I mesterens tjeneste kapitel 12. Fra side 171.     Fra side 141 i den engelske udgave.ren side   tilbage

Bibelarbejde

(171)   En himmelfødt tanke
Planen om at holde bibellæsninger var en himmel-født tanke. Der er mange, både mænd og kvinder, som kan udføre en sådan missionsgerning. Derved kan der udvikles arbejdere, som vil blive mægtige Guds mænd. Ved dette middel er Guds ord kommet til tusinder, og arbejderne bringes i berøring med mennesker af alle folkeslag og tungemål. Bibelen bliver bragt ind i hjemmene, og dens hellige sandheder påvirker samvittigheden. Menneskene ledes til at læse, undersøge og dømme for sig selv, og de må tage ansvaret for, hvorvidt de tager imod det guddommelige lys eller forkaster det. Gud vil ikke tillade, at dette værdifulde arbejde for ham bliver ubelønnet. Hver beskeden bestræbelse, udført i hans navn, vil han krone med held. ret

(171)  Vor himmelske Fader har anvist os vor gerning. Vi skal tage vor bibel og gå ud at advare verden. Vi skal være Guds medarbejdere i at frelse mennesker, redskaber, hvorigennem hans kærlighed hver dag kan strømme ud til de fortabte. ret

(171)   Det afgørende kald
Mange vil blive kaldet til at arbejde fra hjem til hjem med at give bibelstudier og bede med dem, der er interesserede. ret

(172)  Der må ansættes mange arbejdere, som kan gå fra hus til hus og læse Bibelen med familierne i hjemmene. ret

(172)  Gudhengivne kvinder bør virke med Bibelen fra hjem til hjem. ret

(172)  Dersom vi følger i Kristi fodspor, så må vi komme dem nær, som behøver vor tjeneste. Vi må oplade Bibelen, så den kan blive forstået, fremholde Guds krav i loven, læse løfterne for de vaklende, vække de ligegyldige og styrke de svage. ret

(172)  Den oplevelse, som Filip og ætioperen havde, er et eksempel på, hvordan Herren ønsker, hans folk skal arbejde. Ætioperen repræsenterer en stor klasse mennesker, der har behov for missionærer som Filip, missionærer, der vil lytte til Guds stemme og gå, hvor han sender dem hen. I verden findes mennesker, som læser i Bibelen, men ikke forstår betydningen. Der er brug for mænd og kvinder, som kender Gud, til at forklare ordet for disse sjæle. ret

(172)  Vore menighedsmedlemmer burde arbejde mere med at holde bibellæsninger og udbrede vor litteratur fra hus til hus. ret

(172)  Lad arbejderne gå fra hus til hus og oplade Bibelen for folket. ret

(172)  I mange stater er der kolonier med flittige, velhavende bønder, der aldrig har hørt sandheden for denne tid. Sådanne steder burde gennemarbejdes. Vore lægmedlemmer bør optage denne tjenestegren. Ved at udlåne eller sælge bøger, udbrede blade og holde bibellæsninger kan vore lægmedlemmer gøre meget i deres eget nabolag. Fyldt mede kærlighed til sjæle vil de kunne forkynde budskabet med en sådan kraft, at mange vil blive omvendt. ret

(172)   Gribende scener
Hundreder og tusinder besøgte familier og åbnede Guds ord for dem. Hjerter blev overbeviste ved Helligåndens kraft, og en ægte omvendelsens ånd blev synlig. ret

(173)  To bibelarbejdere sad i en familie. Med den åbne bibel foran sig fremstillede de Herren Jesus Kristus som den syndtilgivende frelser. Alvorlig bøn blev opsendt til Gud, og hjerter blev milde og stilfærdige ved Guds Ånds indflydelse. Deres bønner blev fremsagt med friskhed og kraft. Medens Guds ord blev forklaret, så jeg, at et mildt, strålende skær oplyste skrifterne, og jeg sagde blidt: ”Gå ud på vejene og ved gærderne og nød dem til at gå ind, så mit hus kan blive fuldt.” ret

(173)  Der findes mange, som læser skrifterne, men ikke kan forstå deres sande betydning. Ud over hele verden findes der mænd og kvinder, der længselsfulde ser op mod Himmelen. Der opstiger bønner og tårer og spørgsmål fra sjæle, der længes efter lyset, efter nåden og efter Helligånden. Mange er lige ved rigets grænser og venter kun på at blive lukket ind. ret

(173)   Forberedelsen til arbejdet
Jesu efterfølgere opfylder ikke Guds hensigt og vilje, når de føler sig tilfredse med at være uvidende om hans ord. Enhver bør granske sin bibel. Kristus opfordrede sine tilhængere til at ransage skrifterne, for ”det er dem, som vidner om mig” Peter giver os denne formaning: ”Herren Kristus skal I hellige i jeres hjerter. Vær altid rede til forsvar over for enhver, der kræver regnskab af jer for det håb, som er i jer, dog med sagtmodighed og frygt. ret

(173)  De, som har gennemgået en sand omvendelse, bør stadig få en klarere forståelse af skriften, så de kan være i stand til at tale lysets og frelsens ord til dem, som sidder i mørke og omkommer i deres synder. ret

(173)  Vi skal forkynde guds sidste advarsel til menneskene, og med hvilken alvor bør vi ikke læse Bibelen, med hvilken nidkærhed bør vi ikke udbrede lyset! Lad hver eneste sjæl, som har taget imod det guddommelige lys, søge at bringe det videre til andre. Lad arbejderne gå fra hus til hus, oplade Bibelen for folket, ud brede skrifter og fortælle andre om det lys, som har bragt velsignelse til deres egen sjæl. ret

(174)  Et velafbalanceret arbejde kan bedst udføres, når et missionskursus for bibelarbejdere er i gang. Mens der holdes offentlige møder, bør der i forbindelse med dette missionskursus være erfarne arbejdere med en dyb åndelig indsigt, som kan give bibelarbejderne daglig undervisning, og som med et udelt hjerte tillige kan tage del i den almindelige offentlige virksomhed. ret

(174)   Hemmeligheden ved fremgang
Dine bønner må være alvorlige og inderlige, ligeledes din bibelundervisning og forkyndelse, så man får en fornemmelse af, at de hellige sandheder, du fremholder for andre, er en levende virkelighed for dig selv. Alt, hvad du gør for Jesus, bør du gøre af hele dit hjerte og i fuldt alvor. Du må aldrig nære den tanke, at nu har du nået tinden og kan ikke komme højere op. ..... koncentrer dig om arbejdet, så du kan fremholde sandheden, så den fanger deres interesse. Udvælg noget af det mest interessante i skriften at fremholde for dem, gå lige til sagen og søg at fastholde deres opmærksomhed, idet du underviser dem om Herrens vej. ret

(174)  Et stort arbejde kan udføres, ved at man læser Bibelen for folk, netop som den lyder. Bring Guds ord til hvermands dør, træng ind på hvert menneskes samvittighed med dens tydelige udtalelser og gør alle opmærksomme på Frelserens påbud om, at vi skal ransage skrifterne. Forman dem til at tage Bibelen sådan som den er, og til at bede om guddommelig oplysning, og så, når lyset skinner, med glæde tage imod hver dyrebar stråle og uden frygt afvente følgerne. ret

(175)   Et opmuntrende arbejde
Det er et opmuntrende arbejde at oplade skrifterne for andre mennesker. ret

(175)  Oplad skrifterne for en og anden, som sidder i mørke, og du vil ikke klage over træthed eller mangel på interesse for sandhedens sag. Dit hjerte vil blive vækket til bekymring for sjæle, du vil frydes over at se tegn på tro, og du vil opleve, at ”hvo andre kvæger, kvæges og selv. ret

næste kapitel