Sektion 7—Honorarer og løn

(119)  Urimelige honorarer
Der er indvævet traditioner og skikke i troen på lægeprofessionen, at læger må at oplæres i de allerførste principper for Herrens vej. Læger der tjener for kroppens helbredelse er al arbejdet dog under Herren. Han må samarbejde med lægerne, ellers kan det ikke lykkes. ret

(119)  Læs venligst det femtende kapitel i Anden Mosebog. Herren gav Moses et opmuntrende budskab til Israels børn. De fortjente ikke det gode Han havde gjort og gør for dem, alligevel indgik Han en nådes pagt med dem og sagde: »Og han sagde: »Hvis du vil høre på Herren din Guds røst og gøre, hvad der er ret i hans øjne, og lytte til hans bud og holde dig alle hans bestemmelser efterrettelig, så vil jeg ikke bringe nogen af de sygdomme over dig, som jeg bragte over ægypterne, men jeg Herren er din læge!« Læs også det syv-, otte- og ni-ogtyvende kapitel i femte Mosebog. ret

(119)  Guds lektie til Israel
Herren havde en lektie at undervise Israels børn med. Maras vande var en forbilledlig lektie, der viste de sygdomme der kom over menneskene på grund af synd. Det er ikke mærkeligt at jordens beboere lider af al slags sygdomme. Det er fordi de overtræder Guds lov. Sådan gjorde Israels børn. De nedbrød de barrierer som Gud i Sit forsyn, havde rejst for at beskytte dem mod sygdom, så de må leve sundt og helligt og lære lydighed under deres rejse gennem ørknen. De rejste under Kristi særlige ledelse, som havde givet sig selv som et offer, der bevarer et folk, der altid vil komme Guds lov i hu, uanset Satans mesterlige fristelser. Omgivet af skystøtten var det Kristi ønske at holde sine beskyttende vinger under alle som vil gøre Hans vilje. ret

(120)  Det var ikke ved den anledning af deres rejse Israels børn kom til Mara. Før de forlod Ægypten begyndte Herren Sine instruerende lektier, så Han kan få dem til at indse at Han var deres Gud, deres Befrier og deres Beskytter. De knurrede imod Moses og imod Gud, men Herren søgte stadig at vise dem, at Han vil befri dem fra alle deres forviklinger, hvis de ser på Ham. De onder de stødte på og gennemgik, var en del af Guds store plan, hvorved Han ønskede at prøve dem. ret

(120)  »Så nåede de Mara, . . . . Da knurrede folket mod Moses og sagde: »Hvad skal vi drikke?« Men han råbte til Herren, og da viste Herren ham en bestemt slags træ; og da han kastede det i vandet, blev vandet drikkeligt. Der gav han dem bestemmelser om lov og ret, og der satte han dem på prøve. Og han sagde: »Hvis du vil høre på Herren din Guds røst og gøre, hvad der er ret i hans øjne, og lytte til hans bud og holde dig alle hans bestemmelser efterrettelig, så vil jeg ikke bringe nogen af de sygdomme over dig, som jeg bragte over ægypterne, men jeg Herren er din læge!« Selvom Gud var usynlig for menneskenes øjne, var Han israelitternes leder, deres mægtige læge. Det var Ham der lagde det til profetiernes træer, som gør vandene anvendelige. Derved ønskede Han at vise dem, ved Sin kraft, at han kunne kurere onderne i menneskehjertet. ret

(120)  I Kristi sted
Kristus er den Store Læge, ikke kun for kroppen, men for sjælen. Han genopretter mennesket til sin Gud. Gud lod Sin enbårne Søn blive slået, så helbredelses egenskaber kan flyde ud af Ham, og kurere alle vore sygdomme. Læger skal handle i Kristi sted. Enhver læge som har sine fødder plantet på tidsaldrenes Klippe, drager den helbredende kraft fra den Store Læge. Den kristne læge skal gennemføre Kristi planer mere sikkert. ret

(120)  Da Kristus var ved at forlade Sine disciple, gav Han dem, som skulle vise Ham for verden, en ny befaling: »En ny befaling giver jeg jer,« sagde Han »at I skal elske hverandre: ligesom jeg har elsket jer, skal også I elske hverandre.« Den kærlighed som de ikke kendte før de så Jesu Kristi lidelse og død på Golgatas kors. Den nye kærlighedsbefaling blev givet for det svage, ulykkelige og hjælpeløse menneskes skyld. ret

(121)  For Kristi hjerte var netop trængslen et kald om hjælp. Den stakkels, syge, forladte, udstødte, modløse og fortvivlede sjæl fandt en medfølende Frelser, en Mægtig Læge i Ham. »Han skal ikke bryde et knækket rør og ikke slukke en rygende tande, indtil han får retten ført frem til sejr.« Kristus identificerer sine interesser med din lidende menneskehed, og Han fortæller os at når vi hjælper den lidende, gør vi det for ham. . . . . . ret

(121)  Alle som tjener for Kristus har store lektier at lære. Sabbatsmærket må sættes på Guds lovlydige folk. Holdes sabbaten i sand lydighedsånd, vil den vise at alle Guds bud kan praktiseres, »for at I skal kende, at jeg Herren er den, der helliger eder.« ret

(121)  Kildeudspringet for den dygtige læge
Herren har Sine øjne på alle mennesker, og Han har Sine planer med enhver. Han vil at Hans lovlydige folk skal være et udskilt folk, som praktiserer de hellige forskrifter der står anført i Hans ord. Han vil at medlemmer i lægeprofessionen fordriver alt som er kommet ind i deres praksis af selviskhed, gerrighed og uretfærdighed. Han har givet lægerne visdom og dygtighed, og Han vil at intet der smager af røveri og uretfærdighed skal praktiseres af dem, som gør Jehovas lov til deres leveregel. Ved sine egne arbejdende agenter, har Han skabt materiale der vil genoprette syge til at blive sunde. Hvis mennesker vil bruge den visdom Gud har givet dem rigtigt, vil det være et sted der ligner himlen. . . . . ret

(121)  Vi behøver alle en langt højere, renere, helligere tillid til Gud. Enhver læge bør være sand og oprigtig. Han skal under ingen omstændigheder bedrage sine patienter. Hvis han udfører en enkel operation, skal han tage en rimelig betaling. De vederlag som andre praktiserende læger tager, skal ikke være hans kriterium. De syge kroppe som han arbejder med, er Guds ejendom. Han har sagt: »Ved i ikke, at I ikke tilhører jer selv? I er jo købt og prisen betalt; ær derfor Gud i jeres legeme!« ret

(122)  Den urimelige betaling som lægerne tager i dette land [Australien], når de kaldes til at hjælpe lidende mennesker, sker i røveri og svig. Gud gav lægerne deres visdom og dygtighed. Det er ikke mennesker som bevarer livet; det er den Store Helbreder. Men fattige mennesker betaler ofte for ydelser de aldrig har fået. . . . . ret

(122)  Afkræves i retfærdig dom
Gud kræver at læger vil reformere behandlingsmetoderne for de syge. Han kræver at læger vil samarbejde med Ham. Han afkræver retfærdig dømmekraft bland læge-udøvere, som handler i Hans sted. Den læge som elsker sin broder ligesom han elsker sig selv, vil ikke afkræve ekstraordinære priser. Der må finde en forandring sted. Det er lige så væsentligt at der sker reformer inden for lægeområdet ligesom med andre fagområder. Advokater og doktorer tilraner sig alvorligt med deres honorarer. Herren ser alle disse ting. Troende læger må ikke følge nogen af de traditioner skikke eller praksis som Gud fordømmer. Han er Guds tjener, der arbejder i Kristi sted, som Hans repræsentant, og hans arbejde, hans vægt og mål, bliver revideret over for Gud. Guds bud må være lægens standard. Han må måle sit daglige liv ved lovens principper. ret

(122)  Templet renses
Kristus irettesatte farisæerne og de lærte for loven, på grund af den uærlige praksis som de indførte i tempelets sale. Disse mænd påvirkede køberne og sælgerne til at købe kvæg til laveste pris, og så sælge dem til deres højeste pris, der kom langvejs fra, som ikke havde deres ofre med sig, og blev tvunget til at købe dem i Jerusalem. Da disse mænd sad ved bordet, og talte pengene de fik ved røveri og overpriser, stod Kristus over for dem. Hans øjne lynede af harme, da Han så bedragede overførsler, som blev gennemført. Han tog en svøbe op af små snore, som var blevet brugt til at drive kvæg til templet, Han drog dem ud som havde solgt og købt, og væltede vekselerernes pengebord og deres stole der solgte duer, og sagde: »Der står skrevet: »Mit hus skal kaldes et bede hus;« men I gør det til en røverkule.« ret

(123)  Derefter udøvede Genopretteren, sit sundhedsmissionsarbejde. »Og der kom blinde og lamme til ham i helligdommen, og han helbredte dem.« ret

(123)  Markedspladserne, kræmmerboderne behøvede renselse. Advokatembedsmændenes retssale og lægekollegierne behøver at blive renset. Skal vi sige at sundhedsmissionærarbejdet behøver renselse? Kristus, som kom til vor verden for at åbenbare Faderens ømme medfølende hjerte for os, har vist os metoder som sabbatsholderne skal følge i deres arbejde. Disse specificeres tydeligt i otteoghalvtredsindstyvende kapitel i Esajas bog. Gud vil ikke være i selskab med uærlige transaktioner. Den sjæl som holder sabbaten, er præget med Guds regeringstegn, og han må ikke vanære dette tegn. Ved at undersøge Guds ord nøje, kan vi vide om vi har kongens mærke, hvorvidt vi er blevet valgt, og sat til side for at ære Gud. Læs venligst Femte Mosebog 6,4-9 og Ezekiel 20,12-20.... ret

(123)  Gud vil aldrig, aldrig lade noget menneske gå igennem Guds Stads perleport, som ikke bærer den trofastes tegn, Sit regeringsmærke. Enhver sjæl som frelses vil værne om sande principper, som kommer af sandhedens kærne. Han må fæstne sig selv med gyldne lænker til Den sande Guds evige kraft og kærlighed. Han må være loyal mod Guds ords principper, loyal mod den evige pagt som er et tegn mellem mennesket og dets Skaber. ret

(123)  En samvittighed Gud lærer
Den store og ophøjede retfærdighed, skal kontrollere opførslen. Styrken ved sindets, oplæringen og kraftens indflydelse, vil ikke forsikringspapir for menneskets evige liv. Gud vejer handlingen. Enhver må forme en individuel karakter efter Kristi lignelse. Han må have en samvittighed Gud har oplært. Han må se bag alle løfterne hos den Almægtige, som han må samarbejde med som agent for Hans viljes udførelse. Hvis mennesker ikke vil tage dette standpunkt, vil han begå troens skibbrud. Gud vil aldrig forsikre det menneske evigt liv, hvis anker ikke er sikkert fæstnet til himlens uforanderlige lov. Han må åbenbare den Kristus der arbejder i ham, med hans lærdomsmæssige forskrifter, med hans praktiske lydighed. ret

(124)  Den sjæl som taler med Gud gennem Skrifterne, som beder efter lys og åbner sit hjertes dør for Frelseren, vil ikke få onde fantasier, verdslige beregninger eller ærgerrige lyster efter ære eller udmærkelser på enhver måde. Han som søger efter sandheden, som efter skjulte rigdomme, vil finde at det er Guds måde at kommunikere Sit ord på. David siger: »Tydes dine ord, så bringer de lys, de giver enfoldige indsigt.« Dette betyder ikke at de er forstandigt svage, men dem som, uanset deres position, har en sand fornemmelse af deres behov samtale med Gud, ligesom Enok hade. Guds ord vil forædle sindet og helliggøre menneskeagenten, sætte ham i stand til at blive samarbejder med guddommelige agenter. Guds hellig lovs ophøjede stand vil betyde så meget for ham, ligesom en standard for al hans livspraksis. Det vil betyde hellighed, som er helhed hos Gud. Idet menneskeagenten presser sig frem på den sti der er banet for Herrens genløste, at vandre på, idet han tager imod Jesus Kristus som sin personlige Frelser, vil han få næring af livets brød. Ordet er ånd og liv, og hvis det kommer ind i det daglige liv, vil det forædle hele menneskenaturen. Hans sjæl vil få åbnet et udsyn til Frelserens kærlighed, som den skildres ved den inspirerede pen, så hans hjerte vil blødgøres i ømhed og brødebetyngelse. ret

(124)  Vi skal se og forstå den belæring den store apostel har givet os: »Som nyfødte børn hige efter ordets uforfalskede mælk, for at I ved den kan vokse op,« forståelsen af og ligheden til Kristi karakter. Karakterudvikling, vækst i kundskab og visdom, vil være det visselige resultat af at give ordet føde. ret

(124)  Hvad vil Jesus gøre?
Vi gør vore medarbejdere, vore forkyndertjenere og læger, opmærksom at nøje overveje deres arbejde, i fuldstændig lydighed mod Guds ord forskrifter. Spørg nøje ved hvert skridt: Hvordan vil min Frelser handle inden for dette arbejdsområde? Hvilket indtryk efterlader jeg folk? Jeg skal bære åg med Kristus i arbejdet, som sundhedsgenopretter for krop, sind, hjerte og sjæl. Hvor nøje bør enhver læge ikke repræsentere Mesteren! ... ret

(125)  Nye arbejdsmetoder
Det er på tide at Guds folk, dem som bærer Hans riges tegn, og hvis autoritet udgår fra et »der står skrevet«, at disse arbejder. Verden er vor arbejdsmark, og vi skal kæmpe for at give det sidste nådesbudskab til verden. Alle vore handlinger skal overvåges med nidkære øjne. Vær på vagt som læger. I kan tjene Herren i jeres stilling, når I arbejder med nye metoder og udskriver medicin. ret

(125)  Som reformatorer skal vi forny lægepraksissen ved at uddanne hen mod lyset. Vort arbejde skal udføres under Guds fulde accept. Vi skal udøve strenge barmhjertigheds og retfærdighedsprincipper. Vort arbejde skal ikke være en klædning der syes sammen af bindende tråde. Vi må se efter Guds fuldkommenhed. »Thi Guds medarbejdere er vi; Guds ager, Guds bygning er I.« Vi skal fundament for alle bygninger grundige og solide, som de skulle stå evigt. — Manuskript 63, 1899. ret

(125)  Fremvise redelige principper
Ærlighed, renhed, retfærdighed, barmhjertighed, kærlighed, medfølelse og sympati skal indbefattes i sundhedsmissionsarbejdet. I alt dette arbejde skal bibelreligionen praktiseres. Herren ønsker ikke at nogen skal arbejde som Hans repræsentanter, som følger verdslige lægers forkerte skikke og praksis, når lidende mennesker behandles. Vore læger behøver at reformere sig når der kræves store vederlag for kritiske operationer. Og reformen bør brede sig til mere end dette. En ublu sum afkræves ofte for små tjenester, fordi det er meningen at lægerne skal styres af de vederlag verdslige læger afkræver. Nogle følger verdslig politik, for at samle sig midler, som de siger det, for at samle midler til Guds sag. Men Gud accepterer ikke disse ofre. Han siger: »Jeg hader røveri af brændofferet.« Esajas 61,8. Dem som behandler deres medmennesker uretfærdigt, så længe de bekender at tro mit ord, vil jeg dømme for at fremstille Mig så forkert. ret

(125)  Idet disse ting blev præsenteret for mig, sagde min Lærer: »Institutioner som er afhængige af Gud og samarbejder med Ham, må altid arbejde efter Hans lovs principper. Det er ikke retfærdigt at kræve en stor sum, for nogle få minutters arbejde. Læger som er under den store Læges disciplen som verden nogen sinde har kendt, må lade evangeliets principper sætte alle honorar. Lad Guds barmhjertighed og kærlighed blive skrevet på alle dollars der indkasseres.« ret

(126)  Når vore sanatorier ledes som de burde, vil der gøres et stort sundhedsmissionsarbejde. Enhver vil gøre sit arbejde på en måde og i en sådan ånd, at han vil skinne som et lys i verden. ret

(126)  Gud afkræver et praktisk Kristuslignende arbejde. Patienter der kommer til vore sanatorier skal se principperne i det otteoghalvtredsindstyvende kapitel i Esajas bog blive gennemført. Dem som har accepteret sandheden, skal praktisere den fordi det er sandheden. I Guds værk på vore institutioner skal sandheden bevares med al sin hellige indflydelse. ret

(126)  Religiøse principper må fastholdes
Lægeudøveren bør holde sine religiøse principper klare og uplettede alle steder. Sandhed bør stå øverst i hans praksis. Han skal bruge sin indflydelse som et sjælsrenselsesmiddel ved Retfærdighedens Sols helbredende stråler. Når tiden kommer hvor lægerne ikke kan gøre dette, vil Herren ikke oprette flere sundhedinstitutioner blandt syvendedags adventisterne. Høje priser strømmer over verden; men de rigtige principper skal indføres i vort arbejde. Bibelstandarden skal fastholdes. Herrens vej, retfærdighed, barmhjertighed og sandhed, skal følges op på. Der må ikke sendes for store regninger for lette operationer. Lønkravet skal stå i forhold til det udførte arbejde. ret

(126)  Det arbejde der gøres på vore lægeinstitutioner skal svare til navnet, »Lægemissions arbejde.« Vi vil ikke at Herren skal tænke dårligt om os, fordi vi præsenterer Kristi arbejde dårligt. Gud har ikke givet os lov til at arbejde som ikke vil stå domsprøven. Han ønsker ikke at nogen institution oprettes af Hans folk skal have omdømme som Ananias og Safira havde. Når vi vil berygtes for selvopofrelse, gavmildhed og helligelse til den kristne tro, så solgte Ananias og Safira deres ejendomme, og lagde ejendommene for apostlenes fødder, og gav ud for at de havde givet alt de havde. De var ikke blevet tilskyndet til at give alt til sagen. Gud ville acceptere dele. Men de ønskede at det skulle se som om de havde givet det hele. Således prøvede de at vinde det omdømme de dækkede over, og på samme tid holde en del af deres penge tilbage. De mente at de havde lagt en god plan; men de snød Herren, og Han behandlede dette uden omsvøb, det første bedrag og falskneri i den nydannede kirke. Han slog dem begge ihjel, som en advarsel til alle at ikke vinde gunst på bekostning af sandhed. ret

(127)  Vi skal ikke fremstille det forkert som vi bekender at tro, for at vinde andres gunst. Gud foragter forkerte udlægninger og udflugter. Han vil ikke tolerere mennesker som siger det, og ikke gør det. Det bedste og ædleste arbejde udrettes ved fair og ærlig behandling. — Manuskript 169, 1899. ret

(127)  En andel af det er en snare
Herren viste mig at du har begået slående fejl ved at tage alle de penge du har fået for dit øjne, ører og tunge-arbejde udover den grundløn. Dette er en snare for dig. Det har en vildledende indflydelse på dig. Dit store ønske om opvisning leder dig til overdådighed. . . . . ret

(127)  Pligt mod at være Hellig og ufordærvet
Kun den rene, elskelige og gode efterretning er sikkert for os at følge. Menneskevæsener er under den helligste forpligtelse under Gud for at være hellige og ufordærvede; for de er blevet købt for en pris, endog for Guds Søns dyrebare blod. Ved deres dåbsløfte er de højtideligt forpligtet til at ikke gøre noget som ikke bringer kristennavnet i dårligt ry. Over for Faderen, Sønnen og Helligånden har den bekendende kristne lovet at bortlægge stolthed, ærgerrighed og vantro. Og idet den sande kristne der søger at opfylde dette løfte, vokser han i mistillid til selvet. Han gør sig hele tiden mere afhængig af Gud. Hans ærbødighed og kærlighed til Frelseren vokser konstant, og han er et levende vidne for sin Mester. Han erkender hvad det vil sige at være et Guds barn. Han erkender at Guds rensende blod sikrer ham tilgivelse, og karakterhøjnelse. Åndeligt vokser han som det knejsende cedertræ. Han har dagligt samfund med Gud, og han har et forrådskammer af kundskaber han kan trække af. Han har et mægtigt kendskab til Skrifterne. Hans fællesskab med Faderen og Sønnen, og han ved mere og mere om den guddommelige vilje. Han fyldes hele tiden med større kærlighed til Gud og sine medmennesker.—brev 46, 1901. ret

(128)  Tager vare på forbruget
Hvis læger føler at de ikke får nok løn, bør deres forhold undersøges. Hvis deres arbejde er for tungt, bør andre komme ind og dele deres ansvar, og de bør få mindre at gøre. Vi er involveret i et vigtigt arbejde, og der må udvises stor omhu for at brugen af midlerne. Der er en verden til at modtage lys. Sjæle der ikke advares går tabt. Hvis der betales højere løn til dem som burde være tilfredse, vil dette føre til at andre medarbejdere, som der er brug for, holdes ude, men som ikke kan ansættes fordi der mangler midler. — Manuskript 59, 1912. ret

(128)  Politiske grundprincipper vanærer Gud
Der er dem som vil foreslå dig at du må være et taktisk menneske for at få succes med din profession; nogle gange må du forlade den strenge retskaffenhed. Disse fristelser bydes hurtigt velkommen i menneskehjertet; men jeg siger det som jeg ved. Lad dig ikke bedrage eller forlokke. Forkæl ikke selvet. Slå ikke en dør op, som fjenden kan komme ind ad og tage sjælen i besiddelse. Det er farligt at slække på den strengeste retskaffenhed første gang. Vær realistisk over for dig selv. Bevar dine gudgivne værdighed i Gudsfrygt. Der er stort behov for at enhver læge-medarbejder kan gribe fat i og bevare den Uendelige Krafts arm. ret

(128)  Det taktiske princip er noget der visselig vil føre ud i vanskeligheder. Han som betragter menneskers gunst som mere ønskværdigt end Guds gunst vil fristes til at ofre princippet frem for verdslig vinding eller anerkendelse. Derved ofres troskaben mod Gud hele tiden. Sandhed, Guds sandhed, må værnes i sjælen og bevares i himlens styrkes, ellers vil Satans magt vriste det fra dig. ret

(128)  Giv aldrig den tanke næring at en ærlig, sandfærdig læge ikke kan få fremgang. En sådan indstilling vanærer sandhedens og retfærdighedens Gud. Han kan få fremgang; for han har Gud og himlen på sin side. Afvis alle lokkemidler der giver sig ud for at være stærke. Hold fast i din renhed i Kristi nådes styrke, og han vil opfylde Hans ord for jer. — Råd til forældre, lærere og studerende, 485-486 ret

(129)  Løfter til selvopofrende medarbejdere
Lad enhver arbejde efter selvopofrelsens principper. Arbejd så længe dagen varer; for natten kommer, hvor ingen kan arbejde. Som Guds folk arbejdes alvorligt, ydmygt og selvopofrende, vil de vinde den store løn som Job taler om: »Øret hørte og priste mig lykkelig, . . . . .den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede enkens hjerte.« Kristus vil anerkendes som Skaber og Genløser. Dem som er medarbejdere sammen med Gud vil blive anerkendt og påskønnet. Anerkendelsen af Guds trofaste tjenere forringer ikke taknemmeligheden og prisen det mindste, som vi giver Gud og Lammet. ret

(129)  Når de genløste står omkring Guds trone, vil dem der er blevet frelst fra synd og fordærv komme til dem der arbejdede for dem med grådkvalte ord: »Det var uden Gud og uden håb i verden. Jeg gik tabt i fordærv og synd. Jeg hungrede efter fysisk og åndelig mad. Du kom til mig i kærlighed og medynk, og gav mig føde og klædte mig. Du pegede mig hen til Guds Lam, som bærer alverdens synd bort.”—brev 74, 1901. ret

(129)   Berede for evigheden
Gør din livsberedelse for evigheden. Du må ikke miste et øjeblik. Holder du Guds bud? Er du bange for at krænke ham? Mærker du din afhængighed af Kristus? Erkender du at du må holdes ved Hans kraft, hvert øjeblik? Er dit liv dagligt fyldt med underdanig tilfredshed og taknemmelighed? ret

(129)  Kristus anerkender sundhedsmissionsarbejderne, ikke fordi de bærer det navn de har, men fordi de er under denne Overlæges vejledning, som forlod himlen for at give Sit liv for verdens liv. Han siger: »Hvis I elsker mig, så hold mine befalinger! . . . . Den, som har mine befalinger og holder dem, han er den, som elsker mig; og den, som elsker mig, skal elskes af min Fader; og jeg skal elske ham og åbenbare mig for ham.« ret

(130)  Så beviser I, som vidner for Gud, at I er under den store Lægemissioners disciplin og oplæring; at I har lagt jer selv i hans hænder, for at udvise Hans Ånd, og vise verden den hellige karakter i Hans store værk, og åbenbare fordelene ved Hans vejledning over for ikke-troende. ret

(130)  En sundhedsmissionær har ikke værdi for Guds sag, hvis alle principperne i det navn han frembærer, ikke udvikles i hans liv. Kristi evangelium skal bringes ind i det daglige liv. Med vort liv skal vi, så vidt vi kan, sætte et eksempel for verden, hvordan livet i himlen vil være. Dette forventer Kristus af alle som hævder at være sundhedsmisionærer. De skal ikke værne om et eneste princip der er fordærvet af selviskhed. De skal stå over for verden som Kristi efterfølgere, få del i Hans selvfornægtelse og ydmygelse og bebude Hans komme.—brev 63, 1903. ret

(130)  Råd til en ung læge
Herren har givet dig dit arbejde. Han forventer at du hver uge skal tale med dig selv, finde ud af hvordan du handler med din Herres gods. Belaster du din mentale, moralske og fysiske kræfter for at behage Herren, som ønsker at du skal samle talenterne ved at bruge dem, Han har givet dig? Du befries under ingen omstændigheder for at udøve sparsommelighed. Der er nye marker der skal indtages, og for at indtage disse kræves der streng sparsommelighed. Vil du indtage disse marker, ligesom du har indtaget ____, tilfreds med at lade andre udvise selvfornægtelse og løfte korset, medens du føjer din fantasi, ødsler med dine penge for at det skal se ud af noget?! Gud forlanger at du udretter noget godt, med al din indflydelse. Så vil der kunne ses de bedst salige resultater. ret

(130)  Du behøver at lære kunsten at bruge dine talenter til Hans ære som har lånt dem til dig. Dette kræver studium, bøn og helligelse. Nogle synes at ikke have nogen oprigtig idé om håndtering af penge. De lader hundredvis af dollars gå gennem deres hænder, uden at gøre noget for Gud. . . . ret

(131)  Opelske renhed, selvfornægtelse, og ydmyghed
Gud kalder dig til at styrke dig selv. Være en mand. Lægge din øsselhed bort. Overdådige tanker må ikke få frit løb i sundhedsmissionsarbejdets navn. Det er på høje tid at vi bliver kristne af hjerte. Renhed, selvfornægtelse og ydmyghed bør karakterisere vore liv. . . ret

(131)  Der er et stort arbejde der skal gøres. Gør I alt I kan, for at hjælpe? Gud har givet os et hverv som engle kunne misunde. Lægemissionsarbejdet må udføres. Tusinde af tusinde mennesker går tabt. Guds medfølenhed bevæges. Hele himlen ser på med intens interesse for at se hvilket præg sundhedsmissionsarbejdet vil tage under menneskevæseners ledelse. Vil mennesker drive handel med Guds forordnede plan, at nå jordens mørke steder, hvor Hans godgørenhed manifesteres? ret

(131)  Sundhedsmissionsarbejdet er en hellig sag efter Guds egen plan. Efter Adams overtrædelse blev der betalt en kostbar pris for at redde den faldne slægt. Dem som samarbejder med Gud i hans møje for at frelse, arbejder efter linjer som Kristus arbejdede efter, vil blive helt succesrig. Kirken er pålagt at bidrage Guds frelsende nåde til verden, uden tøven. Vi skal ikke dække over barmhjertighed, med selviskhed og så kalde det for sundhedsmissionsarbejde. ret

(131)  Kirken, en lysets engel
Vi har ingen tid at spilde. Gud har tilvejebragt midler til at helbrede syndere. Ved uselvisk arbejde fremvises Hans sandhed. Dette er den betroelse Han har givet os, og den skal udvirkes til fulde. ret

(131)  Hvornår vil kirken gøre sit bestemte arbejde? Den fremstilles som en lysets engel, der flyver over himlen med det evige evangelium der skal proklameres for verden. Dette fremstiller den hastighed og ligefremhed som kirken skal udrette sit arbejde med. I sundhedsmissionsarbejdet skal Jesus beskue Sin sjæls møje. Mennesker skal hives som brændende stykker ud af bålet. ret

(131)  Himlen overvåger
Men der er kommet en forandring som har forhindret det arbejde som Gud har planlagt skal pågå uden spor af selviskhed. Hele himlen overvåger med intens iver for at se hvad der kommer ud af det værk som er så stort og så vigtigt. Gud overvåger, det himmelske univers overvåger; og sjæle går tabt. Er det igennem nådens virksomhed at Gud førhen har udvist Sin nåde at redde og genoprette, at det så drejer sig om selvisk handelsvarer? Skal den virksomhed himlen har forordnet for at bringe mennesker godt og forherlige Gud, gå tabt på grund af en ubetænksom forvaltning? Skal Guds velsignede virkekraft bruges af dem der bekender at tro sandheden, ved at købe, sælge og få vinding? ret

(132)  Erfaringen fra apostlenes tid vil komme til os, hvis mennesker vil bearbejdes af Helligånden. Herren vil trække Sin velsignelse tilbage, hvor de selviske interesser får frit løb; men Han vil give Sit folk gode besiddelser over hele verden, hvis de vil bruge dette for at opløfte menneskene. Hans arbejde skal være et tegn på Hans godgørenhed, et tegn der vil vinde verdens tillid og bringe ressourcer ind til Hans riges fremme. ret

(132)  Et eksempel der smitter
Gud vil prøve menneskers oprigtighed. Dem som vil fornægte sig selv, tage korset op og følge Kristus, vil få et stadigt arbejde at udrette for at genoprette den faldne menneskelige orden. Dem som ofrer sig for sandheden gør stort indtryk på verden. Deres eksempel er smitsomt og overbevisende. Mennesker ser at der i kirken er den tro som virker ved kærlighed og renser sjælen. Men når dem der bekender at arbejde for Gud søger at gavne sig selv, så forhaler de arbejdet stærkt og bringer skam over det. . . . . ret

(132)  Guddommelig autoritet anerkendes
Svigt aldrig den sande standard, heller ikke om det gør dig til en tigger. Gud har sat en høj standard for retfærdighed. Han har sat en tydelig skillelinje mellem menneskelig og guddommelig visdom. Alle som arbejder på Kristi side må arbejde på at frelse, ikke på at ødelægge. Verdslig politik skal ikke være Guds tjeneres politik. Guddommelig autoritet skal anerkendes. Menigheden på jorden skal repræsentere himmelske principper. Midt i uretfærdighedens, bedrages, røveriernes og forbrydelsernes frygtelige forbund, skal menigheden skinne med lys oppefra. I Kristi retfærdighed skal den modstå det fremherskende frafald. — brev 38, 1901. ret

(133)  Som Kristi tjenere
Uanset hvilket arbejde vi gør, skal vi gøre det for Kristus. Der er mange slangs timeligt arbejde der skal gøres for Gud. En ikke-troende vil gøre dette arbejde mekanisk, for den løn han modtager. Han kender ikke samarbejdsglæden med MesterArbejderen. Der er ingen åndelighed i hans arbejde, som tjener selvet. Almindelige motiver, almindelig, stræben, almindelig inspiration, et ønske om at anses for dygtig af mennesker, er regler i hans liv. Disse kan modtage ros fra mennesker, men ikke af Gud. Dem som er sandt forenet med Kristus, arbejder ikke for den løn de modtager. Medarbejdere sammen med Gud, bestræber sig ikke for at ophøje selvet. ret

(133)  På den sidste store dag vil der tages beslutninger som vil overraske mange. Menneskelig bedømmelse vil ikke have plads i de beslutninger der tages. Kristus kan og vil dømme enhver sag; for Han har fået overdraget alle domme af Faderen. Han vil bedømme tjenester som er usynlig for mennesker. De mest hemmelige ting ligger åbne for Hans altseende øjne. Når alle menneskers Dommer skal gøre Hans ransagelse, vil mange af dem som påskønnes af mennesker, blive sat bagerst, og dem som er blevet sat på det laveste sted af mennesker, vil tages ud af rækkerne og sættes først.—The Review and Herald, 31.juli, 1900. ret

(133)  Hjerteransagende spørgsmål
Jeg spørger dem som lever i egensindighedens tomhed: Vil du fortsætte med at handle som om du ikke var ansvarlig for at udvise selvfornægtelse? Hvad er formålet med dit liv? Hvad godt udretter du? Kan du tillade dig at leve for dig selv? Kan du få evigt liv, så længe du lever sådan? Har Gud ikke en plads og et arbejde til dig? Er der ikke noget mere du kan gøre end blot at behage og tilfredsstille selvet?—brev 4a, 1902. ret

(133)  To klasser af tjenere
Fra en prædiken, Grimsby, England, 19. sept., 1886.
I de sidste dage er der kun to partier, den ene ved den højre hånd og den anden ved den venstre, og Kristus siger til den ene: »Kom hid, min Faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt, fra verdens grundvold blev lagt. Thi jeg var sulten, og I gav mig at spise; jeg var tørstig, og I gav mig at drikke; jeg var fremmed, og I tog jer af mig; jeg var nøgen, og I gav mig klæder; jeg var syg, og I så til mig; jeg var i fængsel, og I besøgte mig.« Og de svarer: Når så vi dig således og tjente dig? Og Kristus siger: »Sandelig siger jeg eder: hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre dér, har I gjort imod mig.« Men til dem til venstre siger han: »Gå bort fra mig, I forbandede! til den evige ild, som er beredt Djævelen og hans engle.« ret

(134)  Den første klasse har fået Kristus indvævet i deres karakter, og de var ikke klar over noget de havde gjort. »Kom hid, min Faders velsignede!« lyder hilsnen, »arv det rige, som har været jer beredt, fra verdens grundvold blev lagt.« Her ser vi at Kristus identificerer Sig med faldne mennesker. Han vender sig til dem på den venstre hånd og siger: »Jeg var sulten, og I gav mig at spise; jeg var tørstig, og I gav mig at drikke; jeg var fremmed, og I tog jer af mig; jeg var nøgen, og I gav mig klæder; jeg var syg, og I så til mig; jeg var i fængsel, og I besøgte mig.« Så spørger de Ham: »Når så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel uden at tjene dig?« Og svaret kommer: »Sandelig siger jeg eder: hvad I ikke har gjort imod en af de mindste der, har I heller ikke gjort imod mig.« Ikke den største men den mindste. ret

(134)  Nuvel, vi ønsker at bringe Kristus ind i vort hverdagsliv. Dem som ikke gav den sultne mad, eller den nøgne klæder, eller besøgte den syge, var ikke klar over det, og hvorfor? Fordi de havde uddannet og oplært sig selv i egensindighedens skole, og resultatet var at de mistede himlen og den evige lyksalighed som de kunne have haft, om de havde helliget deres kræfter til Gud. — Manuskript 16, 1886. ret

(134)  En ros til sjælevindere
Der vil komme en velsignet ros, en hellig velsignelse til de trofaste sjælevindere. De vil slutte sig til de glade i himlen, som råber høsten hjem. Hvor stor vil glæden være når alle Herrens genløse skal modes, samles i de boliger der tilberedt dem! Oh, hvilken glæde til alle som har været upartiske og uselviske medarbejdere sammen med Gud, i fremførelsen af Hans værk på jorden! Hvilken tilfredshed hos enhver høstmand, når Jesu klare og musikalske røst vil høres, når han siger: »Kom hid, min Faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt, fra verdens grundvold blev lagt«! . . . ret

(135)  Frelseren bliver ophøjet, fordi han ikke døde forgæves. Med glade, frydefulde hjerter skal de, som har været Guds medarbejdere, se de fortabte, døende syndere, som deres sjæl har haft møje for, og de skal mættes. De angstfulde timer, de har tilbragt, de indviklede tilstande, de kom ud for, deres hjertesorg, når nogen ikke ville se og forstå, hvad der tjente til deres fred, det er alt sammen glemt. Den selvfornægtelse, de udviste for at støtte arbejdet, huskes ikke mere. Når de ser på de mennesker, de søgte at vinde for Jesus, og ser dem frelst, evigt frelst, som vidnesbyrd om Guds barmhjertighed og en Genløsers kærlighed, da genlyder himmelhvælvingerne af lovprisning og taksigelse. —The Review and Herald, 10. oktober, 1907. ret

(135)  Vinding der er tab
Gud vil visselig vende alt, der er vundet af selvisk og uretmæssig omgang, vende alt det bort. Min bror, dine sanser må renses og helliges. Vi må nå en højere standard. Vi må våge, vi må bede, altid stå parat til at handle. — brev 13, 1902.

(135)  Til videre studium
Honorarer og løn:
Råd om sundhed, 302-320 (Vidnesbyrd for menigheden 7:206-209, Vidnesbyrd for menigheden 8:142-144).
Ønske om højere løn:
Råd om sundhed, 299.
En lektie fra Salomons regering:
Profeter og konger, 61-65.
Lægers og præsters løn sammenlignes:
Vidnesbyrd for menigheden 1:640, 641.
Institutionens løn i forhold til fremgangen:
Vidnesbyrd for menigheden 8:142, 143.
»Ikke bestukket af velstand eller skræmt af armod «:
Livsskildringer af Ellen G. White, 302.
Enkelthed og sparsommelighed:
Råd om sundhed, 319, 320.
Rimelig løn til kvinder:
Råd om sundhed, 365. ret

næste kapitel