Sektion 10—Mulighed for forkyndelse på hospitaler og sanatorier

(187)  Genoprettelse ved reformation
Menneskeslægten lider på grund af at Guds love overtrædes. Satan arbejder hele tiden på at få mennesker til at acceptere hans principper, og derved forsøger han at modarbejde Guds værk. Han fremstiller hele tiden Guds folk som et vildledt folk. Han er en brødrenes anklager, og hans anklagende kraft bruges hele tiden imod dem som arbejder retfærdigt. Gennem sit folk ønsker Herren at besvare Satans anklager og vise resultatet af at adlyde de rigtige principper. ret

(187)  Han ønsker at vore sundhedsinstitutioner skal stå som vidner for sandheden. De skal give arbejdet karakter, som må fremføres i disse sidste dage, ved at genoprette mennesket til en reformation af levevaner, appetit og lidenskaber. Syvendedagsadventister fremstilles overfor verden som sundhedsreformens fremadskridende principper som Gud har givet os. ret

(187)  Endnu større sandheder folder sig ud for dette folk idet vi drager nær tidens afslutning, og Gud påtænker at vi skal oprette institutioner over alt hvor de, som er i mørke med hensyn til menneskeorganismens behov, hvor de kan uddannes, så de, for deres del, kan lede andre til sundhedsreformens lys. . . . ret

(187)  At åbenbare Guds riges principper
Det er Guds plan at vise Sit riges principper gennem Hans folk. Så de i liv og karakter kan åbenbare disse principper, så han kan skille dem ud fra verdens skikke, levevaner og praksis. Han søger at bringe dem nær til ham, så han kan gøre dem kendt med Hans vilje. . . . . ret

(187)  Et stort arbejde skal udrettes med at bringe evangeliets frelsende sandheder frem for mennesker. Det er de midler Gud har forordnet for at dæmme op for moralfordærvelsens tidevand. Dette er Hans middel til at genoprette Sit moralbillede i mennesket. Det er Hans hjælpemiddel mod universel uorden. Det er den kraft der drager mennesker sammen i enighed. ret

(188)  I øjeblikket er disse sandheder den tredje engels budskabs værk. Herren har ønsker at den måde dette budskab skal fremstilles på, skal være det største værk i vor verden i denne tid. For at dette arbejde fremføres i rigtige linjer har Han vist hvordan skoler, sanatorier, forlagshuse og andre institutioner skal oprettes. På disse institutioner skal Guds egenskaber foldes ud, og sandhedens ære og udmærkelse skal se mere levende ud. — Manuskript 166, 1899. ret

(188)  Hurtigt åbne lukkede døre
Alle læge- og sundhedsudøvere kan ved tro på Kristus få en kur af højeste værdi – et hjælpemiddel for den syndssyge sjæl. Den læge som er omvendt og helliget ved sandheden står registreret i himlen som en medarbejder sammen med Gud, en Jesu Kristi efterfølger. ret

(188)  Ved helliggørelse af sandheden, gør Gud lægers og sygeplejersker dygtige til færdigheder, et kendskab hvordan den syge behandles, og dette arbejder åbner mange hjerters fastlåstes hjerter. Mænd og kvinder ledes til at se og forstå den sandhed som behøves for at frelse sjæl såvel som legeme. Dette er et element som giver arbejdet for denne tid karakter. ret

(188)  Sundhedsmissionsarbejdet er den tredje engels budskabs højre hånd og arm, som må proklameres for en falden verden; og læger, ledere og arbejdere på alle linjer udfører budskabets værk ved at handle trofast fra deres side af. Fra dem vil sandhedens stød udgå til alle folkeslag, stammer tungemål og folk. I dette arbejde har de himmelske engle en del. De vækker åndelig glæde og melodi i deres hjerter, som er befriet fra lidelse, og glæde og tak til Gud hæver sig fra mange hjerter, der har modtaget den dyrebare sandhed. . . . ret

(188)  Peg hen til en syndstilgivende frelser
Lægen vil finde at det er til hans nuværende og evige bedste at følge Herrens vej med den lidende menneskehed. Det tankesind som Gud har gjort, kan Han forme uden menneskets kraft, men Han ærer mennesker idet han spørger dem om at samarbejde med Ham i dette store arbejde. Når Guds Ånd virker på de forpinte menneskers sind, spørger han efter sandhed, så lad lægen arbejde for dyrebare sjæle ligesom Kristus ville arbejde for dem. Tilskynd ham ikke til nogen særlig lære, men peg ham til Jesus som en syndstilgivende Frelser. Guds engle vil gøre indtryk på menneskenes sind. Nogle vil nægte at blive oplyst af det lys som Gud vil lade skinne i sindets kamre og i sjælens tempel; men mange vil reagere på lyset, og fra disse menneskesind vil alle former for bedrag og vildfarelser fejes bort. — brev 205, 1899. ret

(189)  Med ømhed og visdom
Den længe som viser sig som værdig ledende læge på et sanatorium, vil gøre et stort arbejde. Men hans arbejde i religiøse linjer skal altid være af en slags, så at den guddommelige modgift hjælper de syndsbebyrdede sjæle når patienterne får den. Alle læger bør forstå at et sådant arbejde vil gøres i ømhed og visdom. På vore institutioner hvor mentale patienter kommer for behandling, tales trøstende ord til de forpinte, vil det ofte være med til at udglatte tankesindet og genoprette fred i sjælen. ret

(189)  Når den ledende læge forbigår den åndelige del af arbejdet, forsømmer han sin pligt, og giver de yngre hjælpere et forkert eksempel, som de lærer at udføre som en kristen læges arbejde. Disse studerende forsømmer en del af det mest væsentlige arbejde. Jeg frygter meget at dette vil resultere i et tab som aldrig kan afhjælpes. —brev 20, 1902. ret

(189)  Lære at arbejde ligesom Han arbejdede
Gud skal anerkendes som Mesterarbejderen på alle vore sanatorier. Ved at blive fortrolig med Hans liv, lærer læger og sygehjælpere hvordan de skal arbejde ligesom Han gjorde. Han var himlens Majestæt, herlighedens Konge. Men iklædt med menneskers forklædning, tog han sæde ved den faldne slægts hoved. Han ydmygede Sig selv, og blev lydig til døden, endog korsets død. Han påtog sig menneskelig natur for at gøre det muligt for mennesker at få del i guddommelig natur. ret

(189)  Den læge der kæmper for repræsentere Kristus vil ikke tage den førsteret som Mesteren ikke har givet ham. Han vil ikke prøve at herske over sine medmennesker. Han vil huske på at han er en medarbejder sammen med Gud. I ånd, ord og handling vil han repræsentere den usynlige. — Manuskript 136, 1902. ret

(190)  Giv agt på det sjælevindende arbejde
Der ligger pastorale pligter på vore sanatorielægers hoved, udover det rent medicinske arbejde. De må give agt på de indtrængende kald som kommer for det sjæle-vindende arbejde. En lille tøddel af den indflydelse som Herren har givet dem, skal bruges for Ham. Vore tilsynsførende læger bør leve og arbejde så mennesker der sætter lid til Gud kan genkende det, mennesker som frygter Herren og beror på Hans guddommelige kraft. — brev 158, 1909. ret

(190)  Dagligt arbejde for sjælevinding
Vor tro på de evige realiteter er svag, for pligtfølelse er lille, i betragtning af de anledninger vi har for at pege sjæle til Frelseren som deres eneste håb. Vi skal ikke være kolde og ligegyldige for at give effektive hjælpemidler til sjælens helbredelse. Det er vor pligt at gøre sandheden kendt, ikke i vor egen styrke, men i den stærke tro, forvisning, og tillid som Gud tildeler. ret

(190)  Ingen dag skal have lov at gå på vore sanatorier, uden at der gøres noget for at frelse sjæle. Vi skal sende særlige bønner for den syge, både når vi er hos dem, og væk fra dem. Så vil de spørge som et hjælpemiddel mod synd, vore egne sjæle vil, blødgjort af Helligånden, gløde af et ønske om at hjælpe dem, og give deres hjerter til Gud. . . . ret

(190)  Et trofast arbejde
Alle sygeplejersker og hjælpere skal give behandlinger og udføre anden slags tjeneste på en fin og ærbødig måde – og derudover så solidt og grundigt og med glæde – at sanatoriet vil bevise en himmelsk hvile. ret

(190)  Den enkelte arbejder skal handle som en kristen ved alle behandlinger af syge og forpinte på en sundhedsinstitution. Han skal lade sit lys skinne ud i gode gerninger. Hans ord skal ophøje vor Herre Jesus Kristus. I stedet for at vente på at der kommer store anledninger til at gøre noget, skal han gøre allerbedst mulig brug, af de talenter Gud har lånt ham, for at disse talenter hele tiden forøges. Han skal ikke tro at han skal være tavs om religiøse emner. Uanset hvor han er, er hans arbejdsmark, hvori han alvorligt fremstiller sandhedens frelsende kraft i ord og handling. Han skal ikke vente på at se hvad andre gør. Han har sin egen personlighed, og han står til ansvar over for Kristus, hvis tjener han er, for hvert ord og hver handling. Han skal være ligeså opmærksom og pligtopfyldende som om han hørte frelserens stemme: »Sandelig siger jeg eder: hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.« ret

(191)  Et talerør for Gud
Det er meget vigtigt at vide hvordan de syge skal behandles med håbefuld trøst, gennem tro på Kristus Jesus og acceptere Hans løfter. Når den vækkede samvittighed råber: »Herre, vær barmhjertig mod mig en synder; gør mig til Dit barn,« så vær parat til at fortælle den lidende, de tidligere så ligegyldige person, at der er håb for ham, at han vil finde tilflugt i Jesus. ret

(191)  Frelseren indbyder enhver: »Se på Mig, og lev. Kom til Mig og find hvile.« De som i sagtmodighed og kærlighed overbringer evangeliets håb til de forpinte sjæle, er der så meget brug for dette håb, er Hans talerør som gav Sig selv for alle menneskene, at Han bliver en helbreder, en ømhjertet, sympatisk og medfølende Frelser. Lad alle midler komme i brug for at bevirke sjæles frelse på vore sundhedsinstitutioner. Dette er vort arbejde. Hvis det åndelige arbejde efterlades ugjort, er det ikke nødvendigt at kalde på vore folk til at opbygge disse institutioner. De som ikke har noget brændende ønske for at frelse sjæle, er ikke dem der skal knytte sig til vore sanatorier. — brev 159, 1902. ret

(191)  Behov for medarbejdere
Herren ønsker kloge mænd og kvinder der arbejder som sygehjælpere der trøster og hjælper den syge og lidende. Gennem disse sygehjælperes tjeneste, vil de, som hidtil ikke har interesse for religiøse ting, ledes til at spørge: »Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?« Den syge vil ledes til Kristus ved de sygehjælperes tålmodige opmærksomhed som tager del i deres ønsker, og som bøjer sig i bøn og beder den store Lægemissionær om at bede i medfølelse for de lidende og lade hans nådes udglattende indflydelse kunne mærkes og hans genoprettende kraft blive udvist. . . . . ret

(192)  Overvinde nervøs generthed
Den syges nervøse generthed vil overvindes når de kender til den interesse som Frelseren har for alle lidende mennesker. Oh, dybderne af Kristi kærlighed! At genløse os fra døde, Han døde på Golgatas kors. ret

(192)  Lad vore læger og sygehjælpere altid have disse ord i sinde: »Vi er medarbejdere sammen med Gud.« lad enhver læge og sygeplejerske lære hvordan der arbejdes for mental såvel som for fysiske lidelsers lindring. I denne tid hvor synden er så fremherskende og åbenbares så voldsomt, hvor vigtigt er det da ikke, at vore sanatorier ledes sådan at de udretter mest mulig godt. Hvor vigtigt er det at alle medarbejdere på disse institutioner ved hvordan der siges ord i rette tid til dem som er trætte og synds-syge. ret

(192)  Læger og sygeplejersker bør altid være venlige, glade og lægge al tungsind og sørgelighed bort. Lad troen gribe Kristi hånd i hans Helbredende berøring. ret

(192)  Idet vore sygeplejersker tjener dem tålmodigt som er syge i krop og sjæl, lad dem bede Gud om at arbejde for de lidende så de kan ledes til at kende Kristus, og lad dem tro på at deres bønner vil besvares. Lad Kristi kærlighed åbenbares i alt hvad der gøres. — brev 17, 1905. ret

(192)  Overholde aftaler
Der har været mangler i ledelsen af sanatoriet. Patienterne har mærket at de ikke er blevet behandlet som de burde. Der er indgået aftaler som ikke er blevet opfyldt. Fejl som disse vil stride stærkt imod en læges indflydelse. Patienterne vil ofte ikke skuffes sådan, uden at føle sjæls- og sinds-bitterhed. . . . ret

(192)  De syge beder får deres behandling for at de kan blive sunde igen; men hvis de skuffes igen og igen, vil sanatoriets ry komme i fare. Dette onde må der rettes op på; patienterne må have den udlovede opmærksomhed, ellers bryder lægen patienternes tillid ved sit ord. Hvis den ledende læge ikke har mulighed for at holde aftalen, bør han få sin samarbejdende læge til at holde dem for sig, forklare patienten om årsagen til hans fravær. ret

(193)  Medmindre lægerne på vore sanatorier får grundige og gennemgribende vaner, medmindre de beredvilligt udfører deres pligter, vil deres arbejde blive en skamplet, og Herrens udpegede agenter vil miste indflydelse. Ved forsømmelighed over for sin pligt ydmyger lægen den Store Læge, som han skal repræsentere. Tidspunkterne bør overholdes nøje hos alle patienterne, høje eller lave. Ingen af sygehjælperne må på nogen måde få lov at forsømme ryggesløst. Hold altid dit ord, nøje dine aftaler; for dette betyder meget for den syge. — brev 128, 1905. ret

(193)  Omgående og effektivt
Den syge skal ikke tvinges til at vente når de behøver råd og hjælp. Lægen skal aldrig forsømme sine patienter. Han må have en hurtig og skarp dømmekraft, og bør sprede en gemytlig atmosfære i sygeværelset. Han bør ikke være kold, fåmælt eller tøvende, men opelske de kvaliteter der glatter det ud for de syge. De mangler mere end at se på det; de mangler venlige og håbefulde ord. Doktoren må være parat med de glade og beroligende ord, ord fra hjertet i visdom, der viser at han forstår deres sager som han har i varetægt. Dette vil indgyde en ro og tillid, endog fra første samtale af. ret

(193)  Lægen bør være en mand med et rent sind. Hvis han har ufordærvede principper, vil han udøve en tællende indflydelse for det rigtige. Læger har hele tiden brug for at blive besjælet af Kristi Ånd, lærer lektier fra Ham, den største Lærer verden nogensinde har kendt; så vil de blive rene i tanke, sind og i handling. De vil ikke give nogen antydning af de ord eller metoder der fører dem til urene tanker. ret

(193)  Tøjlesløsheden fordærver mange sjæle, og særlig læger behøver at våge og bede så de ikke kommer i fristelse, og så at de får den nåde som vil gøre dem til eksempel for sønlig kærlighed og renhed. Deres arbejde underlægges dagligt Guds nøje inspektion, og deres optegnelse vil skildres nøjagtigt i himlens protokol. ret

(194)  Lægerne på vore sundhedsinstitutioner har mange og tunge ansvar. Deres eneste sikkerhed er at holde deres tanker og impulser under den Store Læreres kontrol. De får gyldne anledninger til at gøre godt; de kan vejlede og forme mange og forskellige mennesker som de kommer i kontakt med. De bør tage ståsted for Gud. Vis mænd og kvinder, der er knyttet til institutionen, hvor rene og ædle de kan blive; vis dem at I har fast tillid til Gud, og at han er jeres styrkes Kilde, at I hviler helt på løfterne. Opfyld straks jeres pligter, medens I kalder efter hjælp hos jeres himmelske, at overvinde alle svage karaktertræk. Med troens hånd der griber den guddommelige krafts arm, så læg hele jeres sjæl i jeres arbejde. — brev 6a, 1890. ret

(194)  Forkyndertjenestens privilegium
Til medarbejderne på vore sanatorier er jeg instrueret til at sige: Sandheden må formidles klogt, venligt og med ømhed. I Johannes det fjortende kapitel er der dyrebare lektier, værdifuld instruktion, som ethvert Guds barn må værdsætte, som ønsker at tjene til andres trøst og til Guds nåde. Lad disse lektier gøre indtryk på sindet; lad dem gentages igen og igen. ret

(194)  Herren har bragt vore sundhedsinstitutioner i hænde, så vi kan lære at give den syge sandheder af himmelsk oprindelse, på den mest tiltrækkende måde. Vi må aldrig miste det faktum af syne, at disse institutioner er redskaber i Guds hænder, der bringer sandhedens lys til dem der er i mørke. . . . ret

(194)  Med Sit tjenestearbejde for de syge og forpinte, står Kristus over for verden som den største Lægemissionær verden nogensinde har kendt, og forbilledet for enhver kristen missionsarbejder. Han kendte de rigtige ord at sige til enhver der lider, og Han talte ikke kun det som helbredte kroppen, men overbeviste sjælen og gav åndelig oplysning. Han gav dem forståelse, som selv søgte en kendskab hos Ham, og kendskab til sjælens højeste behov. ret

(194)  Kristi prædikener var den åndelige forklaring på Hans forkyndertjeneste for forpinte. Han var Selv det store ideal på deres retfærdighed, for Han tjente. Derved såede Han sandhedens frø i menneskehjerterne. ret

(195)  Bøn for den syge
Når vi sørger for de lidende, får de mindre betydningsfulde ting ofte meget opmærksomhed, medens patienternes behov for de store alt-frelsende evangeliske sandheder, som ville tjene både sjæl og legeme, at de bliver glemt. Når I ikke beder for de syge, berøver I dem for store velsignelser; For Guds engle venter på at tjene disse sjæle som svar på jeres bønner. De som kender sandheden bør, på enhver mulig og behagelig måde, søge at åbenbare kraften i Kristi nåde. Idet de eksemplificerer sandheden i deres daglige vandring og omgang, vil de udøve en hellig indflydelse, og Kristi nåde vil samarbejde med menneskers anstrengelser. Når de arbejder forstandigt på at genoprette sjæl og legeme fra syndes resultater, vil de være sande medarbejdere sammen med Kristus og vil være redskaber i hans hænder, der fremviser Hans pris og frelse. ret

(195)  Frelserens kærlighed skal erfares
At udøve visdom og god dømmekraft udretter meget for Gud. Hans tjenere udvirker evangeliets forlangender efter deres evner, Gud vil prise dem i Hans navn. Han har til hensigt at sjæle skal vindes til ham, ved sandhedens eksempel i Hans efterfølgeres liv. ret

(195)  Alle som bekender gudsfrygt og en sandhedskundskab for denne tid, skal viderebringe det samme til dem som de omgås. Men en Frelsers kærligheds fylde, udtrykkes ikke så mærkbart som den burde, og som resultat ses en død på steder hvor en rig høst kunne indsamles til Gud. »Fundet for let« er de ord der står skrevet imod manges navne, som kunne have gjort et arbejde, der ville have vundet himlens anerkendelse. Der er i langt højere grad brug for at forene menneskers anstrengelser og evner brug for et forene dem med Kristi nåde. ret

(195)  Det er Guds hensigt at vore sundhedsinstitutioner skal blive meget effektive midler, der bringer sjæle til sandhedens lys. Der bør gøres meget mere for at opmuntre. Det er kun når vi gør vort bedste for at opbygge Kristi rige at ordene kan siges til os: Velgjort, gode og trofaste tjener. Kun når vi viser sandhedens Ånd som eksempel i vore liv, at Kristi Ånd kan arbejde for at overbevise hjerter og omvende sjæle til evangeliet. ret

(196)  At undervise og at trøste
Kristus ønsker at arbejde på mange måder gennem Sine udpegede mennesker. Enhver medarbejder på vore sanatorier bør betragte sig som Kristi tjener der underviser og trøster, der lader lyset skinne ud i ord og handling. De som velsignes med sandhedens lys, skal genspejle lys. Når man tager Kristi navn på sig, har de lovet sig selv at blive medarbejdere sammen med Gud, og en medarbejder med en helliggjort ånd, bør vise at han udvirker Herrens planer. De skal gå ud i hele verden, og forkynde evangeliet for al skabningen, overbringe Hans livs skønhed i deres eget eksempel, med alvorligt og selvopofrende arbejde. ret

(196)  Jeg beder for at Helligånden må formidle sin helliggørende kraft til vore institutioner. Mine brødre og søstre, vågn op, og bliv medarbejdere sammen med Ham, som gav Sit liv for at frelse verden. Vi må ikke formindske vore anstrengelser i denne tid. Kristus beder jer at arbejde med al hjertets, sjælens og sindets energi. Hvis I vil give jeres indflydelse og bestræbelser til Kristi værk, vil engle forene sig med jer, og gøre jer til en frelsende kraft for Kristus. — Manuskript 57, 1912. ret

(196)  En vindende indflydelse
I jeres omsorg for syge må I handle ømt, venligt og trofast, så I kan have en forvandlende indflydelse på dem. I har brug for Kristi nåde for at repræsentere Kristi tjeneste ordentligt. Og idet I viser sandhedens nåde i sand uhildet tjeneste, vil engle være til stede for at støtte jer. Trøstermanden vil være hos jer for at opfylde Frelserens løfte: »Se jeg er med jer alle dage, helt til verdens ende.« ret

(196)  Jeg har en formaning at give, et budskab at frembære til vore sanatoriearbejdere. Hold jeres sjæle rene. Gør et arbejde som har en vindende indflydelse på dem som I har ansvar for. Ofte kan I tale til den syge om den Store Læge, som kan helbrede kroppens sygdomme, såvel som Ham der helbreder sjælens sygdomme. Bed med den syge, og prøv at få dem til at se deres Helbredelsesmand i Kristus. Fortæl dem at hvis de vil se på Ham i tro, vil han sige dem: »Dine synder forlades dig.« Det betyder rigtig meget for de syge at lære denne lektie. — brev 56, 1907. ret

(197)  Helliggjorte sygehjælpere
Der er brug for seriøse, helligede unge folk i Guds værk som sygehjælpere. Idet disse unge mænd og kvinder bruger den kundskab de har fået på samvittighedsfuld måde, vil deres evner vokse, og bliver bedre og bedre udrustede til at være Herrens hjælpende hånd. De kan blive succesrige missionærer der peger sjæle til Guds Lam, som bærer alverdens synd bort, og som kan frelse både sjæl og legeme. ret

(197)  Herren ønsker kloge mænd og kvinder, der handler som sygehjælpere, der trøster og hjælper syge og lidende. Oh om alle som er forpinte kunne få tjenester fra de Kristus-lignende læger og sygehjælpere, som kunne hjælpe dem til at lægge deres trætte og smerteplagede legemer i den Store Helbredelsesmands varetægt, og se på Ham for at blive helbredt! ret

(197)  Mange omvendte og helbredte
Enhver oprigtig kristen bøjer sig for Jesus, som den sande Sjælelæge. Når han står ved den forpintes sengekant, vil der være mange der ikke kun omvendes men også helbredes. Hvis patienten, ved klogt og skønsomt arbejde ledes til at give sin sjæl til Kristus, og bringe hans tanker under lydighed til Guds vilje, vindes en stor sejr. — The Review and Herald, 9.maj, 1912.

(198)  Til videre studium
Åndeligt arbejde for patienterne:
Råd om sundhed, 255.
Åbne bibelen for den syge :
Vidnesbyrd for menigheden 7:103.
Betragte de opmuntrende temaer :
Vidnesbyrd for menigheden 5:744, 745.
Religiøse øvelser på sanatoriet:
Vidnesbyrd for menigheden 4:565.
Undgå stridigheder om læren :
Råd om sundhed, 245, 246 (Vidnesbyrd for menigheden 3:166, 167);
Råd om sundhed, 255.
Engle bruger menneskers hænder i den praktiske tjeneste:
Vidnesbyrd for menigheden 6:456, 457.
Den venlige forståelses uudsigelige indflydelse:
I den store læges fodspor, 158, 159. ret

næste kapitel