu ikke er uden for rækkevidden af sympati og hjælp . . . ret

(40)  Ved at legalisere spiritushandelen sanktionerer loven, at en sjæl kommer i ulykke, og hindrer strandsningen af en trafik, som oversvømmer verden med elendighed. Lovgiverne bør overveje, om ikke det kan undgås at bringe disse menneskeliv, fysiske kræfter og åndsevner i fare. Er det nødvendigt sådan at ødelægge menneskers liv? ret

(40)   Værtens ansvar. - De, der sælger berusende drikke til deres medmennesker, . . . tager imod drankerens løn, men giver ham ikke tilsvarende værdier for hans penge. De giver ham i stedet noget, som driver ham fra sans og samling, som får ham til at opføre sig som en tåbe og gør ham til en ond og grusom djævel. . . ret

(41)  Men Guds engle har været vidne til hvert trin på vejen nedad og bemærket enhver konsekvens, det førte med sig, når en mand gav sin næste at drikke. Værtshusholderen står opskrevet blandt dem, hvis hænder er fulde af blod. Han står fordømt for at holde den giftige drik frem, hvorved hans næste bliver fristet til egen ruin, og hvorved hjemmene bliver fyldt med elendighed og fornedrelse. Herren holder værten ansvarlig for hver penny, der kommer i hans skuffe af den løn, den fattige dranker har tjent, som har mistet sine moralske kræfter og nedbrudt sin manddomskraft ved drik. ret

(41)   Han skal stå til regnskab for Gud. - Uanset hvilken velstand, magt eller stilling en mand har i verdens øjne, og uanset at landets lov har tilladt ham at sælge giftige drikke til sin næste, så vil han i Guds øjne blive holdt ansvarlig for at have vanæret den sjæl, som Kristus har genløst, og stå anklaget i dommen for at have nedværdiget en karakter, som skulle have genspejlet Guds billede, til nu at genspejle billedet af en, som står lavere end dyrene. ret

(41)  Ved at lokke mennesker til at tillægge sig drikkevaner fjerner vinhandleren i virkeligheden sjælens retsindighed og får dem til at blive Satans ynkelige slaver. Herren Jesus, livets fyrste, er i strid med Satan, mørkets fyrste. Kristus erklærer, at hans mission går ud på at højne mennesket . . . ret

(41)  Jesus forlod de kongelige sale i Himmelen, lagde sin herlighed fra sig og klædte sin guddommelighed i menneskelighed, så han kunne komme i nær forbindelse med menneskene og ved ord og eksempel højne og forædle dem og genoprette det tabte guds billede i menneskesjælen. Dette er Kristi gerning. Men hvilken indflydelse øver de, som gør handelen med spiritus tilladt ved lov? Hvilken indflydelse øver de, som sætter flasken til næstens mund? Sammenlign vinhandlerens bestilling med Jesu Kristi gerning, og du vil blive nødt til at indrømme, at de, der handler med spiritus, og de, der støtter denne handel, samarbejder med Satan. Med denne forretning gør de mere til at forevige den menneskelige ulykke, end de kunne med nogen anden forretning i verden . . . ret

(42)   Vinhandleren indtager samme holdning som Kain og siger: ¨Skal jeg vogte min broder?¨ Og Gud siger til ham, som han sagde til Kain: ¨Din broders blod råber til mig fra jorden!¨ Vinhandlerne vil blive holdt ansvarlige for den ulykke, der er påført deres hjem, som havde en svag moral og faldt for fristelsen til at drikke. De vil blive anklaget for den elendighed, lidelse og håbløshed, der kom ind i verden som følge af alkoholtrafikken. De vil komme til at stå til regnskab for mødres og børns sorg og savn, for deres lidelser af mangel på føde, klæder og husly, og for at have mistet alt håb, al glæde. Han, som sørger for spurven og lægger mærke til det, hvis den falder til jorden, han, som klæder græsset på marken, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, vil ikke overse dem, der er skabt i hans eget billede og købt med hans eget blod, og vil ikke undlade at høre deres klageråb. Gud vil tage sig af denne ondskab, som viderefører elendigheden og forbrydelserne. Han fører det hele på deres regning, hvis indflydelse er medvirkende til at gøre fristelsen indbydende for sjælen. ret

(42)   Guds dom over spiritusforhandleren. - Han ved ikke, og bekymrer sig heller ikke om, at Herren har et regnskab at gøre op med ham. Og selv om hans offer dør, rører det ikke hans hårde hjerte. ret

(42)  Han har ikke givet agt på formaningen: ¨Enken eller den faderløse må I aldrig mishandle; hvis I mishandler dem, og de råber om hjælp til mig, vil jeg visselig høre på deres klageråb, og da vil min vrede blusse op, og jeg vil slå eder ihjel med sværdet, så eders egne hustruer bliver enker og eders børn faderløse.¨ ret

(42)  Den dag, da enhver skal få efter sine gerninger, vil der ikke være nogen undskyldning for dem, der udskænker spiritus. De, der har ødelagt menneskers liv, må betale straffen derfor med deres eget liv. Guds lov er hellig, retfærdig og god. ret

(43)   Advarsel om at kunne undgå de sørgelige følger. - Når man ser de forfærdelige resultater af at nyde berusende drikke, hvordan tør da nogen, som bekender sig til at tro på Guds ord, vove at røre ved, smage på eller forhandle vin og stærk drik? Det er bestemt ikke i overensstemmelse med den tro, de bekender sig til . . . ret

(43)  Herren har i sit ord givet særlige bestemmelser vedrørende brugen af vin og stærk drik. Han har forbudt at nyde disse ting og har understreget sine forbud med kraftige advarsler og trusler. Men hans advarsel mod nydelsen af berusende drikke er ikke et udslag af at ville hævde sin egenmægtige autoritet. Han har advaret menneskene, for at de skal undgå den elendighed, der følger med nydelsen af vin og stærk drik . . . ret

(43)  Spiritushandelen er en frygtelig svøbe for vort land, og den bliver understøttet og gjort lovlig af folk, der bekender sig til at være kristne. Derved gør kirkerne sig ansvarlige for følgerne af denne dødsensfarlige trafik. Spiritushandelen har sin oprindelse i Helvede, og den fører til fortabelse. Det er alvorlige tanker. ret

næste kapitel