Tilstanden i verden

(62)   Det store drama
Verden er et teater, og beboerne er skuespil­lere, som forbereder sig på at spille deres rolle i det sidste store drama. Til trods for, at der er så mange, mange mennesker, så er der ingen enhed, undtagen hvor man slutter sig sammen for at realisere egenkær­lige planer. Gud ser til. Hans planer med sine oprørske under­såtter vil blive gennemført. Verden er ikke blevet overladt i menne­skers hænder, selv om Gud tillader forvirring og uorden at herske en tid. En kraft fra neden arbejder på at frem­kalde de sidste store scener i dramaet, da Satan fremstår som Kristus og virker med al uretfærdig­hedens forførelse over for dem, der slutter sig sammen i hemmelige selskaber. De, der giver efter for tilbøjelig­heden til at slutte forbund, realiserer fjendens planer. Årsag og virkning vil følges ad. ret

(62)   Den sidste akt
Vi har aldrig kunnet bruge dette skrift­sted med større styrke end i dag. Verden ringeagter Guds krav mere og mere. Menne­skene er blevet dristige til at over­træde. Ondskaben blandt verdens beboere har næsten fyldt deres ugude­ligheds bæger. Vor Jord er næsten kommet til det punkt, hvor Gud vil tillade ødelæggeren at gøre med den efter sin vilje. Det sidste akt i dramaet består i, at der indføres menne­skelove i stedet for Guds lov, at søndagen bliver ophøjet i stedet for den bibelske sabbat udelukken­de i kraft af menneskelig myndig­hed. Når denne forandring bliver verdensom­fattende, vil Gud åbenbare sig. Han vil rejse sig i sin majestæt og ryste Jorden frygteligt. Han vil gå ud fra sin bolig for at straffe jord­boernes brøde; sit blod bringer jorden for lyset og dølger ej mer sine dræbte. ret

(63)   Historiens største krise
Vi står på tærsklen til historiens største krise. Guds straffedomme vil følge efter hinanden i hurtig rækkefølge ildebrande, oversvømmelser, jordskælv, krig og blodsudgydelse. Vi skal ikke blive overraskede, hvis vi bliver vidne til både store og afgørende begivenheder i denne tid, for barmhjertighedens engel kan ikke beskytte de ubodfærdige ret meget længere. ret

(63)  Krisen sniger sig umærkeligt ind på os. Solen skinner på himmelen under dens vanlige omløb, og himmelen forkynder stadig Guds ære. Menneskene er stadig optaget af at spise og drikke, plante og bygge, tage til ægte og give til ægte. De handlende køber og sælger stadig væk. Mennesker bliver ved med at skubbe og puffe til hinanden for at få den øverste plads. Forlystelsessyge stimler stadig til teatre, hestevæddeløb og spillebuler. Der hersker en vældig spænding, men nådetiden er næsten forbi og alles skæbne er ved at blive afgjort for evigt. Satan ser, at hans tid er kort. Han har sat alle sine kræfter i bevægelse for at bedrage og forføre menneskene og holde dem beskæftiget og tryllebundet, indtil prøvetiden er udløbet og nådedøren lukket for evigt. ret

(63)  Over­trædelsen har næsten nået grænsen. Verden er fuld af uro, og stor rædsel vil snart komme over menneskene. Enden er meget nær. Vi, som kender sandheden, bør berede os for det, der snart vil bryde løs over verden som en vældig overraskelse. ret

(64)  I vore dage, da uretfærdigheden er ved at få overhånd, kan vi vide, at den sidste store krise er nær forestående. Herren vil gribe ind, når Guds lov bliver trodset i næsten hele verden, og når hans folk bliver undertrykt og plaget af deres medmennesker. ret

(64)  Vi står på tærskelen til store og højtidelige begivenheder. Profetier går i opfyldelse. Mærkværdig og begivenhedsrig historie nedtegnes i Himmelens bøger. Alt her i verden er præget af uro. Der er krige og krigsrygter. Folkeslagene er vrede, og de dødes tid er kommet, da de skal dømmes. Tildragelser skifter for at hidføre Guds dag, der haster såre. Af tid er der så at sige kun et øjeblik igen. Men skønt folk allerede rejser sig mod folk og rige mod rige, foregår der dog ikke nu en altomfattende kamp. Endnu fastholdes de fire vinde, indtil Guds tjenere er besglede på deres pander. Da vil de jordiske magter samle deres styrker til det sidste store slag. ret

(64)   Guds betvingende Ånd drages bort
Guds be­tvingende Ånd er allerede nu ved at blive draget bort fra verden. Orkaner, uvejr, storme, ildebrande og flod­bølger, ulykker på hav og land forekommer hurtigt efter hinanden. Videnskaben forsøger at forklare alt dette. De tegn, som i stigende antal sker rundt omkring os og vidner om Guds Søns nært forestående komme, bliver tilskrevet alle mulige andre årsager end den rigtige. Menneskene kan ikke se de vagthavende engle, som holder de fire vinde tilbage, for at de ikke skal blæse, før Guds tjenere er blevet be­seglet. Men når Gud byder sine engle at løse vindene, vil der blive en kamp, som ingen pen kan beskrive. ret

(64)  Den tid, vi lever i, er højtidelig og betydningsfuld. Guds Ånd bliver gradvist, men sikkert trukket bort fra Jorden. Plager og straffedomme falder allerede over dem, der foragter Guds nåde. Ulykkerne på land og hav, samfundets usikre tilstande og frygten for krig er ildevarslende. De er varsler om fore­stående begivenheder af største betydning. Det ondes redskaber er ved at forene deres styrker og konsolidere sig. De samler kræfter til den sidste store krise. Store forandringer vil snart finde sted på vor Jord, og de sidste begiven­heder vil ske i hast. ret

(65)  Den tid er ikke fjern, da verden vil opleve så megen sorg, at ingen menneskelig balsam kan bringe lægedom, Guds Ånd er ved at blive draget bort fra jorden. Ulykker på hav og land følger hurtigt efter hinanden. Hvor ofte hører vi ikke om jordskælv og hvirvelstorme og om ødelæggelser forvoldt ved ildsvåde og oversvømmelser med store tab på liv og ejendom! Disse ulykker skyldes tilsyneladende naturkræfternes tilfældige spil, som står uden for menneskets kontrol, men Gud har en plan med det alt sammen. Han benytter disse midler til at ruske mænd og kvinder op og få dem til at indse den fare, de befinder sig i. ret

(65)   Vor jord et pestlazaret
I deres blindhed praler menneskene af vid­underlig frem­gang og oplysning; men de himmelske vægtere ser jorden fyldt med for­dærvelse og vold. Som følge af synd er atmosfæren på vor jord blevet som atmosfæren i et pestlazaret. ret

(65)   En forbrydelsesepidemi
Vi lever midt i en "Forbry­delses­epidemi", som tænkende, gudfrygtige mænd alle vegne står forfærdede over for. Den fordærvelse, der er ved at tage overhånd ligger udenfor, hvad et menneskes pen magter at beskrive. Hver dag bringer nye ek­sempler på politisk strid, bestikkelse og svig. Hver dag bringer sine hjerte­skærende beretninger om vild og lovløshed, lige­gyldig­hed med menneske­lig lidelse og brutal, djævelsk ødelæggelse af menneske­liv. Hver dag bringer vidnesbyrd om forøget sindssygdom, drab og selvmord. Hvem kan tvivle på, at sataniske kræfter med stedse tiltagende voldsomhed arbejder iblandt menneskene for at forvirre og fordærve sindet og besmitte og ødelægge legemet? ret

(66)  Lovløshedens ånd gennemsyrer alle nationer, og de udslag, der fra tid til anden vækker rædsel hos verden, er kun varsler om den ulmende ild af lidenskab og lovløshed, som vil fylde jorden med sorg og ødelæggelse, når den først en gang er sluppet løs. Det billede, som skriften har tegnet af verden før syndfloden, viser kun alt for tydeligt den tilstand, som det moderne samfund hurtigt nærmer sig. Selv i dette århundrede og i såkaldte kristne lande begås der forbrydelser, der er lige så sorte og frygtelige som dem, der var skyld i, at den gamle verdens syndere blev udslettet. ret

(66)  Før syndfloden sendte Gud Noa for at advare verden, så folket kunne ledes til omvendelse og derved undgå den truende tilintetgørelse. Idet tiden for Kristi andet komme nærmer sig, sender Herren sine tjenere for at opfordre verden til at berede sig til den store begivenhed. Mange har levet i overtrædelse af Guds lov, og nu opfordrer Gud dem i sin nåde til at adlyde dens hellige forskrifter. Alle de, der vil afstå fra deres synder ved anger overfor Gud og ved tro på Kristus, kan få tilgivelse. ret

(66)  Forholdene i verden viser, at vi står overfor urolige tider. Dagens aviser er fulde af antyd­ninger om en frygtelig konflikt i den nærmeste fremtid. Frække røveri­er forekommer hyppigt. Strejker er almindelige. Tyveri og mord udøves overalt. Menne­sker, der er besatte af dæmoner, tager livet af mænd, kvinder og børn. Menneske­ne er blevet forblindede af laster, og alle former for ondskab er almindelige. ret

(67)   Den store bedrager i aktivitet
Nu i vor tid, hvor alle tings ende nærmer sig hastigt, udfolder Satan fortvivlede anstrengelser for at besnære verden. Han opfinder mange planer for at beskæftige tankerne og bortlede opmærksomheden fra de sandheder, der virker til frelse. I hver eneste by har hans hjælpere travlt med at organisere dem, der vil modarbejde Guds lov. Denne store bedrager er i gang med at indføre forvirringens og oprørets elementer, og mennesker opflammes af en iver, som ikke stammer fra sand viden. ret

(67)  Satan er flittig bibelgran­sker. Han ved at hans tid er kort, og han prøver på alle punkter at modarbejde Guds værk på denne Jord. ret

(67)  Den onde søger nu at holde Guds folk i en tilstand af uvirksomhed, at afholde dem fra at udføre deres del i udbredelsen af sandheden, for at de til sidst må blive vejet på vægtskålen og fundet for lette. ret

(67)   Verden grebet af krigens ånd
Verden er grebet af krigens ånd. Profetierne i det 11. kapitel hos Daniel har næsten nået sin fuldstæn­dige opfyldelse. Snart vil de trængelsscener, der omtales i profetierne, udspille sig. ret

(67)  Jeg så jordens beboere i den yderste forvir­ring. Krig, blodsudgydelse, afsavn, armod, hungersnød og pest var der mange steder..... Min opmærksomhed blev nu ledet bort fra denne scene. Der syntes at være en lille tid med fred. Endnu en gang blev jordens beboere fremstillet for mig, og atter var alt i den yderste forvirring. Ufred, krig og blodsudgydelse samt hungersnød og pest rasede alle vegne. Andre lande blev inddraget i denne krig og for­virring. Krigen forårsagede hungersnød. Afsavn og blodsudgydelse for­årsagede pest. Og mennesker dånede af rædsel og gru for det, som kommer over jorderige. ret

(68)   Åndeligt mørke
Dette er en tid med åndeligt mørke i verdens kirker. Uviden­hed om guddommelige ting har skjult Gud og sandheden for blik­ket. Ondskabens magter vokser i styrke. Satan smiger sine med­arbejdere med, at han vil gøre en gerning, der vil besnære verden. Medens menigheden er delvis uvirksom, er Satan og hans hær­skarer i stærk aktivitet. De bekendende kristne samfund omvender ikke verden, for de er selv fordærvede af egoisme og stolthed og har brug for at mærke Guds kraft til at omvende i deres midte, før de kan lede andre til et renere og højere ideal. ret

(68)  I vor tid ligesom i tidligere tider erstattes Guds ords vigtige sandheder med menneskers teorier og spekulationer. Mange af dem, der giver sig ud for at forkynde evangeliet, tror ikke på hele Bibelen som Guds inspirerede ord. En lærd forkaster et afsnit, og en anden betvivler andre dele. De sætter deres egne meninger højere end ordet, og den del af skriften, som de fremholder giver de deres egen fortolkning. Dens guddommelige pålidelighed ødelægges. Således spredes vantroens sæd, for folk bliver forvirrede og ved ikke, hvad de skal tro. Der er mange meninger som man aldrig burde tillade tankerne at beskæftige sig med. ret

(68)  Ondskaben er ved at nå højdepunkter, som man aldrig før har kendt, og dog er der mange af ordets tjenere, der råber: "Fred og tryghed!" Men Guds trofaste sendebud fortsætter standhaftigt deres arbejde. Iført Guds fulde rustning må de gå frem sejrende og uden frygt og uden nogensinde at holde op med kampen, før hver eneste sjæl indenfor deres rækkevidde har modtaget budskabet om sandheden for disse tider. ret

(68)  Der er grund til ængstelse over tilstanden i den religiøse verden i dag. Guds barmhjertighed er blevet ringeagtet. Flertallet ophæver Guds lov, idet de "fører lærdomme, som kun er menneskebud". Matt. 15,9. Vantroen hersker i mange af vort lands kirker, ikke vantro i videste betydning, i form af åben fornægtelse af Bibelen, men en vantro, der er klædt i kristendommens kåbe, mens den underminerer troen på Bibelen som en åbenbarelse fra Gud. Inderlig gudhengivenhed og livskraftig gudfrygtighed har givet plads for tom formalisme. Som følge heraf er frafald og sanselighed fremherskende. Kristus sagde: "Som det gik til i Lots dage: ..... på samme måde skal det gå den dag, da Menneskesønnen åbenbares" Luk. 17,28. og 30. De daglige begivenheder vidner om opfyldelsen af hans ord. Verden modnes hurtigt til ødelæggelsen. Snart vil Guds domme udøses, og synd og syndere vil blive fortæret. ret

(69)   Avnerne sigtes fra
Tiden for Guds ødelæggende straffedomme er nådens tid for dem, der ikke har haft nogen anledning til at lære, hvad der er sandt. Herren vil se med ømhed på dem. Hans nådige hjerte er rørt. Hans hånd er stadig udrakt for at frelse, medens døren er lukket for dem, som ikke vil gå ind. ret

(69)  Snart vil slaget bølge heftigt mellem dem, der tjener Gud, og dem der ikke gør det. Snart vil de ting, der kan rokkes, blive rystet, for at de ting, der ikke kan rokkes, skal blive bestandig. ret

(69)  På den tid, da folkene ængstes i rådvildhed, vil der være mange, som ikke helt har givet efter for verdens ødelæg­gende kræfter eller hengivet sig uforbeholdent til at tjene Satan; de vil ydmyge sig for Gud og omvende sig til ham af hele deres hjerte, og Gud vil tage imod dem og tilgive dem." ret

(69)  Der findes mange, som læser skrifterne, men ikke kan forstå deres sande berydning. Ud over hele verden findes der mænd og kvinder, der længselsfulde ser op mod Himmelen. Der opstiger bønner og tårer og spørgsmål fra sjæle, der længes efter lyset, efter nåden og efter Helligånden. Mange er lige ved rigets grænser og venter kun på at blive lukket ind. ret

(70)   Lærdomme fra Elias' erfaring
Der kan hentes mange lærdomme fra Elias erfaring på denne tid, hvor han havde mistet modet og tilsyneladende var slået ud. Disse lærdomme er af uvurderlig betydning for Guds tjenere i denne tid, hvor der råder en udbredt ligegyldighed for lov og ret. Frafaldet i dag minder meget om frafaldet i Israel på profeten Elias tid. I dag følger de store masser Baal ved at sætte det menneskelige over det guddommelige, lovprise folkets førere, tilbede mammon og sætte videnskaben højere end åbenbaringens sandheder. Tvivl og vantro øver deres skadelige indflydelse på sind og hjerte, og mange sætter menneskelige teorier i Guds ords sted. Der slås offentligt til lyd for, at fornuften bør stå over ordets undervisning. Man hævder, at Guds lov, som er retfærdighedens guddommelige målestok, ikke gælder. Sandhedens store fjende arbejder med forførerisk magt for at få mænd og kvinder til at anbringe det, som menneskene selv har skabt, på den plads, der tilkommer Gud, og til at glemme det, som han har givet menneskene til deres lykke og frelse. ret

(70)  Skønt dette frafald er meget udbredt, er det dog ikke universelt. Det er ikke hele verden, der ligger i lovløshed og synd, og det er ikke hele menneskeheden, der har stillet sig på fjendens side. Gud har mange tusinder, der ikke har bøjet knæ for Baal mange, som ønsker at få et mere indgående kendskab til Kristus og loven, mange, som til trods for omstændighederne håber, at Jesus snart vil komme for at gøre ende på synd og død. Der er også mange, der har tilbedt Baal uden selv at være klar over det, og Guds Ånd arbejder stadig med disse mennesker. ret

næste kapitel