Forsikring om fremgang og sejr

(307)   Gud garanterer
Gud vil udføre arbejdet, hvis vi vil skaffe ham redskaberne. ret

(307)  Gud vil antage en helhjertet tjeneste og vil selv opveje manglerne. ret

(307)  Enhver retfærdshandling vil blive udødeliggjort, selv om den, der har udført den, måske ikke synes, at han har udrettet noget særligt. ret

(307)  Hvis du i sandhed er helliget Gud, vil han bruge dig som et redskab til at bringe sandheden til andre, som han kan bruge til at bringe lyset til mange, som famler i mørke. ret

(307)  Sandheden vil snart vinde en herlig sejr, og alle, der vælger at arbejde sammen med Gud, vil sejre med den. ret

(307)  Enhver, som uden forbehold overgiver sig til Herren for at tjene ham, får kraft til at opnå uendelige resultater. ret

(307)  Når vi virker flittigt for vore medmenneskers frelse, vil Gud give os fremgang. ret

(307)  Herren har en plads til enhver i sin store plan. Talenter, der ikke er nødvendige, er ikke blevet givet. Selv om talentet er lille, har Gud en plads til det, og dette lille talent vil, hvis det bliver brugt med trofasthed, gøre selve det arbejde, Gud ønsker, at det skal gøre. ret

(308)  Den ringeste arbejder kan ved samarbejde med Kristus berøre strenge, hvis sitren vil lyde til Jordens ende og klinge igennem alle evigheder. ret

(308)  Succes i dette ords egentlige betydning beror ikke på tilfældigheder eller på skæbnen. Den skyldes Guds forsyns styrelse og er belønningen for tro og skønsomhed, god opførsel og udholdenhed. Mennesker kommer ikke i besiddelse af en god forstand og en høj moral ved et tilfælde. Gud giver anledningerne, og resultatet afhænger af den måde, de benyttes på. ret

(308)  Alle, som føler sig tilskyndet til at gå ind i arbejdet enten på hjemmefronten eller i fjerne egne, skal gå fremad i Herrens navn. Når de forlader sig på, at Gud vil give nåde og kraft, vil det lykkes for dem. Deres gerning er måske ubetydelig til at begynde med, men når de følger Herrens plan, vil den vokse sig større. Gud lever. Han vil virke for den uselviske, opofrende arbejder, hvem han end er, og hvor som helst han arbejder. ret

(308)   Samarbejde med himmelske kræfter
Vi trænger til at få en bedre forståelse af englenes mission, end vi har. Det ville være godt at erindre, at ethvert sandt Guds barn nyder himmelske engles bistand. Usynlige, mægtige hære fra lysets rige ledsager de ydmyge og uanselige, der tror og fastholder Guds løfter. Keruber, serafer og engle, der er vældige i magt, står ved Guds højre hånd, og de er alle ”tjenende ånder, udsendte til hjælp for dem , som skal arve salighed”. ret

(308)  Kom i hu, at Herren Jesus er Mesteren. Han vander sæden, som udsås. Han lægger ord i jeres mund, som vil påvirke hjerterne. ret

(308)  Hellige jer helt til Guds gerning. Han er jeres styrke, og han vil være ved jeres højre hånd og hjælpe jer med at fuldbyrde sit nådige forsæt. ret

(309)  Guds engle vil stå det menneske bi, der med urokkelig tro søger at nå den karakterens fuldkommenhed, som vil vise sig i fuldkommen handling. Kristus siger til enhver, der søger at opnå dette: Jeg står ved din højre side for at hjælpe dig. ret

(309)  Når menneskets vilje virker i forening med Guds vilje, bliver den almægtig. Hvad han end beder os om at gøre, kan vi udføre i hans kraft. Med alle hans befalinger følger evnen til at kunne efterkomme dem. ret

(309)  I arbejdet for fortabte sjæle har I engles selskab. Tusinde tusinder og titusind titusinder engle venter på at samarbejde med medlemmerne i vore menigheder for at viderebringe lyset, som Gud så gavmildt har givet, for at et folk kan blive beredt på Kristi genkomst. ret

(309)  Alle Himmelens engle er rede til at samarbejde med dig i denne gerning. Alle Himmelens hjælpekilder står til deres rådighed, som søger at frelse de fortabte. Engle vil hjælpe dig at nå de mest ligegyldige og forhærdede, og når en ledes tilbage til Gud, glædes alle i Himmelen. Serafer og keruber spiller på deres guldharper og synger lovsange til Gud og Lammet for deres barmhjertighed og miskundhed mod menneskenes børn. ret

(309)  Han, som udvalgte fiskerne fra Galilæa, kalder stadig mennesker til sin tjeneste. Og han er lige så villig til at åbenbare sin magt ved os som ved de første disciple. Hvor ufuldkomne og syndige vi end er, så lover Herren at arbejde sammen med os og lover os, at vi skal lære af Kristus. Han indbyder os til at få den guddommelige vejledning, så at vi, når vi forenes med Kristus, kan komme til at udrette Guds gerninger. ret

(309)  Tror I ikke, at Kristus sætter pris på dem, der lever helt for ham? Tror I ikke han kommer for at besøge dem, der ligesom den elskede Johannes for hans skyld er stedt i vanskelige omstændigheder? Han finder sine trofaste og har samfund med dem, opmuntrer og styrker dem. Og Guds engle, vældige i magt, udsendes fra Himmelen til tjeneste for hans medarbejdere, der forkynder sandheden for dem, der ikke kender den. ret

(310)  Hele Himmelen er i virksomhed, og Guds engle venter på at samarbejde med alle, som vil lægge planer for at bringe det glade budskab om frelse til sjæle, som Kristus døde for. Engle, som hjælper dem, der skal arve frelse, siger til enhver sand troende: ”Der er en opgave for dig at gøre.” ”Gå hen og træd frem . . . og tal til folket alle livets ord!” Ap.G. 5.20. Hvis de mennesker, som der bliver talt til, ville rette sig efter denne opfordring, ville Herren berede vejen for dem og give dem midler til at gå. ret

(310)  I denne tid burde alle Guds børn være travlt optaget af at hjælpe andre. Guds engle vil ledsage dem, der kender den bibelske sandhed og forsøger at finde de mænd og kvinder, som længes efter lys. Og ingen behøver at være bange for at gå fremad, når englene er med. Mange vil opgive afgudsdyrkelse og begynde at tjene den levende Gud, takket være gudfrygtige tjeneres trofaste indsats. Mange vil ophøre med at vise ærbødighed for de ting, som er skabt af mennesker, og vil uforfærdet stille sig på Guds og hans lovs side. ret

(310)  Himmelens magter og myndigheder er vidne til kampen, som Guds tjenere må føre under tilsyneladende nedslående omstændigheder. Nye erobringer bliver gjort, ny hæder vundet, når de kristne samler sig om Frelserens banner og drager ud for at stride troens gode strid. Alle de himmelske engle er til rådighed for Guds ydmyge troende folk; og når Herrens hær hernede synger sine lovsange, stemmer koret deroppe i sammen med dem for at prise Gud og hans Søn. ret

(310)  Det er ikke den kraft, der udgår fra mennesket, der får arbejdet til at lykkes; det er kraften fra de himmelske intelligensvæsener, som samarbejder med det menneskelige redskab, der fører det til fuldendelse. En Paulus kan plante og en Apollos vande, men det er Gud, som giver væksten. Guds andel af arbejdet kan mennesket ikke udføre. Som det menneskelige redskab må det samarbejde med de guddommelige intelligensvæsener og i enfoldighed og ydmyghed gøre sit bedste i erkendelsen af, at Gud er den store mester. Og selv om arbejderne bliver lagt til hvile, vil arbejdet derfor ikke ophøre, men fortsætte, til det er fuldendt. ret

(311)  Herren er altid en stærk hjælper for den kristne. Vi kan måske ikke se, hvorledes Herren vil hjælpe, men vi ved, at han aldrig vil svigte dem, der stoler på ham. Hvis de kristne blot vidste, hvor mange gange Herren har grebet ind for at kuldkaste fjendens anslag imod dem, ville de ikke gå rundt og beklage sig. Så ville de stole ubetinget på Gud og ikke lade sig rokke af prøvelser. De ville betragte ham som deres visdom og styrke, og han ville fuldbyrde sin vilje igennem dem. ret

(311)   Alle de, der går ind i tjenesten, er Guds hjælpere. De er englenes medarbejdere, eller rettere: de er de menneskelige virkemidler, ved hvis hjælp englene kan udrette deres tjeneste. Engle taler med deres stemmer og arbejder med deres hænder. Og de mennesker, der arbejder og samvirker med de himmelske kræfter, nyder godt af deres uddannelse og erfaring. ret

(311)  Kristus opfordrer enhver mand og kvinde til at iføre sig hans retfærdigheds rustning og begynde at arbejde. ”Jeg er ved din højre hånd for at hjælpe dig,” siger han. Fortæl din Gud om alle dine prøvelser og problemer. Han vil ikke skuffe din tillid. Intet er Kristus så dyrebart som hans købte ejendom, menigheden, de arbejdere, der går ud for at udsprede sandhedens sæd . . . Tænk på Jesus. Han er i sin hellige bolig, ikke i ensomhed, men omgivet af titusind titusinder himmelske engle, som står rede til at gøre, hvad han byder. Og han byder dem at gå og hjælpe den svageste af hans hellige, som sætter sin lid til Gud. Høj og lav, rig og fattig får den samme hjælp. ret

(312)   Tænk ikke, at arbejdet skal mislykkes
Kristi arbejdere må aldrig tænke på og langt mindre tale om nytteløs gerning. Herren Jesus er vor kraft i alt; hans Ånd skal være vor inspiration, og når vi lægger os i hans hænder for at være lysets formidlere, vil vore midler til at gøre godt aldrig udtømmes. Vi kan tage af hans fylde og få del i den nåde, som er uden grænser. ret

(312)  Men når vi overgiver os helt og fuldt til Gud og følger hans anvisninger i vort arbejde, vil han selv være ansvarlig for dets udførelse. Han ønsker ikke, at vi skal nære tvivl om udfaldet af vore ærlige bestræbelser. Vi bør ikke en eneste gang nære den tanke, at vort arbejde skal mislykkes. Vi skal samarbejde med en, som ikke kender til nederlag. ret

(312)  Herren er skuffet, når hans folk regner sig selv for alt for ringe. Han vil, at hans udvalgte arv skal værdsætte sig selv i forhold til den pris, han har betalt for dem. Gud havde brug for dem, ellers ville han ikke have udsendt sin Søn i et så kostbart ærinde for at frelse dem. Han har brug for dem, og det behager ham, når de retter de største krav til ham, for at de kan herliggøre hans navn. De kan vente store ting, hvis de stoler på hans løfter. ret

(312)   Resultatet er relativt
Når Gud lægger et bestemt stykke arbejde til rette for os mennesker og lover, at det vil lykkes, skal den, som er udpeget til at udføre det, gøre alt, hvad der står i hans magt, for at opnå det resultat, som der er givet løfte om. Udfaldet vil svare til den begejstring og udholdenhed, hvormed opgaven gennemføres ret

(313)   Motivet, når arbejdet lykkes
Alt, hvad der bliver gjort af ren kærlighed, det være aldrig så småt og ringeagtet i menneskers øjne, er helt igennem frugtbringende, for Gud agter mere på, med hvor megen kærlighed man arbejder, end på, hvor meget man udretter. ret

(313)  Ti virkelig omvendte, tjenstvillige, uselviske arbejdere kan udrette mere i missionen end et hundrede, som tvinger deres arbejde ind i bestemte rammer, følger en mekanisk fremgangsmåde og virker uden dyb kærlighed til sjælene. ret

(313)  Det er ikke de evner, som du har nu, eller som du nogen sinde vil få, der giver dig fremgang. Det er det, som Herren kan gøre for dig. Vi bør sætte meget mindre lid til det, mennesker kan gøre, og stole langt mere på, hvad Gud kan gøre for hver eneste troende. Han længes efter, at du skal søge hen til ham i tro. Han længes efter, at du skal forvente store ting af ham. Han længes efter at give dig indsigt i timelige såvel som åndelige spørgsmål. Han kan styrke vor forstand. Han kan give os taktfølelse og dygtighed. Læg hele din sjæl ind i gerningen, bed Gud om visdom, og den vil blive givet dig. ret

(313)  Nådens olie giver menneskene modet og motivet til at gøre det arbejde hver dag, som Gud sætter dem til. ret

(313)  Guds værk skal afsluttes gennem samarbejdet mellem guddommelige og menneskelige redskaber. De selvtillidsfulde kan forekomme aktive i Guds værk, men hvis de ikke beder, er deres aktivitet forgæves. Hvis de kunne se ned i karret, som engelen står med ved guldalteret foran tronen, der er omgivet af en regnbue, så ville de indse, at vore bønner og bestræbelser må blandes med Jesu fortjeneste, for ellers er de lige så værdiløse som Kains offer. Hvis vi kunne se alle de aktiviteter, som det menneskelige redskab udfører, sådan som Gud ser dem, så ville vi forstå, at kun det arbejde, der udføres under megen bøn og bliver helliget ved Kristi fortjeneste, vil kunne bestå prøven i dommen. Når den store undersøgelse skal finde sted, da skal I atter kende forskel på den, som tjener Gud, og den, som ikke tjener ham. ret

(314)  En lovmæssig kristendom er ikke tilstrækkelig i denne tid. Vi kan udføre alle de ydre handlinger i tjenesten og alligevel være lige så blottet for Helligåndens livgivende indflydelse, som Gilboas bjerge var blottet for dug og regn. Vi behøver alle sammen åndelig væde, og vi trænger også til de klare stråler fra retfærdighedens sol, for at vore hjerter kan blive blødgjort. Vi bør altid stå urokkeligt fast på principperne. De bibelske principper skal forkyndes og holdes ved lige ved hellig praksis. ret

(314)  Gode resultater afhænger ikke så meget af talenter som af energi og villighed. Det er ikke de fremragende evner, der sætter os i stand til at udføre vort arbejde tilfredsstillende, men en samvittighedsfuld afvikling af de daglige pligter, et tilfreds sind og en oprigtig interesse for andres vel. Der kan udføres førsteklasses arbejde på selv den mest beskedne plads. De mest almindelige hverv er smukke i Guds øjne, når de udføres i kærlighed og trofasthed. ret

(314)  En stærk, smuk, harmonisk karakter er bygget op af enkelte, veludførte handlinger, og de mindste såvel som de største ting i livet bør udføres med troskab. Livets vej bliver lysere, når vi viser troskab i små ting og udfører små, venlige handlinger. Når så vort værk på Jorden er endt, vil vi opdage, at hver eneste af de små pligter, som vi har gjort med troskab, har øvet en god indflydelse, som aldrig vil fortabe sig. ret

(315)   Overlad udfaldet til Gud
Den gode sæd ligger måske en tid lang ubemærket i et koldt, egenkærligt, verdsligt hjerte, tilsyneladende uden at have spiret, men senere, når Guds Ånd taler til sjælen, vokser den skjulte sæd op og bærer til sidst frugt til Guds ære. I vor gerning her i livet ved vi ikke, om dette eller hint skal lykkes. Det er heller ikke et spørgsmål, som vi skal afgøre. Vi skal udføre vort arbejde og overlade udfaldet til Gud. ”Så din sæd ved gry og lad hånden ej hvile ved kvæld.” I Guds store pagt med menneskene siges der: ”Herefter skal så længe Jorden står, sæd og høst . . . ikke ophøre.” Det er i tillid til dette løfte, at landmanden pløjer og sår. Vi skal ikke arbejde mindre tillidsfulde med den åndelige såning, men stole på hans forsikring: ”Så skal det gå med mit ord, det, som går ud af min mund: det skal ej vende tomt tilbage, men udføre, hvad mig behager, og fuldbyrde hvervet, jeg gav det.” ”De går deres gang med gråd, når de udstrør sæden, med frydesang kommer de hjem, bærende deres neg.” ret

næste kapitel