I sundhedens tjeneste kapitel 6. Fra side 105 | ren side tilbage |
(105) Lykke og sundhed (105) Tusindvis er unødigt syge (105) Sund af at tjene andre (106) Fornøjelsen ved at gøre godt besjæler sindet og dirrer igennem hele legemet. Medens godgørende menneskers ansigter er oplyst af venlighed og deres udtryk viser den moralske sindsophøjelse, kuldkastes de selviske, karrige mennesker der er nedslåede og formørkes. Deres moralske mangler ses i deres ansigtsudtryk. . . . . . ret (106) Invalide mennesker! - jeg råder jer til at vove noget. Opvæk jeres viljekraft, prøv det da, i det mindste! Hold jeres tanker og hengivenhed tilbage fra jer selv. Gå ud i tro. Er I tilbøjelige til at samle jeres tanker om jer selv, er bange for at røre jer, er I bange for at udsætte jer for den friske luft så vil I miste jeres liv. Modarbejd disse tanker og fornemmelser. Overgiv jer ikke til jeres sygelige fantasi. . . . . .—Vidnesbyrd for menigheden 2:534. ret (106) Slid og slæb imod sunde aktiviteter (106) Glæde og tilfredshed (106) Få viljekraft (106) Jeg har nogle gange mødt unge kvinder som ligger i sygesengen. De klager over hovedpine. Deres puls slår nok fast, og de har godt kød; alligevel viser deres gulblege hud at de har mavesyge. Jeg har tænkt, at hvis det er deres situation, vil jeg straks vide hvad der skulle gøres for at give hjælp. Selvom jeg føler mig utilpas, vil jeg ikke kunne forvente at blive rask når jeg ligger i sengen. Jeg burde tage min viljekraft til hjælp, og forlade min seng, og gå i gang med aktivt fysisk arbejde. Jeg ville straks få regelmæssige vaner med at stå tidligt op. Jeg ville spise spartansk, og således afhjælpe min krop med en unødig byrde, og således blive munter, og hjælpe mig selv til den rette motion under åben himmel. Jeg ville ånde hyppigt, og frit drikke af rent, fersk vand. At vær helt vedholdende, modstå tilbøjeligheder til alt andet, vil det gøre underværker for at blive sund. ret (107) Sygdommenes bedrag (107) Jeg vender ofte bort fra disse selvforskyldte syge menneskers sygesenge, der dør lidt efter lidt af dovenskab, en sygdom som ingen andre end de selv kan kurere. Jeg ser unge mænd og kvinder som kunne være til velsignelse for deres forældre, hvis de ville dele livets bekymringer og byrder med dem. Men det føler de ikke noget for, fordi det ikke er passende, men man bliver noget træt af det. De bruger meget af deres tid på forfængelige fornøjelser, udfører ikke de nødvendige pligter for at få en erfaring som vil være til stor værdi for dem i deres fremtidige kampe, med det virkelige livs vanskeligheder. De lever kun for nuet, og forsømmer de fysiske, mentale og moralske kvaliteter som udruster dem til livets nødssituationer og giver dem selvtillid og selvrespekt i trængslens og farens stund.— Helsereformeren, januar, 1871, side 132, 133. ret (108) Helligånden som styrkende middel (108) Lad de syge gøre noget i stedet for at de fylder deres tanker med simpel morskab, som forringer deres egen vurderingsevne og får dem til at tro, at de lever unyttigt. Hold viljens kraft vågen, for en vågen og rigtig tilrettet vilje er en stærk lindring for nerverne. Syge er langt gladere for at blive beskæftiget og de bliver lettere helbredt. — Vidnesbyrd for menigheden 1:556, 557. ret (108) Helliggjort helbredelse af sindet (108) Al den behandling som denne søster skal have, vil kun nytte lidt, hvis hun ikke gør sin del. Hun behøver at styrke musklerne og nerverne ved fysisk arbejde. Hun behøver ikke at være invalid, men kan gøre et godt og seriøst arbejde. Ligesom mange andre, har hun en sygelig indbildning. Men hun kan overvinde det og blive en sund kvinde. Jeg har fået dette budskab at give til mange, og med de bedste resultater. ret (109) Kronisk invalidering (109) Dårlig fordøjelse kommer af frygt (109) Mod til den fortvivlede (110) Efterligne mirakler (110) Guds folk vil ikke finde sikkerhed ved at udføre mirakler, for Satan vil efterligne de undere, som udføres. Guds prøvede folk vil finde deres kraft i det tegn, som er omtalt i 2.Mos 31,12-18. De skal stille sig på det levende ord: »Der står Skrevet.« Dette er det eneste grundlag, de kan stå sikkert på. De, som har brudt deres pagt med Gud, vil den dag være uden Gud og uden håb. — Vidnesbyrd for menigheden 9:16. ret (110) Gribe fat i det evige (110) Satans tilsyneladende mirakler (110) Mænd og kvinder skal ikke studere videnskaben om hvordan de menneskesind de omgås skal tages til fange. Det er den videnskab som Satan lærer. Vi skal modvirke alt af den slags. Vi skal ikke pille ved mesmerisme og hypnose – videnskaben fra ham som mistede sin første rang og blev udstødt fra de himmelske sale. ret (111) Videnskaben fra et rent, sundt og pålideligt kristenliv fås ved at studere Herrens ord. Dette er den højeste uddannelse som noget jordisk væsen på jorden kan opnå. Dette er de lektier som de studerende på vore skoler skal lære, at de fremkommer med rene tanker og afklaret sind og hjerte, forberedt på at stige op ad vækstens stige og praktisere kristne dydigheder. — Manuskript 86, 1905. ret (111) Satan anstrenger sig for at forvirre tankerne (111) En farlig behandlingsmetode for sindet (111) Ingen mand eller kvinde bør udøve hans eller hendes vilje for at kunne styre andres sanser eller fornuft, så at personens tankesind ligger sig passivt under nogens vilje, som udøver styringen. Denne videnskab kan nok se pæn ud, men det er en videnskab som du på ingen måde må håndtere. . . . Det er noget du hellere skal tage dig for end at menneskenatur skal kontrollere over menneskenatur. ret (112) Jeg hæver faresignalet. Den eneste sikre og sande behandling af sindet dækker meget. Lægen må uddanne folk til at se væk fra det menneskelige til det guddommelige. Han som har gjort menneskets tankesind, Han ved præcis hvad tankesindet har brug for. ret (112) Da du tog den videnskab op som du begyndte at forsvare, lavede du en uddannelse som ikke er sikker for dig eller for dem du underviser. Det er farligt at farve menneskers tankesind med sindsbehandlingens videnskab. ret (112) En bedragerisk vildfarelse (112) De stakkels forpinte sjæle som du kommer i kontakt med, har brug for mere af din opmærksomhed end du har fået. Det er i din magt at opmuntre dem til at se hen på Jesus, og forandres til Hans billede, ved at beskue Ham. ret (112) Den sande kundskab til Jesus Kristus vil lede dit tankesind. . . . i en sikker retning. Det inspirer til sand tilbedelse. Det er sjælens fællesskab med Ham som er dets liv. Ved at komme i kontakt med Ham, drages sindet til hans livs hjerte og inspireres af substansen i Hans helliggørelse. ret (112) Vær forsigtig, min bror. . . .hvor din tro bevæger sig hen. Jesus lever for at gøre mellemkomst for dig. Lad dine tanker være ét med Kristi sind. Med Hans sindelag, vil du ikke svæve til højder som fører dig ned til de laveste dybder til sidst. Leg ikke med de ting som nu ser så tiltrækkende ud, men som ikke fører til Kristus. Lad dit mål nå højere, til rent og sandt fællesskab med Ham, som du har en sikker herlighed med. Så vil din religion være en kraft for det gode. Så vil du ikke videregive det, som viser sig som en snare til død. ret (112) Kald til fuldkommenhed (113) »Men jeg er bange for, at som slangen bedrog Eva ved sin træskhed, skal også jeres sind fordærves og drages bort fra den oprigtige troskab mod Kristus.« . . . . ret (113) »Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod kød og blod, men mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I må kunne stå imod på den onde dag og holde stand efter at have besejret alt. Så stå da med sandheden spændt som bælte om jeres lænder, og iførte »retfærdigheden som brynje«, tag som sko på jeres fødder villighed til at forkynde fredens evangelium, løft i al jeres færd troens skjold, hvormed I kan slukke alle den Ondes gloende pile, tag imod »frelsens hjelm« og Åndens sværd, som er Guds ord.« ret (113) Personlig erfaring med at møde falsk videnskab (113) Jeg ønsker at tale tydeligt til dig. Du er gået ind i et arbejde som ikke har plads hos en Kristen læge, og som ikke må have plads på vore sundhedsinstitutioner. Selvom denne sindsbehandling ser nok så uskyldig ud, vil den, hvis den udøves over patienterne, udvikle til ødelæggelse og ikke til genoprettelse. I det tredje kapitel i Andet Timotiusbrev, beskrives personer der accepterer vildfarelse, hvor det ene tankesind udøver fuldstændigt kontrol over det andet tankesind. Måtte Gud forbyde sådanne ting. Behandling af sindet er en af Satans største videnskaber, og det er vigtigt at vore læger ser denne videnskabs virkelige karakter; for de vil få store fristelser igennem denne behandling. Denne videnskab må ikke få den mindste plads på vore sanatorier. ret (114) Gennem sindet kan Satan kontrollere kroppen (114) En virkelig fare (114) Samtidig med at folk mister fornemmelse for deres behov for vital religion, bliver de fyldt med almindelige jordiske idéer, som de ophøjer som vidunderlige kundskaber. Læger som mister deres greb på Kristus, fyldes med deres egne idéer som de anser for at være videnskab, og kommer ind i læge-professionen som noget nyt og fremmed. ret (114) Jeg blev vækket tidligt klokken tolv, for at skrive disse ting. Lad mig sige dig det klart, at du er i en usikker sindstilstand, og at din møje for at redde dig selv, er forgæves. Ingen kan tjene to herrer. Hvis du prøver at tjene verden og Herren samtidig, vil resultatet være verdslige fremgangsmåder og systemer som det højeste i dit liv. Hvorfor? Fordi Guds ord bliver usympatisk; for hjertet får ikke lov at formes og dannes af Helligånden. Viljen overgives ikke til Gud, og åbenbares der en fjendskab til Gud. Hjertets naturlige impulser, der tjener det naturlige menneske, vælges til at styre. . . . ret (115) Min bror, så længe du værner om dine formodninger som sandhed, kan Gud ikke oplyse dig. Med din nuværende side af karakteren, er du ikke i stand til at forstå den bedste behandling, til at indføre den principper der hviler på en solid basis. Det du må overveje mest er: »Kan jeg vedkende mig mit rette standpunkt? Er mit kald sådan, at jeg kan afgøre sager?« Dine selviske idéer må aldrig blive en styrende magt på noget sanatorium. Du skal blande dig med andre mænd og kvinder som har forståelse. . . . . ret (115) Vore læger må ikke stille sig tilfreds med en halv omvendelse. De behøver at sætte hele deres lid til Kristus. Så vil et nyt hjertes sunde slag ændre atmosfæren omkring sjælen. Vær sikker på at du er accepteret af Kristus, for så stoler du på en korsfæstet og opstanden Frelsers fortjenester. Hans retfærdighed må være din retfærdighed. Han udvirker det for dig, og når du tager imod det, vil du stå retfærdiggjort under Guds tilstedeværelse. — brev 121, 1901. ret (115) Styre sindstankerne til Kristus (115) Ingen enkeltpersoner bør have kontrollen over en anden persons tankesind, tro at han derved får ham til at modtage store gaver. Sindets behandling er et af de farligste bedrag som kan udøves over nogen enkeltperson. Man kan mærke hjælpen for en tid, men det tankesind der kontrolleres sådan, bliver aldrig stærkt og pålideligt igen. Vi kan være ligeså svage som den kvinde der rørte ved kvasten af Kristi kappe; men hvis vi bruger vor Gudsgivne anledning til at komme til Ham i tro, vil han reagere ligeså hurtigt som han gjorde ved denne troens berøring. ret (116) Det er ikke Guds plan at noget menneske skal overgive sit tankesind til et andet menneske. Den opstandne Kristus, som nu sidder ned på tronen ved Faderens højre hånd, er den Mægtige Helbreder. Se på Ham efter helbredende kraft. Gennem Ham alene, kan synderene komme til Gud præcis som de er. De kan aldrig komme gennem noget menneskes tankesind. Menneskeagenten må aldrig lægge sig imellem de himmelske kræfter og dem som lider. ret (116) Alle bør være i en position hvor der samarbejdes med Gud, for at rette andres tanker mod Ham. Fortæl dem om Hans nåde og kraft, som er den største Lærer verden nogen sinde har kendt. Han kom til verden for at genoprette Guds moralbillede hos mennesker. Når man ser at Satan udøver en kontrollerende indflydelse over mænds og kvinders sind, for at fremme hans onde planer, kom Kristus for at bekæmpe mørkets kræfter, bryder den kontrol, som Satan har vundet og menneskesindene. Gør Frelseren til tiltrækningspunktet. ret (116) En forkyndertjener sagde en gang at han kun kunne tro at Kristus må have kendt til nogen videnskab. Hvad kunne denne forkyndertjener have tænkt på? Videnskab! Kristus kunne have åbnet den ene videnskabsdør efter den anden. Han kunne have åbenbaret videnskabens rigdomme for mennesker, som de kunne nyde godt af indtil nu. Men da Han vidste at denne kundskab ville anvendes i uhellig øjemed, så åbnede Han ikke døren. ret (116) En farlig videnskab (117) Kristus kan ikke gøre noget for dem som bærer åg sammen med fjenden. Hans indbydelse til os er, »Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle.« Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.« Når vi i vor daglige erfaring lærer af Hans sagtmodighed og ydmyghed, så finder vi hvile. Så er det ikke nødvendigt opsøge mystisk videnskab for at lindre den syge. Vi har allerede den videnskab som bringer dem virkelig hvile – frelsens videnskab, genoprettelsens videnskab, den levende trods videnskab på en levende Frelser.—Manuskript 105, 1901. (117) Til videre studium |