I mesterens tjeneste kapitel 27. Fra side 317. Fra side 266 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(317) En herlig belønning (317) Ethvert offer, som bringes i hans tjeneste, vil blive lønnet efter hans ”nådes overstrømmende rigdom.” ret (317) Vor belønning for at samarbejde med Kristus her på Jorden vil blive den større kraft og herlige forret at virke sammen med ham i Guds rige. ret (317) Basis for udmålingen (317) Deres vækst i det guddommelige liv er betinget af, hvordan de talenter, de har fået betroet, bliver benyttet. Deres belønning senere vil svare til den ærlighed og alvor, hvormed de tjener Mesteren. ret (317) Herren har en stor og vigtig gerning, som skal gøres, og han vil belønne den mest, som her i livet udfører den mest trofaste og villige tjeneste for ham. ret (317) De, der kom hen i vingården i den ellevte time, var taknemmelige for at få en anledning til at arbejde. Deres hjerter var fyldt med tak til ham, som havde lejet dem, og da husbonden ved aftenstide betalte dem for en hel dags arbejde, blev de meget overraskede. De vidste, at de ikke havde fortjent så stor løn, og den venlighed, der lyste i deres arbejdsgivers ansigt, fyldte dem med glæde. De glemte aldrig husbondens godhed eller den rigelige betaling, de havde modtaget. Sådan er det også med den synder, der forstår sin egen uværdighed, og som er kommet ind i Mesterens vingård i den ellevte time. Hans tjenestetid synes så kort, han synes, at han ikke fortjener at få nogen løn, men hans hjerte fyldes af glæde over, at Gud i det hele taget har antaget ham. Han arbejder ydmygt og tillidsfuldt og er taknemmelig over at have fået den forret at være en Kristi medarbejder. Gud glæder sig over at kunne belønne dem, der har et sådant sindelag. ret (318) En sikker belønning (318) Hvor kort vor arbejdstid end er og hvor ubetydelig vor gerning end må være, så vil vi ikke blive skuffede over belønningen, dersom vi følger Kristus i enfoldig tro. Hvad selv de største og klogeste ikke kan fortjene, kan de svageste og ringeste få. Himmelens gyldne porte åbnes ikke for dem, der ophøjer sig selv. De opløftes ikke for de hovmodige. Men de evige porte åbnes på vid gab for et lille barns skælvende berøring. Herlig vil nådelønnen blive for dem, der har virket for Gud i troens og kærlighedens enfold. ret (318) De, der udfører denne gerning, vil bære opofrelsens krans på deres pander, men de vil få deres løn. ret (318) For enhver Guds arbejder skulle denne tanke være en tilskyndelse og en opmuntring. Her i livet ser det ofte ud, som om vort arbejde for Gud er næsten frugtesløst. Vore anstrengelser for at gøre godt kan være alvorlige og ihærdige, men alligevel bliver det måske ikke tilladt os at se følgerne deraf. For os kan det se ud, som om anstrengelsen har været spildt. Men Frelseren forsikrer os, at vort arbejde bliver bemærket i Himmelen, og at lønnen ikke kan slå fejl. ret (319) Enhver retfærdig, barmhjertig og godgørende handling skaber glæde i Himmelen. Faderen på tronen lægger mærke til dem, der udfører disse handlinger, og regner dem for nogle af sine dyrebareste juveler. ”Den dag jeg griber ind, skal de tilhøre mig som mit eje, siger Hærskarers Herre.” Hver barmhjertig handling mod trængende og lidende mennesker bliver betragtet, som var den gjort imod Jesus. Enhver, som trøster den elendige, viser medfølelse med den hårdt prøvede og nedtrykte og venligt hjælper den forældreløse, bringer sig selv i et inderligere forhold til Jesus. ret (319) Kristus betragter enhver barmhjertig, godgørende og hensynsfuld handling mod de ulykkelige, blinde, lamme, syge, enken og de faderløse som gjort imod ham. Og disse gerninger findes optegnet i Himmelens bøger og vil blive belønnet. ret (319) En retfærdig belønning (319) Herren ønsker, at vi skal stole på ham uden at tænke på, hvor stor vor belønning vil blive. Når Kristus bor i os, vil tanken om løn ikke være det vigtigste for os. ret (320) Kristus vil samle sine børn til sig fra tagkamre, fra hytter, fra fangehuller, fra skafotter, fra bjerge og ørkener, fra Jordens huler og havets dyb. De har været fattige, pinte og plagede på Jorden. Millioner er gået i graven beskyldt for ugerninger, fordi de nægtede at give efter for Satans bedrageriske krav. Guds børn er blevet fordømt af jordiske domstole for at være de værste forbrydere, men den dag er nær, da ”Gud er den, der dømmer”. Da vil de jordiske afgørelser blive omstyrtet. ”Den Herre Herren. . . gør ende på sit folks skam på hele Jorden. ”Hver af dem vil få en lang hvid klædning. Og ”de skal kaldes: det hellige folk, Herrens genløste”. ret (320) En timelig belønning (320) Den menighed, der virker med godt resultat i dette arbejde, er en lykkelig menighed. Den mand eller kvinde, som viser en inderlig medlidenhed og kærlighed til de vildfarne, og som arbejder på at få dem tilbage til den store hyrdes fold, udfører en velsignet gerning. Og oh, hvilken vidunderlig tanke, at når en synder således bliver hentet tilbage, da er der mere glæde i Himmelen end over nioghalvfems retfærdige. ret (320) Ingen gerning er et trællearbejde for den, som har overgivet sig i Guds hånd. ”Gør alt til Guds ære” - det er den tanke, som forsøder enhver gerning. Herren betror ham. ret (321) Den kristne arbejder regner det ikke for hårdt arbejde at udføre den gerning, Gud har anvist ham. Han går ind til sin Herres glæde ved at se sjæle blive frigjort fra syndens trældom, og denne glæde opvejer enhver selvopofrelse. ret (321) Et herligt arbejde, som er velbehageligt i Guds øjne, er det, at slide hårdt og tålmodigt blive ved med at gøre godt, selv om det kræver selvfornægtelse. ret (321) Kristus fryder sig ved at tage tilsyneladende håbløst materiale, sådanne som Satan har nedværdiget og gennem hvem han har arbejdet, og gøre dem til nådens undersåtter . . . Han gør sine børn til sine medarbejdere i gennemførelsen af dette værk, og i dets fremgang finder de allerede her i livet en dyrebar belønning. ret (321) Velsignelse. - Enhver indsats, vi gør for Kristus, vil virke tilbage på os selv og blive til velsignelse for os. ret (321) Hver pligt, som udføres, hvert offer, der bringes i Jesu navn, bringer en overmåde stor løn. I selve pligthandlingen taler Gud og skænker sin velsignelse. ret (321) Vi bør leve her i verden for at vinde sjæle for Frelseren. Hvis vi skader andre, skader vi os selv. Hvis vi velsigner andre, bliver vi selv velsignet; for indflydelsen af enhver god handling virker tilbage på vore egne hjerter. ret (321) Hver gang lyset skinner på andre, vil det give genskin i vore egne hjerter. Ethvert venligt og medfølende ord til de sorgfulde, enhver handling for at hjælpe de undertrykte, og enhver gave til vore medmenneskers fornødenhed, som bliver givet eller gjort med Guds ære for øje, vil blive til velsignelse for giveren. Den, der virker på denne måde, adlyder en himmelsk lov og vil få Guds velbehag. ret (322) Mens den store endelige belønning bliver givet ved Kristi komme, vil udelt tjeneste for Gud bringe en belønning allerede her i livet. Arbejderen vil komme til at møde hindringer og modstand og bitter, sønderknusende modløshed. Han opnår måske ikke at se frugten af sin anstrengelse. Men trods alt dette finder han i sin gerning en salig belønning. Alle, som overgiver sig til Gud i uegennyttig tjeneste for menneskeheden, samarbejder med herlighedens Herre. Denne tanke forsøder al møje, den stålsætter viljen og styrker ånden, til hvad der end må ske. ret (322) Sundhed. - At gøre godt er et vidunderligt middel mod sygdom. De, som er optaget i Herrens tjeneste, kan vende sig til Gud, og han har lovet at svare. De skal blive læsket i tørketiden, og de skal blive som en vandrig have, hvor vandet aldrig svigter. ret (322) I fællesskabet med Gud, med Kristus og med hellige engle omgives de af en himmelsk atmosfære, en atmosfære, som giver legemet sundhed, styrker forstanden og skaber glæde i sjælen. ret (322) Glæden ved at gøre godt mod andre giver en varm følelse, der strømmer gennem nerverne, får blodet til at løbe lettere og bidrager til åndelig og legemlig sundhed. ret (322) Styrke. - Hvis en stærk mand bliver nægtet arbejde, vil han blive svag. Den menighed eller de personer, som afholder sig fra at bære byrder for andre eller lukker sig inde i sig selv, vil snart komme til at lide åndelig svaghed. Det er arbejdet, som holder den stærke mand stærk. Og det er kristeligt arbejde, anstrengelse og byrder, man bærer, der giver Kristi menighed styrke. ret (322) Fred. - Ved at gøre noget for andre vil de erfare en liflig tilfredshed, en indre fred, som vil være en tilstrækkelig belønning. Når de ledes af et højt og ædelt ønske om at gøre godt mod andre, vil de finde sand lykke i en trofast udførelse af livets mangehånde pligter. Dette vil bringe dem en mere end jordisk belønning, idet enhver trofast, uegennyttig udførelse af pligter bliver påagtet af englene og vil stråle i vedkommendes livsregnskab. ret (323) En evig belønning (323) Den nådige velkomsthilsen. - Stil dig på evighedens tærskel og hør den nådige velkomsthilsen, som bydes dem, der i dette liv har samarbejdet med Kristus og betragtet det som et privilegium og en ære at lide for hans skyld . . . Der vil de forløste atter møde dem, som førte dem til den ophøjede frelser. De forener sig i at prise ham, som døde, for at menneskene kunne få det liv, der er lige så evigt som Guds liv. Striden er forbi; al trængsel og kamp er til ende. De genløste står omkring Guds trone, og sejrssange fylder Himmelen. Alle synger med på den frydefulde strofe: ”Værdig er Lammet, som blev slagtet og har genløst os til Gud!” ret (323) Hvis bøgerne viser, at livet har været således, at karakteren er blevet mærket med ømhed, selvfornægtelse og godgørenhed, vil I modtage den velsignede forsikring fra Kristus: ”Vel gjort!, Kom, I min Faders velsignede. Arv det rige, som har været jer beredt fra verdens grundlæggelse.” ret (323) Den himmelske verden. - Nu befinder menigheden sig i striden; nu står vi over for en mørk verden, der næsten er fuldstændig hengiven til afguderi. Men den dag kommer, da striden vil være udkæmpet og sejren vundet. Guds vilje må ske på Jorden, som den sker i Himmelen. De frelste folkeslag vil ikke kende nogen anden lov end Himmelens. Alle vil udgøre en lykkelig, forenet familie, iført lovprisningens klædebon, Kristi retfærdigheds klædning. Hele naturen vil i sin uforlignelige ynde bringe Gud sin pris og sin hyldest. Verden vil bade sig i himmelens lys. Månens lys vil blive som Solens, og Solens lys vil blive syv gange klarere, end det er nu. Årene vil forløbe i glæde. Ved synet af alt dette vil morgenstjerner juble til hobe og alle gudssønner råbe af glæde, medens Gud og Kristus i forening forkynder: ”Der skal ingen synd være mere, og der skal ingen død være mere.” ret (324) Glæde. - Lønnen for Kristi arbejdere bliver at gå ind til hans glæde. Den fryd, som Kristus selv ser frem til med ivrig længsel, fremgår af hans bøn til Faderen: ”Jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig. ret (324) I vort liv her, så jordisk og hæmmet af synden, som det er, findes den største glæde og den bedste opdragelse i at tjene. Og i den fremtidige tilværelse, hvor intet hindres ved den syndige menneskeligheds begrænsning, vil det blive i tjenesten, at vi skal finde vor største glæde og vor bedste udvikling. Vi skal aflægge vidnesbyrd om - og mens vi gør det, på ny erfare - ”hvilken rigdom på herlighed denne hemmelighed rummer, ”nemlig Kristus i jer, herlighedens håb.” ret (324) De bliver delagtige i Kristi lidelser, og de vil også få del i den herlighed, der skal åbenbares. Som dem, der er ét med ham i hans gerning og sammen med ham drikker sorgens bæger, har de også del i hans glæde. ret (324) Høsten efter udsæd. - enhver indskydelse ved Helligånden, som leder menneskene til godhed og til Gud, bliver skrevet i Himmelens bøger, og på Guds dag vil enhver, som har givet sig hen som et redskab for Helligånden, få at se, hvad hans liv har udrettet. ret (324) Når de genløste står for Gud, vil dyrebare sjæle reagere over for deres navne, som er der, som følge af deres trofaste, udholdende anstrengelser for at vinde dem, og deres indtrængende bønner og alvorlige henstillinger til dem om at fly til den faste borg. De, som her har været Guds medarbejdere, vil således få deres løn. ret (325) Hvilken jubel der vil blive, når disse genløste mødes med dem, der har haft en byrde for dem! Og de, som har levet, ikke for at behage sig selv, men for at være til velsignelse for de ulykkelige, der nyder så få velsignelser - hvor vil deres hjerter banke af glæde! De vil se det løfte opfyldt: ”Da skal du være salig; thi de har intet at gengælde dig med; men det skal blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse.” ret (325) I Himmelen skal vi se de unge, som vi hjalp, dem, vi indbød til vore hjem, og som vi ledte bort fra fristelse. Vi skal se deres ansigter stråle af Guds herligheds glans. ret (325) Hvad er der, som tåler sammenligning med det at være en medarbejder for Kristus og de himmelske engle i den store frelsesplan? Fra enhver frelst sjæl kommer der til Gud en fylde af herlighed, som genspejles på den frelste og på den, som medvirkede til hans frelse. ret (325) De frelste vil møde og genkende dem, hvis opmærksomhed de har henledt til den ophøjede frelser. Hvilken velsignet samtale de vil få med disse sjæle! ”Jeg var en synder,” vil en sige, ”uden Gud og uden håb i verden, og du kom til mig og viste mig hen til den dyrebare frelser som mit eneste håb. Og jeg troede på ham. Jeg angrede mine synder, og der blev givet mig plads med ham og hans hellige i den himmelske verden, i Kristus Jesus, ”Andre vil sige: ”Jeg var en hedning i et hedensk land. Du forlod dine venner og dit hyggelige hjem og kom ud for at lære mig, hvordan jeg kunne finde Jesus og komme til at tro på ham som den eneste sande Gud. Jeg ødelagde mine afguder og tilbad Gud, og nu ser jeg ham ansigt til ansigt. Jeg er frelst, evigt frelst, for altid at skue ham, som jeg elsker. Dengang så jeg ham kun med troens øje, men nu ser jeg ham, som han er. Over for ham, som elskede mig og har løst mig fra mine synder med sit blod, kan jeg nu udtrykke min taknemmelighed for hans frelsende nåde. ret (326) Andre vil give udtryk for deres taknemmelighed til dem, der gav de sultne at spise og de nøgne klæder. ”Da fortvivlelse holdt min sjæl bundet i vantro, sendte Herren dig for at opmuntre og trøste mig, ”siger de. ”Du gav mig mad for at stille mit fysiske behov, og du oplod Guds ord for mig og skabte et åndeligt behov. Du behandlede mig som en broder. Du viste mig medfølelse i mine sorger og helbredte min sønderknuste, sårede sjæl, så jeg kunne gribe Kristi hånd, der var udrakt for at frelse mig. Jeg levede i uvidenhed, men du underviste mig tålmodigt om, at jeg havde en Fader i Himmelen, som havde omsorg for mig. Du læste de dyrebare løfter i Guds ord for mig. Du vækkede troen i mig på, at han ville frelse mig. Mit hjerte blev blødgjort, bøjet og brudt, når jeg tænkte på det offer, Kristus havde bragt for mig. Jeg begyndte at hungre efter livets brød og sandheden var dyrebar for min sjæl. Nu er jeg her, frelst, evigt frelst, for altid at leve i hans nærhed og lovprise ham, som gav sit liv for mig.” ret (326) Vent tålmodigt på lønnen (327) Vær tålmodig, du Kristi stridsmand! Der er endnu kun en liden stund, snart, snart, snart, så kommer han, der skal komme. Den lange nat, hvor der blev våget, ventet og sørget, er næsten forbi. Belønningen vil snart blive uddelt og den evige dag oprinde. Der er ikke tid til at sove nu, ikke tid til at hengive sig til unyttige sorger. Den, der tillader sig at døse nu, vil gå glip af dyrebare anledninger til at gøre godt. Vi har fået den herlige forret at samle neg i den store høst, og hver frelst sjæl betyder endnu en stjerne i Jesu, vor højtærede genløsers krone. Hvem er opsat på at lægge rustningen fra sig, når man ved at fortsætte kampen lidt længere kan vinde nye sejre og nye sejrstrofæer for evigheden? ret |