Sektion 12—Forhindre sygdom og behandle med fornuftige metoder

(221)  Forhindre sygdom
Skillelinjen mellem forebyggelse og behandling er ikke gjort tydelig nok. Lær folk at det er bedre at vide hvordan man har det godt, end hvordan sygdom kureres. Vore læger bør være kloge opdragere, der advarer imod al selviske udsvævelser, viser at afholdenhed fra de ting Gud har forbudt, er den eneste måde at forhindre kroppens og sindets fordærv. — Manuskript 99, 1902. ret

(221)  Den første lære om fysiologi.
Menneskets Skaber har forordnet vore kroppes levende maskineri. Hver funktion er gjort forunderligt og klogt. Og Gud har Selv lovet at dette menneskelige maskineri holdes i en sund tilstand, hvis mennesket vil adlyde Hans love og samarbejde med Gud. Alle love der behersker det menneskelige maskineri skal betragtes som af sand guddommelig oprindelse, i karakter og af samme vigtighed som Guds ord. Alle overilede og uopmærksomme handlinger, al misbrug af Herrens forunderlige mekanik, ved at ignorere Hans specifikke lov for menneskers bolig, er en overtrædelse af Guds lov. Vi kan beskue og beundre Guds værk med den naturlige verden, men menneskenes bolig er den mest forunderlige. ret

(221)  Ud fra det første argument skal menneskesindet få mere forstand på den fysiske struktur. Her har Jehova givet et eksempel på Sig selv; for mennesket blev gjort i Guds billede. Det er Satans målrettede arbejde at ødelægge Guds moral-billede i mennesket. Han vil gøre Menneskets forstand, til den højeste og ædleste gave, de mest destruerende agenter at forurene med synd med alt han rører ved. — Manuskript 3, 1897. ret

(221)  Uddanne den syge
Lægens første arbejde må være at uddanne syge og lidende i den kurs som de tager, for at forhindre sygdomme. Det største arbejde der kan gøres i vore forsøg, er at oplyse alle de mennesker vi kan komme til, om den bedste måde de kan gå at forhindre sygdom og lidelse på, og om nedbrudte kroppe og for tidlig død. Men de som ikke sørger for at arbejde så deres fysiske og mentale kræfter belastes, er hurtige til at udskrive medicin-recepter, som ligger grundlag for dobbelt så meget onde for menneskeorganismen, end det som de kræver hjælp af. ret

(222)  En læge som har moralsk mod til at sætte sit ry i fare ved at oplyse forstanden med klare faktaer, og vise sygdommens natur og hvordan den forhindres, og farerne ved at ty til medicin, vil være en opadgående forretning, men vil leve og lade leve. . . . Han vil, hvis en reformer taler tydeligt om den falske appetit og fordærvelige selvudsævelser, og klæder spise og drikke, så vil han gøre et meget stort arbejde i en bestemt tid, som har en fordærvende indflydelse på temperamentet, de fysiske og mentale kræfter. . . . . ret

(222)  Praktiseres de rigtige og korrekte levevaner, forstandigt og udholdende, vil det fjerne årsagen til sygdom, og man behøver ikke at ty til stærk medicin. Mange går fra skridt til skridt med deres unaturlige eftergivenhed, som er at indføre en så unaturlig tilstand som det er muligt. ret

(222)  Stimulanser og nakotika
Sygdomme af enhver slags og art kommer i menneskene, ved at bruge te, kaffe og narkotika, opium og tobak. Disse skadelige udsvævelser må opgives, ikke kun éen, men alle; for alle er skadelige, og fordærver den fysiske, mentale og moralske styrke, og burde standses ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt. Den almindelige brug af døde dyrs kød har en forringende indflydelse på moral såvel som den fysiske organisme. ret

(222)  Dårligt helbred af forskellige former, hvis virkning kan spores tilbage til årsagen, vil det åbenbare sin sikre årsag i form af kødspise. Afskaffelse af kød, med sunde retter der er går i stedet for kødmad vil bringe rigtig mange syge og lidende i en god situation til at blive sunde, uden at bruge medicin. Men hvis læge opmuntrer til kødspise-mad til syge patienter, nødvendiggør han da brugen af medicin. . . . . ret

(223)  Medicin har altid en tendens til at nedbryde og destruere de vitale kræfter, og naturen forkrøbles i sit arbejde så at den syge dør, ikke fordi han behøver at dø, men fordi naturen overbelastes. Fik den fred, ville den arbejde med sin højeste anstrengelser, for at redde liv og sundhed. Naturen ønsker ikke en sådan hjælp som mange hæver, som de har givet naturen. Løft de byrder naturen er blevet pålagt, efter denne tidsalders modevaner, og du vil se mange tilfælde hvor naturen vil rette sig selv op. Brugen af medicin er ikke gunstig eller naturligt mod livets og sundhedens love. Medicineringen giver naturen to byrder at bære, i stedet for en. Den har to alvorlige vanskeligheder at overvinde, i stedet for en. ret

(223)  Der er nu tydeligvis behov for læger, der reformer sygdomsbehandlingens linjer, at der anstrenges meget smerteligt for at fremføre arbejdet opad for dem selv, og instruere dem på interesseret måde, som kommer til dem med lægemæssig dygtighed og forvisser sig om årsagen til deres sygdomme. De bør henlede deres opmærksomhed til den særlige måde Gud har oprettet sine love på, som ikke kan overtrædes ustraffet. De dvæler meget ved sygdommenes arbejde, men vækker generelt ikke, opmærksomhed for de love der må adlydes forstandigt og i hellighed, for at forhindre sygdom. ret

(223)  Lægens eksempel har en belærende indflydelse
Hvis lægen ikke praktiserer sin diæt korrekt, hvis hans egen appetit ikke tøjles til en enkel og sund kost, og giver sig til at bruge kød af døde dyr i stor grad, . . . . vil han ganske hurtigt uddanne og disciplinere sine patienters smag og appetit til ting som han elsker, end ag give dem sunde principper i sundhedsreformen. Han vil ordinere kødmad til syge patienter, skønt det er den allerværste kost som de kan få. Det stimulerer, men giver ikke kræfter. ret

(223)  Naturen vil mangle hjælp til at bringe tingene i deres ordentlige tilstand, som findes i de enkleste remedier, især ved brug af naturens egne tilvejebragte hjælpemidler: ren luft, og med en dyrebar kundskab til hvordan der åndes; rent vand, med kendskab til hvordan det bruges; masser af sollys om muligt i alle værelser i huset, og en forstandsmæssig kendskab hvad man får ud af at bruge disse. Alle dette er kraftfuldt i deres virkning, og patienten der ved hvordan man spiser, og klæder sig sundt kan leve for trøst, fred, sundhed og vil ikke overvindes ved at putte medicin ind i munden, som i stedet for at hjælpe naturen, lammer dets kræfter. Hvis den syge og lidende blot gør det så godt de kan for at udleve sundhedsreformens principper udholdende, så vil de i ni ud af til tilfælde komme sig over deres sygdomme. ret

(224)  Lydighed mod naturens love
Den svage og lidende må uddannes linje for linje, og forskrift for forskrift, lidt her og lidt der, indtil de vil få respekt for og leve i lydighed mod den lov Gud har gjort for at kontrollere menneskekroppen. De som synder imod kundskab og lys, og tyer til lægers dygtighed til at udskrive medicin, vil hele tiden miste deres greb om livet. Jo mindre medicin der doseres, des bedre vil de komme sig og blive raske. Medicin, i stedet for at hjælpe naturen, vil hele tiden lamme naturens arbejde. . . . ret

(224)  De spørger ikke om deres tidligere spise og drikkevaner, og ligger særlig mærke til deres fejlagtige levevaner som i mange år har lagt grundlag for sygdom. Samvittighedsfulde læger bør forberedes til at oplyse dem, som er uvidne, og bør udvirke deres recepter klogt, forbyde de ting i deres kost, som han ved er forkert. ret

(224)  Han bør tydeligt oplyse om de ting som han betragter som direkte imod sundhedslovene, og lade disse lidende mennesker arbejde samvittighedsfuldt for at gøre de ting for sig selv som de kan gøre, og derved sætte sig selv i det rette forhold til livets og sundhedslovene. Når de fra en oplyst samvittighed gør deres allerbedste de ved for at beskytte sig selv sundt og raskt, så ser de i tro på den Store Læge, som helbreder legeme såvel som sjælen. ret

(224)  Vi er Opelske en tillid til natur. Læger bør have visdom og erfaring, og være grundige sundhedsreformatorere. Så vil de hele tiden underviser deres patienter væk fra medicin, ved forskrift og eksempel. For de ved godt at brugen af medicin giver gode resultater for en tid, men vil implementere noget i kropssystemet som skaber store vanskeligheder senere, så de aldrig kan komme sig over det resten af deres liv. Naturen må have en chance for at gøre sit arbejde. Forhindringer må fjernes, og naturen må få en mulighed for udøve sine helbredende kræfter, som den visselig gør, hvis al misbrug fjernes fra den og naturen får en rimelig chance. ret

(225)  Opelske en tillid til naturens hjælpemidler
Den syge bør uddannes til at få tillid til naturens store velsignelser, som Gud har tilvejebragt; og de mest effektive hjælpemidler mod sygdom er ren blødt vand, den velsignende Guds-givne solskin, der kommer ind i sygeværrelset, bo udendørs så meget som muligt, få sund motion, spise og drikke mad som er tilberedt på den sundeste måde. . . . . ret

(225)  Der er mange, mange i vor verden der er forpint af tobakgift. . . . .Hvis lægen ikke er nybegynder, kan han spore virkningerne tilbage til sin sande årsag, men han tør ikke forbyde dens brug, fordi han selv føjer sig i dette. Nogle vil på en ubeslutsom halvvejs måde råde tobakbrugere til at tage mindre af dette rusmiddel; men de siger ikke til dem: Denne vane dræber dig. De udskriver medicin for at kurere en sygdom som faktisk føjer en unaturlig appetit, og to onder fremvises i stedet for at fjerne én. ret

(225)  Tusinde behøver at uddannes tålmodigt, venligt og ømt, men bestemt, da ni tiendedele af deres beklagelser kommer af deres egen handlemåde. . . . . ret

(225)  Føje sig selv er årsag til sygdom
Nogle har ikke moralsk mod til at fastholde Herrens frygt. Der er endogså dem som har forstand på livets og sundhedslovene, der hele tiden føjer sig selv i de ting som er skadelig for både sjæl og legeme. Der er umådeholdenhed i spisevaner og ved det meget forskelligt mad der tages ved et måltid. Når der forberedes mad, er der usunde blandinger som skaber gæring i maven og forårsager stor pine. Og alligevel fortsætter disse med deres udsvævelser, som ligger grundlaget for adskillige vanskeligheder. Hvis disse har selvkontrol, og oplærer deres smag til at kun spise de ting som den misbrugte mave kan og vil optage, vil de sparere store udgifter på lægeregninger og undgå store lidelser. . . . ret

(226)  Det er lægens arbejde at uddanne de som ikke kender til disse ting. Der bør være oplæringsskoler der uddanner sygeplejersker og forberede menneskene til en fornemmelse af den fare og se vigtigheden i at indføre en dygtig og taktfuld tilberedelse af mad, som skal erstatte kødmad. Den slags uddannelse vil betale sig i enden. Visdom bør ikke bruges til at fjerne kød på en gang fra dem som har haft det for vane at bruge det, men uddanne tankesindet til at se vigtigheden af at bruge sund mand.—Manuskript 22, 1887. ret

(226)  Loven om tro og gerninger
Guds nåde er altid reformerende. Ethvert menneskevæsen er i en skole, hvor han skal lære at opgive skadelige skikke, og få kendskab til det som han selv kan gøre. Dem som ignorerer disse ting, som ikke tager nogen forhåndsregler om at komme ud og indånde den rene luft og drikke rent vand, kan ikke blive fri for sygdom. Deres kropssystemer besmittes, og den menneskestrukturen skades. ret

(226)  Disse folk er uforsigtige, dumdristige, formastelige og selvdestruerende. Kundskaben bestrøs ud på deres stivej, men de nægter at samle lysstrålerne op, og sige at de vil være afhængige af Gud. Men vil Gud gøre de ting som Han har overladt dem at gøre? Vil han dække deres mangel? Vil Han se igennem fingrene med deres bevidste uvidenhed, og gøre store ting for dem, at genoprette sjæl, legeme og ånd, medens de ignorer de mest enkle hjælpemidler, brug af det som vil gøre dem sunde? Når de dag for dag føjer deres appetit, ved at spise ting som fører til sygdom, kan de så forvente at Herren vil gøre et mirakel for at helbrede dem? Dette er ikke Herrens måde at arbejde på. Når de gør dette, gør de Herren til det som de faktisk selv er. Tro og gerninger går sammen. . . . . ret

(226)  Lad alle ransage deres egne hjerter, for at se om de ikke værner om det som tydeligvis er til skade for dem, og i stedet for at åbne hjertets dør så Jesus, Retfærdighedens Sol, kan komme ind, beklages over mangel på Guds Ånd. Lad disse finde deres afguder, og kaste dem ud. Lad dem afskære sig for al usunde udsvævelser i spise og drikke. Lad dem bringe deres daglige livsførelse i harmoni med naturens love. Gør de det, såvel som at tro, vil der skabes en atmosfære om sjælen som vil være en smag af liv til liv. — Manuskript 86, 1897. ret

(227)  Bekæmpe sygdomme med enkle metoder
Vore folk burde få forstand på at behandle sygdomme, uden hjælp af giftig medicin. Mange burde prøve at få en uddannelse, som sætter dem i stand til at bekæmpe sygdomme i deres forskellige former, med de mest enkle metoder. Tusindvis er gået i graven fordi giftig medicin blev brugt, som kunne have kommet sig, ved engle behandlingsmetoder. Vandbehandlinger, der gives klogt og dygtigt, kan være middel til at redde manges liv. ret

(227)  Man må gå sammen for at studere de omhyggelige behandlinger, Troens bønner må sendes op ved den syges sengekant. Lad den syge opmuntres til at selv gøre krav på Guds løfter. »Tro er fast tillid til det, man håber, overbevisning om ting, man ikke ser.« Kristus Jesus, menneskenes Frelser, skal tages med i vort arbejde og rådsmøde og meget mere. — Manuskript 15, 1911. ret

(227)  Hygiejniske principper
Vore sanatorier skal føres efter hygiejniske metoder. Der må dvæles meget ved det lys Gud har givet om emnet sygdomme og dets årsager; for de forkerte vaner med at føje appetitten og er ikke opmærksom hvordan kroppens behov, virker på folk. Vaner for renhed, omsorg for det som tages i munden, bør overholdes. ret

(227)  Det er ikke det bedste at fortælle patienter at kødmad aldrig skal bruges; men fornuften og samvittigheden må vækkes når det er for at beskytte sig selv og rense sig mod en fordærvet appetit. De kan lære at stole på at en sund og mådeholden kost består af frugter, korn og grøntsager. ret

(227)  Kemisk medicinKemisk medicin skal bortlægges. På dette punkt må lægens samvittighed altid holdes ømsindet og være sand og ren. Man må vogte sig mod at ikke ty til giftig medicin, der vil dræbe hvis de ikke kurer. Sagerne er blevet lagt åbent frem for mig med hensyn til at bruge medicin. Mange er blevet behandlet med kemisk medicin og resultatet er død. Ved at praktisere kemisk medicin, har vore læger mistet mange tilfælde der ikke var døde, hvis de havde taget medicinen ud af sygeværelset. ret

(228)  Feberrige sager er gået tabt, om lægerne var helt udeladt af deres medicinbehandling, havde de lagt deres viden til arbejdet og brugt klogt og udholdende Herrens egne remedier, masser af luft og vand, ville patienterne være kommet sig. Den ubesindige brug af disse ting der burde aflægges, har afgjort de syges sag. ret

(228)  Eksperimentering af medicin er en meget dyr forretning. Det resulterer ofte i hjerne- og tungelammelse, og ofrene dør en unaturlig død, skønt var de blevet behandlet udholdende, med utrættelig og vedholdende flid, med varmt og koldt vand, varme forbindinger, pakninger og dryppende segl, så ville de leve i dag. ret

(228)  Der bør ikke komme noget ind i menneskekroppen som efterlader en fordærvelig indflydelse. Og for at udvirke lyset på dette emne, og praktisere hygiejnisk behandling, er grunden det som jeg har fået for at oprette sanatorier på forskellige lokaliteter. ret

(228)  Det gør ondt på mig når mange studerende opmuntres til at tage der hen hvor de bliver uddannet til at bruge medicin. Jeg har modtaget lys om at medicin er helt anderledes fra den måde medicin bruges på disse skoler eller på sanatorier. Vi må blive oplyste om disse emner. ret

(228)  Mediciner får indviklede navne for at dække over sagen, så at ingen ved disse remedier har fået, medmindre det slås op i et leksikon. . . . . . ret

(228)  Patienterne skal suppleres med god og sund mad; og man skal afholde sig fra alle giftige drikke; medicin skal lægges bort, og rationelle behandlingsmetoder skal overholdes. Patienterne må ikke have alkohol, the og kaffe, eller medicin; for disse efterlader altid onde spor bag sig. Overholdes disse regler, bliver mange sunde igen, som ellers var opgivet af lægerne. ret

(228)  Med dette arbejde kan de menneskelige og guddommelige redskaber samarbejde for at redde liv, og Gud vil føje til Hans velsignelse. Mange som ikke er af vor tro og lider, vil komme til vore institutioner for at få behandling. De som har fået fordærvet sit helbred af syndige udsvævelser, og som er blevet behandlet af læger til de udskrevne medicin ikke har nogen effekt, vil komme; og de vil blive hjulpet. ret

(229)  Herren vil velsigne de institutioner der føres efter Hans planer. Han vil samarbejde med enhver læge, som trofast og samvittighedsfuldt engagerer sig i dette arbejde. Han vil gå ind i sygeværelserne. Han vil give sygeplejerne visdom. — Manuskript 162, 1897. ret

(229)  Dødens frø
Når du forstår fysiologien i sin rigtige betydning, vil dine medicinopskrifter være meget mindre, og til sidst vil du ophøre med at udskrive medicin overhovedet. Den læge som beror sig på kemisk medicin viser i praksis at han ikke forstå menneskeorganismens fintfølende maskineri. Han indfører en frø-afgrøde i organismen som aldrig vil miste sine ødelæggende egenskaber resten af livet. Jeg fortæller jer dette, fordi jeg ikke tør holde det tilbage. Kristus har betalt for meget for menneskets genløsning og så bliver dets legeme behandlet så skånselsløst som den bliver ved medicinering. ret

(229)  For år tilbage åbenbarede Herren for mig, at der bør oprettes institutioner der behandler syge uden medicin. Mennesket er Guds ejendom, og det fordærv der er tilført den levende bolig, de lidelser dødens frø udsået i menneskekroppen, forårsager, dette er en forhånelse mod Gud. — brev 73, 1896. ret

(229)  Tusindvis kan komme sig
Tusindvis som forpines kan blive sunde igen, hvis de i stedet for at bero sig på apoteket for resten af deres liv, skulle de aflægge al medicin og leve enkelt, uden at bruge the, kaffe, brændevin eller krydderier, som irriterer maven og gør den svag, ude af stand til at fordøje selv det mest enkle mad uden stimulation. Herren er villig til at lade Sit lys skinne frem i klare og direkte stråler for alle som er svage. ret

(229)  Vor kost bør bestå af grøntsager, frugter og korn. Ikke et gram kødmad bør komme i vore maver. Det er unaturligt at spise kød. Vi skal vende tilbage til Guds oprindelige hensigt med menneskets skabelse. — Manuskript 115, 1903. ret

(230)  Med hensyn til det som vi selv kan gøre: Der er et punkt som kræver nøje og eftertænksom overvejelse. Jeg må kende til mig selv. Jeg må være en elev, der altid ved hvordan der sørges for denne bygning, den krop Gud har givet mig, så jeg kan bevare den i den allerbedste sundhedstilstand. Jeg må spise de ting som vil være til mit allerbedste, sådan rent fysisk, og jeg må passe særlig på at jeg klæder mig, så det bidrager til et sundt blodomløb. Jeg må ikke formene mig selv motion og luft. Jeg må få al det sollys jeg overhovedet kan. Jeg må få visdom til at passe godt på min krop. ret

(230)  Skulle jeg gøre noget meget uklogt er det at gå ind i et koldt lokale når jeg sveder; vil jeg vise mig selv som en uklog forvalter, er får lov at sidde i en veksel og derved udsætte mig for at blive forkølet. Jeg skulle være dum nok til at sidde med kolde fødder og ben og derved trække blodet tilbage fra ekstremiteterne, til hjernen og de indre organer. Jeg skal altid beskytte mine fødder i tåget vejr. Jeg skal spise regelmæssigt af det sundeste mad som danner den bedste blodkvalitet, og jeg burde ikke arbejde umådeholdent, hvis det er i min magt at undgå det. Og når jeg overtræder den lov som Gud har oprettet i min krop, skal jeg angre og reformere mig, og sætte mig selv i den bedste tilstand under de doktorere Gud har skaffet: ren luft, rent vand, og helbredende dyrebart sollys. ret

(230)  Formastelse og passivitet
Hvis vi ikke gør det som er i vor magt i næsten alle familier, og beder Herren hjælpe med den smerte vi er for magelige til at bruge disse remedier som vi har, er det ganske enkelt formastelse. Herren forventer at vi arbejder for at vi kan få noget mad. Han har ikke til hensigt at vi skal samle høsten med mindre vi bryder jordens dække, ned til jorden, og opdyrker afgrøden. Så sender Gud regn og solskin og skyerne for vegetation til at blomstre. Gud arbejder og mennesket samarbejder med Gud. Så er der såtid og høst. Gud har ladet urter vokse ud af jorden til menneskers brug, og hvis vi forstår disse rodfrugter og urter, og bruger dem rigtigt, vil det ikke være nødvendigt at gå så ofte til læge, og folk vil være meget sundere, end de er i dag. — brev 35, 1890. ret

(231)  Instrukser til missionærer
De som ønsker at blive missionærer, skal høre instruktionerne fra kompetente læger, som vil undervise i hvordan der skal sørges for syge, uden at bruge medicin. Disse lektier vil være af højeste værdi for de, som går ud for at arbejde i fremmede lande. Og bruges de enkle hjælpemidler, vil det redde mange liv. — Manuskript 83, 1908. ret

(231)  Sollys, udluftning og temperatur
For at give patienten de bedste muligheder for at komme sig, skal lokalet han bor i være stort, lyst og hyggeligt, med mulighed for grundig udluftning. Det lokale som er i huset, som bedst imødekommer disse krav bør vælges som sygeværelse. Mange har ikke lavet særlig god udluftning, og for at kunne få dette, er det vanskeligt; men der bør gøres alt muligt for at arrangere sygeværelset så at en strøm af frisk luft kan gå igennem nat og dag. ret

(231)  Der bør så vidt muligt fastholdes en jævn temperatur i sygeværelset. Man kan se dette på et termometer. De som har ansvar for den syge, berøves ofte for søvn eller vækkes om natten, for at tage sig af patienten, bliver nemt forkølet, og bedømmer ikke den sunde temperatur særlig godt. — I den store læges fodspor, 220-221. ret

(231)  Naturens store muligheder for at udgøre medicin
Når der arbejdes på at den syge bliver sund, skal der gøres brug af de skønne ting i Herrens skaberværk. Når vi ser blomsterne, plukker modne frugter fra træerne, hører fuglenes glade sang, så har det en opmuntrende effekt på nervesystemet. Fra udendørslivet, vil mænd, kvinder og børn få et ønske om at være rene og uden svig. Med den opkvikkende og opildende indflydelse naturen har, fra sine store lægelige ressourcer, styrkes kroppens funktioner, og forstanden vækkes op, fantasien opkvikkes og humøret bliver bedre. Sindet beredes til at påskønne skønhederne i Guds ord. ret

(232)  Hvorfor skal unge mænd og kvinder som prøver at lære at sørge for syge, ikke benytte sig af naturens forunderlige ressourcer? . . . . . ret

(232)  Gud hjælper mig, jeg vil gøre det yderste for at vise solskinnets og den friske lufts livgivende kraft. Hvor meget bedre er det ikke for den syge at være i den friske luft, end at være inden for fire vægge, hvor disse vægge kan dekoreres med mange billeder! — brev 71, 1902. ret

(232)  Udelivets helbredende kraft
Et sanatoriums omgivelser bør være så tiltrækkende så muligt. Udelivet er middel til at blive sund og glad. Idet den syge ser på det smukke sceneri, idet de ser blomsterne i deres elskelighed, vil de driste sig til at tage nogle få skridt ud, for at samle nogle blomster – dyrebare budskaber om Guds kærlighed for Hans familie, der lider herunder. I blomster- og urtehaven, finder den syge sundhed, glade og lykkelige tanker. . . . ret

(232)  Hvilken indflydelse har det ikke blandt blomster og frugtbærende træer ikke på dem som er syge i både legeme og sind! Efter at de har opholdt sig en kort tid på sanatoriet midt i naturens skønheder, begynder håbet at fortrænge fortvivlelsen. Hjertet blødgøres ved de skønne ting i naturen, som Mesterkunstneren har givet som billeder der skildrer Hans godhed og kærlighed. . . . . ret

(232)  Opmuntre patienterne til at leve uden for døren. Læg planer som holder dem udendørs, hvor de vil blive bekendt med Gud gennem naturen. Idet de dyrker motion i den friske luft, vil genoprettelsen begynde i legeme, sind og sjæl. Livet i den friske luft, borte fra de tætpakkede byer, er sundt. Den rene luft har sundhed og liv i sig. Idet den indåndes, har den en livgivende virkning på hele kroppen. . . . . ret

(232)  De som er knyttet til vore sanatorier, burde arbejde på at opmuntre patienter til et udendørs liv, så vidt som det er muligt for dem. Naturen er den store læge, som vil helbrede dem for alle deres sygdomme, både åndelige og fysiske. Alt som der kan gøres, burde gøres for at give de, der kommer til vore sanatorier efter behandling, en mulighed for at leve så meget så muligt i den åbne luft. Patienterne burde have de fordele der er ved naturlige omgivelser. Naturen er både sjælens og kroppens store genopliver. — Manuskript 43, 1902. ret

(233)  Livseliksir
Når et sanatorium oprettes på landet, kan den syge indånde himlens rene luft. Idet de vandrer blandt blomster og træer, fylder fryd og glæde deres hjerter. Det er som om Guds smil var over dem, når de ser på de smukke ting Han har skabt for at bringe glæde til deres bedrøvede hjerter. ret

(233)  Livet i den frie luft er godt for krop og sind. Det er Guds medicin for at komme sig igen. Ren luft, godt vand, solskin, smukke omgivelser – det er Hans midler til at de syge kan komme sig på en naturlig måde. ret

(233)  Det er et mægtigt incitament for at oprette et sanatorium på landet, med disse fordele kan opnås på landet. Der kan institutionen omgives af blomster og træer, urter og vingårde. Virkningen af sådanne omgivelser var en livseliksir. ret

(233)  For syge mennesker er mere værd en sølv eller guld at ligge i solskinnet eller i træernes skygge. Og hvad der end byder sig, så lad de med ansvar, modtage læren om Guds kærlighed fra naturens ting, fra knejsende træer, det spirende græs og de smukke blomster. Hvert opåbnende skud og udspringende blomst er et udtryk for Guds kærlighed til Sine børn. Peg dem opad til Ham hvis hånd har gjort naturens skønne ting. . . . . . ret

(233)  Kun livet i Kristus
Frugten fra livets træ i edens have er besat en overnaturlig livskraft. Blev der spist af den, levede man for evigt. Dets frugt var en modgift mod død. Det blade opretholdt liv og udødelighed. Men på grund af menneskets ulydighed, kom døden ind i verden. Adam spiste af kundskabens træ af godt og ondt, frugten som han var forbudt at berøre. Dette var hans prøve. Han bestod den ikke, og hans overtrædelse åbnede veernes flodporte over vor verden. ret

(233)  Livets træ var et billede på den store udødeligheds-kilde. Om dette står der skrevet: ”I det var liv, og livet var menneskenes lys.” Han er livets kildeudspring. Lydighed mod Ham er den livgivende og oplivende kraft som glæder sjælen. Ved synden udelukkede mennesket sig selv ud fra adgang til livets træ. Nu kommer liv og evigt liv til lyset ved Jesus Kristus. . . ret

(234)  Fordelen ved udendørs motion
Hvorfor berøve patienterne for den sundhedsvederkvægende velsignelse der er ved udendørslivet? Jeg er blevet instrueret om at den syge opmuntres til at forlade deres værelser og bruge tid i den frie luft, passe blomsterne, eller gøre et andet let og behageligt arbejde, så vil deres tankesind henledes fra selvet til noget mere sundt. Friluftsmotion burde ordineres som en gavnlig og livgivende nødvendighed. Jo længere patienterne holdes udendørs, des mindre kræver de. ret

(234)  Jo glædeligere omgivelser, des mere håb vil der være for dem. Omgiv dem med naturens skønne ting, sæt dem der hvor de kan se blomsterne vokse og høre fuglene synge, og deres hjerter vil bryde ud i sang i harmoni med de syngende fugle. Luk dem ind i værelser, og selvom disse værelser er nok så veludstyrede, vil de blive irriterede og tungsindige. Giv dem udendørslivets velsignelse; for derved vil deres sjæle opløftes ubevidst, og det mærkes i stort grad. Krop og sind vil få hjælp. ret

(234)  Sundhed og glæde i marken og urtegården
Vor genløser arbejder hele tiden på at genoprette Guds moralbillede i mennesket. Og selvom hele skabningen sukker under forbandelsen, og frugter og blomster ikke er noget i sammenligning med det de vil være på den nye jord, kan den syge endog i dag blive helbredt og glad ved at nyde marken og urtegården. Hvilken stimulerende kraft er dette! Hvilken forebyggelse mod sygdom! Bladende fra livets træ er til helbredelse for Guds troende og angrende børn, som giver sig selv de velsignelser der er i træer, krat og blomster, også selvom det er ødelagt ligesom naturen er af forbandelsen.—Manuskript 41, 1902. ret

(234)  Vækker tro på den Store Helbreder
Den rene sandheds udglattende kraft der kan ses, udvirkes og fastholdes i alle sine afskygninger, er af en værdi som intet sprog kan sige folk, der lider af sygdom. Hold altid Kristi medfølenhed og ømhed frem for de lidende syge, og væk en tro i deres bevidsthed om Hans kraft til at helbrede lidende, og led dem til en tro og tillid til Ham, den Store Helbreder, og du har vundet en sjæl og ofte et liv. ret

(235)  Derfor er den personlige religion for alle læger i sygeværelset absolut nødvendig for at den enkle behandling uden medicin må lykkes. Han som er læge og vogter for sundhed og krop, vil Gud have uddannet på enhver måde, og få lektier af den Store Lærer, hvordan der arbejdes i Kristus og gennem Kristus for at frelse de syges sjæle. Hvordan kan en læge vide dette, før han modtager Frelseren som en personlig Frelser, der forvalter lidende mennesker? ret

(235)  Religionen bør være fremtrædende på den ømmeste, mest sympatiske og medfølende måde. Ingen af alle de partier som han bliver bekendt med, kan gøre ligeså meget for den syge, som den virkelig omvendte sygeplejersker og læge kan. Renhedens og forædlingens handlinger i udseende og ord, og frem for alt er bønnens liflige ord, vil, selvom de er få og dog oprigtige, være et sikkert anker for de lidende mennesker.—brev 69, 1898.

(236)  Til videre studium
I sygeværelset:
I den store læges fodspor, 219-224.
Brug af fornuftige hjælpemidler:
I den store læges fodspor, 234-240.
Hygiejniske principper:
I den store læges fodspor, 271-294.
Ren luft og solskin:
Råd om sundhed, 55-60.
Gavn af udelivet:
Råd om sundhed, 162-183 (I den store læges fodspor, 51-58, 112, 113; Kristi lignelser, 24-27; Vidnesbyrd for menigheden 2:525-527; Vidnesbyrd for menigheden 3:135-138; Vidnesbyrd for menigheden 7:76-79, 85-87; Råd til forældre, lærere og studerende, 187);
I den store læges fodspor, 261-268.
Gavn af fysisk motion:
Råd om sundhed, 52-54 (Vidnesbyrd for menigheden 2:528-533);
Råd om sundhed, 189-192 (Uddannelse, 210-213);
Råd om sundhed, 199, 200 (Vidnesbyrd for menigheden 3:78).
Renhed:
Råd om sundhed, 61-63;
Råd om sundhed, 101-104 (Vidnesbyrd for menigheden 3:70, 71). ret

næste kapitel