I mesterens tjeneste kapitel 11. Fra side 160.     Fra side 132 i den engelske udgave.ren side   tilbage

Lægemissionsarbejde

(160)   Et arbejde af største betydning
I sin virksomhed anvendte Jesus mere tid til at helbrede de syge end til at prædike. ret

(160)  For den sande reformator vil lægemissionsarbejdet åbne mange døre. ret

(160)  Et virkeligt lægemissionsarbejde er evangeliet omsat i praksis. ret

(160)  lægemissionsvirksomheden er den evangeliske virksomheds forberedelsesarbejde. I ordets forkyndelse og i lægemissionen skal evangeliet fremholdes og efterleves. ret

(160)  Verdens frelser anvendte mere tid og arbejde på at helbrede de lidende for deres sygdomme end på at prædike. Hans sidste formaning til apostlene, som var hans repræsentanter på Jorden, lød på, at de skulle lægge hænder på syge, og de skulle blive raske. Når Mesteren kommer igen, vil han rose dem, der har set til de syge og stillet de lidendes behov. ret

(160)  Udfyld først de nødlidendes tarv og trang og afhjælp deres fysiske behov og lindre deres lidelser, så vil I få uhindret adgang til hjertet, hvor I kan så den gode sæd, som bærer frugt i et retskaffent, gudfrygtigt liv. ret

(160)  Intet vil bringe større åndelig styrke og en større forøgelse af alvoren og dybden i vore følelser end dette at besøge og hjælpe de syge og de modløse, hjælpe dem til at se lyset og til at fæste deres tro på Jesus. ret

(161)   Det guddommelige eksempel
Kristus, den store lægemissionær, er vort eksempel ... Han helbredte de syge og prædikede evangeliet. I hans tjeneste var helbredelse og undervisning knyttet tæt sammen. I vor tid skal de ikke skilles ad. ret

(161)  Kristi tjenere skal følge hans eksempel. Som han gik fra sted til sted, trøstede han de lidende og helbredte de syge. Derefter fremstillede han de store sandheder om sit rige for dem. Sådan skal hans efterfølgere også arbejde. ret

(161)  Kristi eksempel må efterfølges af dem, der hævder at være hans børn. Afhjælp jeres medmenneskers fysiske behov, og deres taknemmelighed vil nedbryde barriererne og sætte jer i stand til at nå deres hjerter. Overvej alvorligt dette emne. ret

(161)  specielt bør de, der virker som lægemissionærer vise i tanke, tale og karakter, at de følger Kristus Jesus, som er det guddommelige eksempel på lægemissionsarbejde. ret

(161)   Sammen med evangelisk arbejde
Evangelisk virksomhed og lægemissionsarbejde bør følges ad. Evangeliet bør være knyttet til principperne for en fornuftig sundhedsreform. Kristendommen skal omsættes i det praktiske liv. En ærlig og grundig reform bør gennemføres . . . Vi skal fremholde sundhedsreformens principper for folket og gøre alt for at få vore medmennesker til at indse betimeligheden af disse principper og rette sig efter dem. ret

(161)  Det er Guds plan, at vi skal arbejde på samme måde som disciplene. Legemlig helbredelse er knyttet til den evangeliske virksomhed. I det evangeliske arbejde må undervisning og helbredelse ikke adskilles. ret

(161)  Lægemissionsarbejde og evangelisk virksomhed er de midler, hvorigennem Gud søger at tilføre en konstant forsyning af sin godhed. De skal være som en livets flod, der vander hans menighed. ret

(162)  Lad vore prædikanter, der har fået erfaring i at prædike ordet, lære at give enkle behandlinger og derefter udføre et forstandigt arbejde som evangelister i lægemissionsarbejdet. ret

(162)  Idet kolportøren går fra sted til sted, vil han træffe mange syge mennesker. Han bør have prakatisk kendskab til sygdommes årsag og vide, hvordan man giver enkle behandlinger, så han kan hjælpe de syge. Ja, han bør i tro og barnligt bede for de syge og henvise dem til den store læge. Når han går og samarbejder med Gud på denne måde, vil tjenende engle ledsage ham og give ham adgang til hjerterne. Hvilke store muligheder for missionsarbejde ligger ikke åbne for den trofaste, gudhengivne kolportør, og hvilken velsignelse vil han ikke blive genstand for under sin omhyggeligt udførte gerning. ret

(162)  Enhver missionsarbejder bør føle, at det at give undervisning om grundsætningerne for en sundhedsmæssig levevis er en del af hans beskikkede hverv. Der er stor trang til et sådant arbejde, og verden venter på, at det skal blive udført. ret

(162)   Budskabets højre hånd
Igen og igen er jeg blevet undervist om, at sundhedsvirksomheden skal stå i det samme forhold til den tredje engels budskab som armen og hånden til legemet. Under ledelse af ham, som er det guddommelige hovede, skal de arbejde i forening for at berede vejen for Kristi komme. Den højre hånd på sandhedens legeme skal stadig være aktiv, stadig være i virksomhed, så vil Gud styrke den. Men man må ikke gøre den til legemet. På samme tid må legemet ikke sige til armen: ”Dig har jeg ikke brug for.” Legemet har brug for armen for at kunne udføre aktivt, fremgangsrigt arbejde. Begge har deres bestemte gerning, og hver af dem vil lide stort tab ved at blive anvendt uafhængigt af den anden. ret

(163)  Der skal udføres lægemissionsarbejde . . . I forholdet til Guds værk skal det være som hånden til legemet. ret

(163)   Guddommeligt samarbejde
Kristus føler enhver lidendes smerter. Når onde ånder slider i et menneskelegeme, føler Kristus forbandelsen. Når feberen er ved at brænde livskraften bort, føler han dødskvalen. Og han er lige så villig til nu at helbrede de syge, som dengang han i menneskeskikkelse var på jorden. Kristi tjenere er hans stedfortrædere, og han benytter dem til at udføre sin gerning. Det er hans ønske gennem dem at udøve sin helbredende kraft. ret

(163)  Gennem sine tjenere ønsker Gud, at de syge, ulykkelige og de, som er besatte af onde ånder, skal høre hans røst. Gennem sine menneskelige redskaber ønsker han at være en trøstermand, sådan som verden ikke kender. ret

(163)  Kristus samarbejder med dem, der udfører lægemissionsarbejde. ret

(163)  Herren arbejdede gennem dem. Hvor de kom hen, blev de syge helbredt og evangeliet blev prædiket for de fattige. ret

(163)  Kristus er ikke længere personligt til stede her i verden, så han kan gå gennem storbyer, købstæder og landsbyer og helbrede de syge; men han har pålagt os at videreføre det lægemissionsarbejde, som han begyndte. ret

(163)   Arbejdet i hver menighed
Budskabet om sundhedsreformen må forkyndes i alle vore menigheder. ret

(164)  Sundhedsvirksomheden bør udgøre en del af arbejdet i hver menighed i vort land. ret

(164)  Vi er kommet til en tid, hvor hvert medlem af menigheden bør tage fat på lægemissionsarbejde. ret

(164)  Sundhedsreformen er et middel i Herrens hånd, hvorved han vil formindske menneskenes lidelser og rense sin menighed. Oplær folk til at forstå, at de kan være Guds medhjælpere ved at samarbejde med ham til fornyelse af legemlig og åndelig sundhed. Denne gerning bærer Herrens stempel, og den vil tjene til at åbne adgangen for andre dyrebare sandheder. Der er et virkefelt på dette område for alle, som vil tage fat på sagen med forstand og omhu. ret

(164)  Urolige tide er i vente, men lad os ikke give det mindste udtryk for vantro eller mismod. Vi må tænke på, at vi bringer et budskab om lægedom til en verden, som er fyldt med syndbetyngede sjæle. ret

(164)  Ledet på den rette måde vil dette arbejde redde mangen arm synder, som menighederne har forsømt. Mange, der ikke tilhører vor tro, længes netop efter den hjælp, som det påhviler kristne som en menighed at yde. Dersom Guds folk ville vise sand interesse for deres naboer, ville man kunne nå mange med de specielle sandheder for denne tid. Intet kan eller vil nogen sinde sætte et sådant præg på værket som dette at hjælpe folk, netop hvor de er. Tusinder kunne i dag glæde sig i budskabet, hvis de, der bekender sig til at elske Gud og holde hans bud, ville virke, som Kristus virkede. Når arbejdet i sundhedsmissionen således leder mænd og kvinder til en frelsende kundskab om Kristus og hans sandhed, kan man trygt lægge penge og alvorligt arbejde deri, for det er et arbejde, som vil bestå. ret

(164)  Vort folk bør vise, at de har en levende interesse for lægemissionsarbejdet. Lad dem forberede sig til at gøre nytte ved at studere de bøger, som er skrevet til undervisning for os på dette område. Disse bøger fortjener langt større opmærksomhed og påskønnelse, end de har fået. Der er skrevet meget i den bestemte hensigt at give oplysninger om sundhedsprincipper, og dette er noget, som alle har gavn af at forstå. De, som studerer og følger disse principper, vil høste stor velsignelse, både i timelig og åndelig henseende. Forståelse af sundhedens love vil være et værn imod mange af de onder, som stadig tager til. ret

(165)  Jeg er blevet undervist om, at i arbejdet i sundhedsmissionen vil man på de laveste trin af nedværdigelse, opdage mænd, som til trods for, at de har hengivet sig til uafholdenhed og tøjlesløse vaner, dog vil lade sig påvirke, når der virkes for dem på den rette måde. Men de trænger til at blive påagtet og opmuntret. Det vil kræve bestemt, tålmodig og alvorlig anstrengelse at løfte dem op. De kan ikke bringe sig selv på fode igen. Måske hører de Kristi kald, men deres øren er for sløve til at opfatte dets betydning; deres øjne er for blinde til at kunne se, at der er noget godt i vente for dem. De er døde i overtrædelse og synder. Men selv disse er ikke udelukkede fra evangeliets gæstebud. De skal høre indbydelsen: ”Kom!” Skønt de måske føler sig uværdige, siger Herren: ”Nød dem til at komme ind!” Hør ikke på nogen undskyldning. Grib dem fat med kærlighed og venlighed. ret

(165)  De, der optager denne arbejdsgren (at udbrede litteratur), bør være forberedte til at gøre et lægemissionsarbejde. De syge og lidende bør hjælpes. Mange af dem, dette barmhjertighedsarbejde gøres for, vil høre og modtage livets ord. ret

(165)  Hvem forbereder sig til at påbegynde lægemissionsarbejdet på en forstandig måde? . . . Enhver arbejder bør udføre et dygtigt og forstandigt arbejde. Da kan han på en ophøjet måde fremholde sandheden, som den er i Jesus. ret

(165)  Lad Herrens værk gå fremad. Lad lægemissionen og det uddannelsesmæssige arbejde få fremad. Jeg er overbevist om, at vor store mangel er alvorlige, gudhengivne, intelligente og dygtige arbejdere. ret

(166)  Lad dem forkynde sundhedsreformens grundsætninger på de steder, hvor folk i større eller mindre grad er uvidende om disse sandheder. ret

(166)  Det er blevet mig pålagt at sige til sundhedsreformens talsmænd: ”Gå fremad! Verden behøver al den indflydelse, I kan udøve for at holde bølgen af umoral tilbage. De, som forkynder den tredje engels budskab, må være tro mod deres banner.” ret

(166)   Sundhedsarbejdet bør udvides
Herren vil give de allerede etablerede sanatorier anledning til at samarbejde med ham i at være til hjælp for nyoprettede institutioner. Hver ny institution skal betragtes som en medhjælp i det store arbejde med at forkynde den tredje engels budskab. Gud har givet vore sanatorier anledning til at sætte et arbejde i gang, der vil blive som en levende sten, der rulles af en usynlig hånd og bliver større og større. Lad denne magiske sten blive sat i gang! ret

(166)   institutionsvirksomhed
Der bør oprettes helserestauranter og klinikker. Vor indsats på disse områder bør indbefatte de store badesteder. Ligesom Johannes Døbers røst lød i ørkenen: ”Ban Herrens vej!” således må Herrens udsendinge lade deres røst høre på de store turistcentre og badesteder. ret

(166)  Jeg har fået oplysning om, at det i mange byer vil være tilrådeligt med en restaurant i tilknytning til klinikken. Disse kan samarbejde i at fremholde rette principper. I forbindelse dermed kan det undertiden være formålstjentligt at have værelser, hvor patienterne kan tage ophold. Disse institutioner vil medvirke til at skaffe kurgæster til sanatorierne ude på landet. ret

(167)  Herren har et budskab til de store byer, og dette budskab skal vi forkynde ved vore lejrmøder og ved anden offentlig virksomhed og gennem vor litteratur. I samme forbindelse bør der oprettes vegetariske restauranter i byerne, og ved hjælp af disse restauranter skal afholdsbudskabet forkyndes. Der bør arrangeres møder i forbindelse med restauranterne. Så vidt muligt bør der indrettes et lokale, hvor gæsterne kan indbydes til foredrag om sundhedslære og kristelig afholdenhed og få undervisning i sund madlavning og andre vigtige emner. ret

(167)  personer, som besøger vore restauranter, bør forsynes med læsestof. Deres opmærksomhed bør henledes på vor litteratur om afholdenhed og kostreform, og de må også have småskrifter om Jesus og hans lære. Alle vore medlemmer bør være med til at skaffe denne litteratur til veje. Hver besøgende bør have noget at læse i. Mange vil måske lade skriftet ligge urørt, men nogle af dem, I giver det til, søger måske oplysning. De vil læse og studere det, de får, og give det videre til andre. ret

(167)  Jeg er blevet undervist om, at en af hovedgrundene til, at der skal oprettes vegetariske restauranter og klinikker i de store byer, er, at de skal tjene til at henlede ledende personligheders opmærksomhed på den tredje engels budskab. Når de ser, at disse institutioner bliver drevet på en måde, som er helt forskellig fra den, som almindelige restauranter bliver drevet på, vil tænkende mennesker begynde at spørge om grundene til, at der er forskel på forretningsmetoderne, og undersøge, hvorfor vi serverer bedre mad. På denne måde vil de få kendskab til budskabet for vor tid. ret

(168)   Kogekursus
Det er blevet pålagt mig at opmuntre til afholdelse af kogekursus alle steder, hvor der udføres evangelisk sundhedsarbejde. Alt, hvad der kan bevæge mennesker til at indføre reformer, må fremholdes for dem. Lad lyset skinne mest muligt for dem. Lær dem at indføre alle de forbedringer i madlavningen, som de kan, og anspore dem til at bringe videre til andre, hvad de lærer. ret

(168)  Vi må holde kogekurser. Folk må lære at lave sund mad. De må lære at forstå nødvendigheden af at holde sig fra al usund mad. Men vi må aldrig anbefale sultekost. Det er muligt at have en sund og nærende kost uden at bruge te, kaffe og kød. Det er af den allerstørste betydning at undervise folk om, hvordan de kan lave mad, som er både sund og velsmagende. ret

(168)   Et betimeligt budskab
Jeg kan ikke stærkt nok opfordre alle menighedsmedlemmer, alle, som er sande missionærer, alle, som tror på den tredje engels budskab, enhver, som varer sin fod på sabbaten, til at betragte budskabet i det 58. kapitel hos Esajas. Det velfærdsarbejde, der påbydes i dette kapitel, er den gerning, Gud kræver, at hans folk skal udføre i denne tid. Det er en gerning efter hans egen anvisning. Vi lades ikke i tvivl om, hvor budskabet har sin anvendelse, og om tiden for dets tydelige opfyldelse, for vi læser: ”Da bygges på ældgamel tomter, du rejser længst faldne mure; da kaldes du 'murbrudsbøder', genskaber af farbare veje'. ”Guds mindesmærke, den syvende dag, sabbaten, tegnet på hans gerning, da han skabte verden, er blevet fjernet af syndens menneske. Guds folk har et særskilt arbejde at udføre med at udbedre det brud, der er gjort i Guds lov; og jo mere vi nærmer os enden, desto mere påtrængende nødvendigt bliver dette arbejde. Alle, som elsker Gud, vil vise, at de bærer hans tegn, ved at holde hans befalinger. De er genskabere af farbare veje . . . Således er sandt sundhedsmissionsarbejde uadskilleligt knyttet til overholdelsen af Guds befalinger, hvoraf sabbaten specielt omtales, fordi den er det særskilte minde om Guds skabermagt. Dens helligholdelse hører sammen med den gerning at genoprette Guds moralske billede i mennesket. Dette er den tjeneste, Guds folk skal udrette i denne tid. Udført på den rette måde vil denne tjeneste bringe menigheden rige velsignelser. ret

næste kapitel