Bedemøder – missionsmøder

(252)   Hemmeligheden ved virkningsfuld bøn
Opbygningen af Guds rige bliver forsinket eller fremskyndet i forhold til den utroskab eller troskab, som de menneskelige redskaber lægger for dagen. Værket bliver hindret, når det menneskelige ikke samarbejder med det guddommelige. Menneskene kan bede: ”Komme dit rige; ske din vilje på Jorden, som den sker i Himmelen,” men hvis de ikke omsætter denne bøn i handling i deres liv, vil deres bønner være uden resultat. ret

(252)   Andagterne på vægtskålen
Hele Himmelen iagttager Jordens beboere. Englene og Gud i Himmelen betragter de mennesker, der bekender sig til at være kristne, og vejer og vurderer deres andagtsvaner. ret

(252)   Gør møderne interessante
Lad missionsmødet blive lagt om til en undervisning af medlemmerne i praktisk missionsarbejde. ret

(252)  Vore bede- og vidnesbyrdsmøder burde være til speciel hjælp og opmuntring. enhver bør bidrage sit til at gøre disse sammenkomster så interessante og nyttige som muligt. Dette gør man bedst ved at have en ny erfaring med Gud hver dag, og ved ikke at være tilbageholdende med at tale om hans kærlighed, hvor Guds folk er forsamlet. Hvis I ikke tillader mørke og vantro at få indgang i hjertet, vil det heller ikke være at finde ved møderne. ret

(253)  Vore mødre bør gøres meget interessante. De bør være gennemtrængte af selve Himmelens atmosfære. Lad der ikke blive holdt lange, tørre taler og formelle bønner blot for at lægge beslag på tiden. Alle bør være rede til at udføre deres del med punktlighed, og når deres pligt er fuldført, bør mødet afsluttes. Således vil interessen blive holdt ved lige til det sidste. Dette er at vise Gud en vel behagelig tilbedelse. Hans tjeneste bør være interessant og tiltalende og bør ikke tillades at udarte til en tør form. Vi må leve for Kristus hvert øjeblik, hver time, hver dag; da vil Kristus bo i os, og når vi kommer sammen, vil hans kærlighed være i vore hjerter og udvælde ligesom en kilde i ørkenen til vederkvægelse for alle og gøre dem, der er ved at omkomme, begærlige efter at drikke af livets vand. ret

(253)  Tro ikke, at I kan vække de unges interesse ved at gå til missionsmødet og holde en lang prædiken. Udtænk planer, som vil vække en levende interesse. Fra uge til uge bør de unge bringe deres rapporter og fortælle, hvad de har forsøgt at gøre for Frelseren, og hvilken fremgang de har haft. Dersom der ved missionsmødet blev anledning til at fremlægge sådanne rapporter, ville det ikke blive kedeligt, trættende og uinteressant. Det ville blive af stor interesse, og det ville ikke skorte på tilslutning. ret

(253)  Når troen griber fat i Kristus, vil sandheden gøre sjælen glad, og det kristelige arbejde vil ikke være kedeligt og uinteressant. Jeres vidnesbyrdsmøder, som nu er matte og åndløse, vil blive gjort levende af Helligånden. I vil daglig opnå en rig erfaring, når I efterlever den kristendom, som I bekender jer til. ret

(254)   Vidnesbyrd om personlige oplevelser
Som Kristi efterfølgere burde vi vælge vore ord således, at vi kan være til hjælp og opmuntring for hinanden i kristenlivet. Vi bør tale langt mere, end vi gør, om de dyrebare erfaringer, vi har haft. ret

(254)  Menigheden trænger til den nye, levende erfaring, som medlemmer, der plejer dagligt samfund med Gud, fører med sig. Tørre og forslidte vidnesbyrd og bønner uden Kristus som det centrale er ikke nogen hjælp for de tilstedeværende. Hvis hver eneste, som giver sig ud for at være et Guds barn, var fuld af tro og lys og liv, hvilket herligt vidnesbyrd ville da ikke blive aflagt for de mennesker, der kommer for at høre sandheden! Og hvor mange sjæle ville ikke blive vundet for Jesus. ret

(254)  Vor omtale af hans trofasthed er det middel, som af Gud er bestemt til at åbenbare Kristus for verden. Vi skal anerkende hans nåde, som den er kundgjort ved de hellige mænd i gammel tid, men det, som vil have størst virkning, er vidnesbyrdet om vor egen erfaring. Vi er Guds vidner, når vi i os selv åbenbarer virkningen af en guddommelig kraft. Hvert enkelt menneskes liv er forskelligt fra alle andres, og erfaringen afviger væsentligt fra deres. Gud ønsker, at vor lovprisning skal opstige til ham, præget af vor egen personlighed. Når disse dyrebare vidnesbyrd til pris for hans nådes herlighed bliver ledsaget af et ægte kristenliv, vil de have en uimodståelig kraft, som virker til sjæles frelse. ret

(254)   Tak og pris
Det er lige så meget vor pligt at prise Gud af et oprigtigt hjerte, som det er at bede. Vi skal vise verden og de hellige engle, at vi værdsætter Guds store kærlighed til faldne mennesker og at vi forventer at modtage større og endnu større velsignelser fra ham, som er alle gode gavers giver.... efter at vi har erfaret en særlig udgydelse af Helligånden, ville vor glæde i Herren og vor dygtighed i hans tjeneste forøges meget, hvis vi talte om hans godhed og underfulde gerninger for sine børn. Disse vidnesbyrd modvirker Satans magt. De fordriver utilfredshed og klager, og fristeren må vigte. De hjælper til med at opelske de karaktertræk, der gør Jordens beboere skikkede til at bo i de himmelske sale. Et sådant vidnesbyrd vil have indflydelse over andre. Der kan ikke benyttes mere virksomme midler til at vinde sjæle for Kristus. ret

(255)  Kristus ønsker, at vi skal tale om hans godhed og kundgøre hans kraft. Han bliver æret, når vi udtrykker vor tak og pris til ham. Han siger: ”Den, der ofrer taksigelse, ærer mig.” Medens Israels folk rejste gennem ørkenen, sang de salmer til Guds pris. Der blev sat musik til Herrens bud og løfter, og de blev sunget af pilgrimmene under hele rejsen, og når de siden mødtes ved deres hellige fester i Kana'an, skulle Guds vidunderlige gerninger omtales igen og tak og pris opstige til hans ære. Det var Guds ønske, at hele hans folks liv skulle være et liv levet i tak og pris. ret

(255)   Farligt spil
Nogle er bange for, at de skal lide tab på jordisk gods, og derfor forsømmer de bøn og andagt for at få mere tid til arbejdet på gården eller i forretningen. Deres gerninger vidner om, hvilken verden de sætter størst pris på. De ofrer religiøse privilegier, som er så vigtige for deres åndelige fremgang, for det, som hører dette liv til, og lærer ikke Guds vilje at kende. De forsømmer at fuldkomme en kristelig karakter og når ikke målet, Gud har sat. De giver deres timelige, jordiske interesser førstepladsen og stjæler den tid fra Gud, som de skulle have brugt i hans tjeneste. Disse mennesker har Gud mærket sig og de vil få en forbandelse i stedet for en velsignelse. ret

(256)   Et opmuntrende løfte
Gud vil ihukomme dem, der kommer sammen, og som slår lid til hans navn, og han vil handle nænsomt med dem under den store verdensbrand. De vil i hans øjne være som dyrebare juveler. ret

næste kapitel