I mesterens tjeneste kapitel 23. Fra side 257. Fra side 215 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(257) Omsorg for de blinde (257) Han vil ikke lytte til sit folks bønner, så længe de . . . blinde og syge bliver forsømt. ret (257) Hvis nogen i menigheden får en blind til at falde, burde de stilles for retten, for Gud har sat os til værge for de blinde, de prøvede, enkerne og de faderløse. Anstødsstenen, som står omtalt i Guds ord, er ikke en sten, der lægges i vejen for den blinde, som han så støder sig på og falder. Det betyder noget helt andet. Der menes alt, hvad man kan finde på for at skade den blinde brors indflydelse, modarbejde hans interesser og hindre hans udvikling. ret (257) Den blinde er uheldig stillet under alle forhold, fordi han har mistet sit syn. Den, der ikke vækkes til medlidenhed og medfølelse ved synet af en blind, er i sandhed hård og trænger til at blive gjort blød om hjertet ved Guds nåde. ret (257) Omsorgen for forældreløse børn (258) Når du trøster den elendige, viser medfølelse med den hårdt prøvede og nedtrykte og venligt hjælper den forældreløse, så bringer du dig selv i et inderligere forhold til Jesus. ret (258) Der er forældreløse børn at drage omsorg for, men mange vover ikke at tage denne gerning op, fordi det kræver mere arbejde, end de bryder sig om, og der bliver kun lidt tid til at pleje selvet. Men når kongen foretager sin undersøgelse, vil disse initiativløse, snæversynede, egennyttige sjæle opdage, at Himmelen er for dem, som har bestilt noget og har fornægtet sig selv for Kristi skyld. Der er ikke truffet forholdsregler for dem, der altid har været så optaget af at elske og tage hensyn til sig selv. Den frygtelige straf, kongen i dette tilfælde udtalte over dem, der stod på hans venstre side, var ikke for deres store forbrydelser. De bliver ikke dømt for det, de havde gjort, men for det, de ikke havde gjort. De gjorde ikke det, som Gud havde pålagt dem at gøre. De gjorde, hvad de selv havde lyst til, og får nu lod og del med dem, der behager sig selv. ret (258) Der er forældreløse, som Kristus har bedt sine efterfølgere tage sig af som et betroet hverv fra Gud. Alt for ofte bliver disse overset og forsømt. De er måske lasede, uopdragne og tilsyneladende utiltalende i alle henseender, men de er alligevel Guds ejendom. De er blevet købt for en stor pris, og de er lige så dyrebare i hans øjne som vi. De hører til Guds store husholdning, og de kristne er som hans tjenere ansvarlige for dem. ”Deres sjæle,” siger han, ”vil jeg kræve af din hånd. ret (259) Herren opfordrer hvert menighedsmedlem til at gøre sin pligt over for disse forældreløse børn. Dog må I ikke gøre det, blot fordi det er jeres pligt, men det skal være af kærlighed til dem og fordi Jesus døde for at frelse dem. Kristus har løskøbt disse mennesker, som trænger til jeres omsorg, og han forventer, at I elsker dem, som han har elsket jer i jeres synder og egenrådighed. ret (259) Han vil ikke lytte til sit folks bønner, så længe de forældreløse, faderløse, lamme, blinde og syge bliver forsømt. ret (259) Der er rige muligheder for alle, som vil gøre en gerning for Mesteren og tage sig af disse børn og unge, som ingen venner har, og anbringe dem under gunstige forhold, hvor de får mulighed for at udvikle en god karakter og blive Guds børn. Der findes børn, som ikke er særligt lovende, men som trænger til øm og kærlig pleje; mange, som ellers ville vokse op i uvidenhed og komme blandt kammerater, der forleder dem til last og forbrydelse, kan anbringes i gode omgivelser, og under kærlig kristelig omsorg blive reddet for Jesus . . . Dette arbejde for andre vil kræve anstrengelse, selvfornægtelse og selvopofrelse, men hvad betyder den smule opofrelse, vi kan præstere, i sammenligning med Guds store gave, da han ofrede sin enbårne Søn? Gud har givet os den forret at blive hans medarbejdere. ret (259) De farvede (26) Skillemure er rejst imellem de hvide og de sorte. Disse mure af fordom vil styrte sammen af sig selv ligesom Jerikos mure, nå kristne adlyder Guds ord, som kræver, at de elsker deres skaber fremfor alt andet og deres næste uden partiskhed. ..... Enhver menighed, hvis medlemmer bekender sig til at tro på sandheden for vor tid, bør rette blikket mod denne forsømte, undertrykte race, der som følge af slaveriet har været berøvet retten til selv at tænke og handle. ret (260) Lad os sætte et arbejde i gang blandt befolkningen i Sydstaterne. Lad os ikke slå os til tåls med bare at se til, bare at vedtage resolutioner, som aldrig bliver ført ud i livet, men lad os virkelig gøre noget for Herren og søge at forbedre vore farvede landsmænds elendige forhold. ret (260) Den sorte mands navn står skrevet i livets bog ved siden af den hvide mands navn. Alle er et i Kristus. Herkomst, stilling, nationalitet eller farve kan ikke ophøje eller nedværdige mennesker. Det er karakteren, som gør mennesket til, hvad det er. Når en rødhud, en kineser eller en afrikaner giver sit hjerte til Gud i lydighed og tro, så elsker Jesus ham ikke mindre på grund af hudfarven. Han kalder ham sin højtelskede broder. ret (260) Dagen kommer, da Jordens konger og herskere ville være glade for at bytte plads med den ringeste afrikaner, der har tilegnet sig håbet, som evangeliet giver os. ret (260) Gud har lige så megen omsorg for mennesker af den afrikanske race, der kan vindes til at tjene ham, som han havde for Israel. Han kræver langt mere af sit folk, end de har ydet ham af missionsarbejde blandt alle klasser af befolkningen i Sydstaterne, specielt den farvede race. Har vi ikke endnu større forpligtelse til at arbejde for de farvede end for dem, der har været meget gunstigere stillet? Hvem var det, som holdt disse mennesker i trældom? Hvem holdt dem nede i uvidenhed? ..... Når denne race er undertrykt, når den virker frastødende i optræden og levevis, hvem bærer så skylden for det? Er det ikke mest de hvide? Når der nu har været begået så stor en uret imod dem, burde der så ikke gøres et alvorligt forsøg på at hjælpe dem op? Sandheden må forkyndes for dem. De er mennesker, der kan frelses, lige såvel som vi. ret (261) Afholdssagen (261) Tag dit standpunkt uden at vakle, når det gælder afholdsspørgsmålet. Stå fast som en klippe. ret (261) Vi har en gerning at gøre i afholdets interesse, foruden den at tale offentligt. Vi bør fremholde vore principper i pjecer og i vore blade. Vi må benytte ethvert muligt middel for at vække vort folk til forståelse af, at det er deres pligt at komme i forbindelse med dem, som ikke kender sandheden. Den fremgang, vi har haft i missionsarbejdet, har fuldt ud svaret til de selvfornægtende, selvopofrende anstrengelser, vi har gjort. Herren alene ved, hvor meget vi kunne have udrettet, hvis vi som et samfund havde ydmyget os for ham og forkyndt sandheden om afhold på en klar og tydelig måde. ret (261) Afholdsspørgsmålet skal have massiv støtte fra Guds folk. Uafholdenhed er ved at få magten, nydelsessygen breder sig, og der er stort behov for litteratur om sundhedsreformen. Den vil være til hjælp for evangeliet og lede folk til at studere Bibelen for at få bedre kundskab om sandheden. Der skal lyde en advarsel mod uafholdenhedens store synd, og for at dette kan ske, må hver, som holder sabbaten, studere og praktisere den undervisning, der findes i vore sundhedsblade og -bøger. Og de bør gøre endda mere, de bør ivrigt virke med at udbrede denne litteratur blandt deres naboer. ret (262) Fremhold afholdsløftet for dem og spørg, om ikke de penge, som de ellers ville bruge til spiritus, tobak og lignene skadelige nydelser, må blive anvendt til at hjælpe fattige og syge eller til at oplære børnene og de unge mennesker til at gøre nytte i verden. ret (262) Vigtigt af følge arbejdet op (262) Det rette øjeblik er gået tabt. Indtrykkene blev ikke fulgt op. Det ville have været bedre, om der ikke var vakt nogen interesse, for når overbevisningen først er blevet modstået og undertrykt, er det yderst vanskeligt at få sandheden til at gøre indtryk på sindet igen. ret (262) Forvaltning af vore midler (262) Penge er meget værd, fordi der kan udrettes meget godt med dem. I Guds børns hænder betyder de mad til de sultne, drikke til de tørstige og klæder til de nøgne. De er et værn for de fortrykte og kan bringe hjælp til de syge. Men penge er ikke mere værd end sand, dersom de ikke benyttes til at skaffe livets fornødenheder til at glæde andre og til at fremme Guds værk. ret (263) Gud har selv lagt planerne for sit værks fremgang, og han har forsynet sit folk rigeligt med penge, så de kan svare, når han beder om hjælp: ”Herre! dit pund har indbragt andre pund.” ret (263) Penge kan ikke tages med ind i det tilkommende liv, de er ikke nødvendige der, men de gode gerninger, der er udført med at vinde sjæle for Kristus, bringes op til de himmelske sale. Men de, der egennyttigt bruger Herrens midler på sig selv og ikke hjælper deres nødlidende medbrødre og ikke gør noget for at fremme Herrens gerning i verden, vanærer deres skaber. Bedrageri mod Gud bliver skrevet ud for deres navne i Himmelens bøger. ret (263) Hvad er penge værd i denne tid i sammenligning med sjæles værdi? Hver dollar, vi har, bør betragtes som tilhørende Herren og ikke os selv, og som noget værdifuldt, Gud har betroet os, ikke for at blive ødslet bort i unødig nydelse, men brugt med omtanke i Guds værk, i arbejdet med at redde mennesker fra at gå til grunde. ret (263) Er ikke det missionsarbejde, der skal udføres her i verden, vigtigt nok til at kunne gøre krav på vor indflydelse og støtte? Skulle vi ikke fornægte os selv alt unødvendigt og bringe vore gaver til Guds skatkammer, så sandheden kan blive sendt til andre lande og hjemmemissionen blive holdt gående ? Vil det ikke finde anerkendelse i Himmelen? Arbejdet for disse de sidste dage er ikke blevet understøttet med store testamentariske gaver eller hjulpet frem i kraft af verdslig indflydelse. Det har været holdt i gang med gaver, som var et resultat af selvfornægtelse og selvopofrelse. Gud har givet os det privilegium at have del i Kristus-lidelser nu, og har skabt mulighed for, at vi kan få ret til en arv på den nye jord. ret (264) Det blev vist mig, at engelen fører nøjagtigt regnskab med hver gave, der helliges Herren og bringes til forrådshuset, og med det, som disse midler bruges til. Gud lægger mærke til hver øre, der helliges hans sag, og om den gives med glæde eller modvilje. Bevæggrunden bliver også nedskrevet. Opofrende, hengivne sjæle, som giver Gud det, der tilhører ham, sådan som han kræver, vil blive gengældt efter deres gerninger. Skulle de midler, der således er helliget, blive anvendt sådan, at de ikke fører til resultater, som giveren havde tænkt, nemlig Guds ære og sjæles frelse, så skal dog den, som af et oprigtigt hjerte har bragt dette offer alene med Guds ære for øje, ingenlunde gå glip af sin løn. ret (264) Enhver anledning til at hjælpe en broder i nød eller støtte Guds sag ved at udbrede sandheden er en skat, du kan sende forud til sikker opbevaring i Himmelens bank. Gud sætter dig på prøve. Han har meget rundhåndet overøst dig med sine velsignelser og ser nu efter, hvordan du forvalter dem, om du vil hjælpe dem, der trænger til det, og om du vil forstå, hvad sjæle er værd, og gøre, hvad du kan, med de midler, han har betroet dig. Hver gang du benytter en sådan anledning, forøger du din skat i Himmelen. ret (264) Himmelens rapportsystem (264) Enhver kærlig handling, ethvert venligt ord, enhver bøn, som opsendes for de lidende og nedtrykte, anmeldes for Guds trone og optegnes i Himmelens uforgængelige bøger. ret (264) Der bliver bragt bud til Himmelen om hver eneste lykkelig bestræbelse fra vor sidefor at sprede mørket og udbrede kundskaben om Kristus. Når dette bliver berettet Faderen, genlyder Himmelen af jubelråb. ret (265) Englene har fået til opgave at være os til hjælp. De færdes mellem Jord og Himmel og har med sig beretningen om, hvad menneskenes børn foretager sig. ret (265) Den bog, som føres i Himmelen, den er fejlfri, og det er den, de vil blive dømt efter. Her noteres enhver forspildt anledning til at arbejde for Gud, men det er også her, at mindet om alt det, der er gjort i tro og kærlighed, holdes i evig erindring. ret |