| I sundhedens tjeneste kapitel 8. Fra side 137 | ren side tilbage |
(137) Vor holdning over for Herrens institutioner (137) Fra et brev skrevet i 1889, citerer jeg: ret (137) “De som bærer på tunge ansvar på vore institutioner bør styrkes og understøttes af den kundskab som medlemmerne på alle steder beder for, for disse institutioners fremgang. Hvis menighederne ikke føler at det arbejde der udrettes på vore institutioner er det vigtigste arbejde, og at medarbejderne behøver deres sympati, og hjertelige, og forstandige samarbejde, vil denne mangel sinke værkets fremme. Det er ikke sjældent at man beklager sig til mænd, der bærer tunge byrder. Disse mænd bliver modløse, fordi uhellige elementer i menighederne, der elsker at snakke, og sige: »Rapportér, og vi vil rapportere det.” Dette giver større arbejde til mennesker der allerede er overbebyrdede. ret (137) »De som dagligt helliger sig selv til Gud, og vover at holde deres hænder oppe som bærer ansvar, vil blive velsignet af Himlen. Vi skal involvere os i et stort arbejde, og Satan vil bruge al sin kraft på at vinde de mænd og kvinder over på sin side, som samarbejder med Gud, at gøre et dyrebart arbejde, hvis de renses, helliggøres, og vejledes af Helligånden, hvis de havde varme, sande hjerter med øm kærlighed og viste passende respekt for dem som Gud har udpeget til at bære et ansvar og vigtigt arbejde. Mennesker som er engageret i Mesterens tjeneste er ofte blevet såret af dem som tænker og taler ondt, og skaber mistillid og jalousi, som ikke brude tolereres eller holdes i live af uhelliggjorte tunger.« ret (137) Netop disse principper blev vore brødre og søster gjort opmærksom på under Iowa-konferensen i 1902. I en meddelelse til disse står denne instruks: ret (138) Menighedsmedlemmernes forhold til sundhedsmissionærere (138) »Hvor forsigtige må de personer ikke være, som hævder at elske og frygte Gud, med de institutioners omdømme, som Gud selv har oprettet efter Hans ord! Hvor forsigtig bør enhver bekendende kristen ikke være med deres omdømme, hvis arbejde det er et lindre lidende menneskevæsener. Lægen behøver rolige nerver. Kan mænd og kvinder ikke forstå, at når de hele tiden drister sig at skade og nedgøre Herrens udpegede lægers rygte, som har fået et særligt arbejde, disse Guds tjenere mærker skarpt de sår disse uhellige udtryk giver? Deres hjerter bliver forslået og gjort ømme af den kritik, nedsættende bemærkninger, det ukristne eksempel og deres praksis som bør stå som støtter for mænd der handler som Guds hjælpende hånd. ret (138) Hensynsløs og grusom kritik (138) ”Mange af disse ubesindige talere ved ikke hvad de gør. De kan ikke se at deres ord gør dem modløse som Gud har udpeget til at repræsentere Jesus Kristus og Hans sandhed for denne tid. De helligede læger gør den Store Genopretters arbejde, når de hjælper de lidende mennesker, som har sagt: »Sandelig hvad I har gjort imod en af disse mindste, mine brødre, har I gjort imod Mig.« Mattæus 25,40. ret (139) »Lad dem hvis læber ikke er helliggjort, indse at de, for deres egene sjæles skyld, nu bør lade sig omvende så at deres ord kan blive en smag af liv til liv, og ikke af død til død. Det er på tide at de forfængelige talehoveder reformeres. Lad enhver begynde at forny sig, og bygge over i sit eget hus. Lad ethvert menighedsmedlem oplyse byrderne og opmuntre sine brødres hjerter, ved at holde deres hænder oppe og styrke dem til at gøre Guds vilje.«—Serie B, nr. 5, side 23-25. ret (139) Behov for erfaring og visdom (139) Hvis han er indbildsk, vil han læse artikler skrevet om sygdommene, og hvordan de behandles uden naturlig hjælp; vil han gribe udtalelser og flette dem ind i hans praksis, og uden dyb undersøgelse, uden ærligt studium, uden at afprøve alle udtalelser, vil han blot blive en mekanisk medarbejder. Fordi han ved så lidt, vil han blive parat til at eksperimentere med menneskers liv, og ofre ikke så få. Dette er mord, virkelig mord. Han gør ikke dette arbejde i ondt øjemed, han har ingen ondsindede mål; men der ofres liv på bekostning af hans uvidenhed, fordi han blot er en overfladisk studerende, fordi han ikke fik den erfaring som vil gøre ham til en sikker mand, der kan betros menneskers liv. Det kræver omsorgsansvar, dyb og alvorlig eftertænksomhed, at bære en læges byrde, bør indføres for at gøre hans arbejde grundigt. ret (139) Enhver læge som har fået en grundig uddannelse, vil være meget fordringsløs med det han forlanger. Det vil ikke passe for ham at løbe nogen risiko at eksperimentere med menneskeliv; ellers vil han blive skyldig i mord og det skrives imod ham i himlens bøger. Der bør være en omhyggelig og kompetent læge som næsten aldrig bruger mediciner, og som ikke vil prale af at disse meget giftige gifte, er langt mere effektive, end at udvise en smugle god omhu. — Manuskript 22, 1887. ret (140) Prædikanttjeneren og hans hustru (140) Kvinder kan lære hvad der er brug for at gøre for at nå andre kvinder. Der er kvinder som egner sig særlig til at give bibellæsninger, og de har stor succes med at bringe Guds ord på enkel måde for andre. De bliver til stor velsignelse, når mødre og deres døtre skal nås. Dette er et helligt arbejde, og de som er med i dette vil blive opmuntret. ret (140) Lægen og hans hustru (140) Jeg ønsker at alle skal forstå denne sag. På vore sanatorier bør der være kvindelige læger som kan stå hos deres mænd, og som kan undersøge kvindelige patienter, og behandle dem. Mange flere følsomme, grundigt omvendte kvinder bør blive forstandige læger. ret (140) Jeg er instrueret til at vore sanatorier må have kvindelige læger såvel som mandlige læger.—brev 108, 1910. ret (140) Ubemærkede fristelser (141) Fastholde en høj moralstandard (141) Tanken om frieri bygger på fejlagtige idéer om ægteskab. De følger impulser og blind lidenskab. Frieri gennemføres under flirt og leg. Ofte overtræder partner ærbarhedens og ærbødighedens regler, og er skyldig i ubetænksomhed, hvis de ikke bryder Guds lov. Guds ophøjede og ædle plan med ægtskabsinstitutionen kan ikke ses; derfor udvikles hjertets reneste hengivenhed og de ædleste karaktertræk ikke. ret (141) Der må ikke siges et ord, ikke udføres en eneste handling, som du ikke vil at de hellige engle skal se og registre i bøgerne deroppe. Du bør have alle øjne rettet mod Guds herlighed. Hjertet bør kun have den rene og anerkendende hengivenhed, der er Jesu Kristi efterfølgere værdig, der ophøjes i sin natur, og mere himmelsk end jordisk. Alt andet end dette er fornedrende, nedværdigende i et frieri; og ægteskabet kan ikke være helligt og ærværdigt i en ren og hellig Guds øjne, medmindre det er efter ophøjede bibelske principper. ret (142) Nødvendige forhåndsregler (142) Hvis der ikke strammes op med alle regler og regulativer, vil sanatoriet snart blive arnested for syndighed. Der er dem som vil fælde og vildlede sjæle; de har en ånd der snarere forhåner, i stedet for at vise respekt mod dem, som bærer byrder og forsøger at opretholde standarden. Jo mindre der er ansat af sådanne personer, des sikrere og renere vil sanatoriets moralske atmosfære være. Der vil altid være personer som vil få adgang til en sådan institution, hvis indflydelse vil være for ondt. De er af den klasse som hele tiden ligger det liflige og bitre. Der er bekendende kristne som vil forkvakle samvittigheden og omtåge sindet, under foregivenhed af gudsfrygt; og dem som ikke ser eller fornemmer faren, er allerede forført af Satan og hans ofre. . . . . ret (142) Instruktioner om selskabdannelse (142) Der lader ikke til at være nogen grænser; men lidenskaber og impulser er den styrende kraft, og unge synes at være forheksede med elskovsyg sentimentalisme. Af den grund er regler og regulativer meget væsentlige, for at beskytte dem, der er knyttet til sanatoriet, skolen og forlagskontoret; og enhver som betragter disse restriktioner som unødige har ikke åndelige skarpsindighed, og vil snarere vise sig som en forhindring end en hjælp . . . . ret (142) I denne syndens tidsalder (143) Pas på sanserne. Den sjæl som har Kristus iboende i sig vil udvikle sig til sand storhed. Den forstandige sjæl, som har respekt for alle Guds bud, gennem Kristi nåde, vil sige til hjertets lidenskaber idet han peger hen til Guds store moral-standard for retfærdighed: »Hertil og ikke længere! Her standser din stolte dristighed!« og Kristi nåde vil være som en ildmur omkring sjælen. ret (143) Der er dem som vil sige: »Oh, du behøver ikke at hænge dig i detaljer. En harmløs flirt vil ikke skade.« Og det kødelige hjerte tilskynder til fristelse, og anerkendes eftergivenheden i praksis vil det ende med syndighed. Dette er en lav form for moralitet, imødekommer ikke Guds lovs høje standard. ret (143) Menneskehjertets usselhed forstås ikke. Der er altid enkeltpersoner i forbindelse med vore institutioner, hvis karakter sættes i en ringere form, og de behøver ikke andet end et opmuntrende ord fra dem i højere stillinger, for at tage sig friheden at stilne det uhellige hjerte. Der er dem på sanatoriet som ikke er åbenlyse syndere; de skjuler deres synder for mennesker øjne; de har en rimelig ydre moralitet; men Herrens øjne ser dem. De finder midler til at stilne den lave sensuelle trang; deres liv plettes til, og de besmitter andre med deres eksempel . . . . . ret (143) Undgå de første forkerte skridt (143) Når salmisten ser de mange snarer og fristelser for uvaner, spørger han: »Hvorledes holder en ung sin vej ren?« Dette spørgsmål gælder enhver som er forbundet til vore missioner og alle Guds redskaber. I denne del af vort værk, kommer svaret: »Ved at holde sig efter dit ord.« Det er nødvendigt at fastholde en levende forbindelse med himlen, og søge ligesom Daniel gjorde – tre gange om dagen – efter guddommelig nåde til at modstå appetitten og lidenskaben. Brydes med appetitten og lidenskaben uden hjælp fra guddommelig kraft, så vil det ikke lykkes; men gøres Kristus til din fæstning, og din sjæls sprog vil være: »Men under alt dette mere end sejrer vi ved ham, som elskede os.« Apostlen Paulus sagde: »Men jeg er hård mod mit legeme og holder det i ave, for at ikke jeg, der har prædiket for andre, selv skal blive forkastet.« ret (144) Lad ingen tro at han kan overvinde uden hjælp fra Gud. Du må have energi, styrke, agt og et indre liv udviklet i dig. Da vil du bære frugt i gudsfrygt, og vil få en væmmelse mod ondskab. Du vil hele tiden kæmpe for at arbejde bort fra det jordiske, fra tarvelig omgang, fra alt hvad er sensuelt, og målrette dig for sjælens adel og en ren og uplettet karakter. Dit navn kan holdes så rent at det retmæssigt ikke kan forbindes til noget uærligt eller uretfærdigt, men vil respekteres af alt godt og rent, og det kan skrives i Lammets livets bog, og udødeliggøres blandt de hellige engle. — Manuskript 4a, 1885. ret (144) Som strømme fra en ren kilde (144) Hvis du beslutter dig at forsætte din tomme tale og overfladiske opførsel, så tag et andet sted hvor din indflydelse og dit eksempel ikke vil mærkes så vidt og bredt, og besmitte andre sjæle. Hvad I alle behøver, er en fornemmelse af Kristi renhed og hellighed, så vil I kunne foragte denne foregivenhed for religion, som ikke velsigner nogen, og ikke giver fred i samvittigheden, ingen hvile i troen. ret (145) Lad alle som er knyttet til disse institutioner som Gud har forordnet til sjælevinding, søge guddommelig visdom, himmelsk nåde, så de kan få en ophøjende indflydelse på andre. Hvis de ikke hele tiden får styrke fra Jesus, ser på Ham, stoler på Ham, og drager i tro Hans guddommelige nåde fra ham, vil de blive et let bytte for fristelse. ret (145) Der er så mange progressive frøkener, og frække udadrettede kvinder, som har en evne til at smigre sig til opmærksomhed, bringe sig i selskab med unge mænd, bejle til opmærksomhed, indbyde til flirt fra gifte og ugifte mænd, at du, medmindre dit ansigt er vendt mod Kristus, stålsat i dette, vil du drages over i Satans net. ret (145) Uddanne til rene tanker (145) Der vil ikke være smag for spøgefuld omgang med dem som ser på Jesus efter styrke, beror sig på Hans retfærdighed for frelse. I tro accepterer de Jesus som deres personlige Frelser, og får del i guddommelig natur, undfly det fordærv der er i kødets lyster. ret (145) Så længe mænd og kvinder i en sundhedsinstitution er venlige og omgængelige, så længe de er pålagt at være venlige og sympatiske mod alle, bør de undgå at se utilbørligt fortrolige ud. Og de bør ikke kun selv overholde den strengeste rigtige optræden, men de bør ved forskrift og eksempel uddanne andre til at være ærbare og undgå løsagtighed, spøg, skæmt og uvæsentlig snak. ret (146) Foretræk ikke nogen særlige (146) Lad alle, som er forbundet til institutionen som hjælpere have de inspirerede ord på sinde: »Men visdommen ovenfra er først og fremmest ren, dernæst fredselskende, mild, hensynsfuld, fyldt med barmhjertighed og gode frugter, fri for partiskhed og hykleri.« Når du forbigår én som behøver jeres forståelse, dine venlige handlinger, og ikke giver dette dem, men vender dig til dem i forreste række og giver dem dine gaver, så husk på at Jesus er forhånet i form af Hans hjemsøgte mennesker. Han siger: »Thi jeg var sulten, og I gav mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gav mig ikke at drikke; jeg var . . . . nøgen, og I gav mig ingen klæder; jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig.« Og så kom de overraskede spørgsmål: Hvornår så vi dig sådan? var svaret: Hvad I ikke har gjort imod en af de mindste der [som var forlegen og behøvede din forståelse], har I heller ikke gjort imod mig. »De raske har ikke brug for læge, men de syge.« De som er rige har ikke brug for dine gaver, men de fattige. De forslåede og sårrede, hjortens lamme, er blandt os, og disse prøver deres karakter som hævder at være Guds børn. ret (146) Leder andre i fordærv (147) Gud kalder alle, som hævder at være kristne, til at højne retfærdighedensstandard, og rejser sig selv ligesom Han er ren. »Således skal også I være hellige i al jeres færd«. »Når I altså er opvakt sammen med Kristus, så søg det, som er oventil, . . . . Tragt efter det, som er oventil, ikke efter det, som hører jorden til. I er jo døde, og jeres liv er skjult med Kristus i Gud. Når Kristus, vort liv, åbenbares, da skal også I åbenbares sammen med ham i herlighed«. Så overgiv da til døden de lemmer, der hører jorden til: utugt, urenhed, begær, ond lyst, også havesygen, som jo er afgudsdyrkelse; for disse synders skyld kommer Guds vrede.« »Bind derfor op om jeres sinds lænder, vær ædru og sæt fuldt ud jeres håb til den nåde, som bliver jer til del, når Jesus Kristus åbenbares. Som lydige børn må I ikke rette jer efter de lyster, som I før, i jeres uvidenhed, levede i«, for I vandrede i lyset, medens I var i lyset; »men ligesom han, der kaldte jer, er hellig, således skal også I være hellige i al jeres færd; thi der står skrevet: »I skal være hellige; thi jeg er hellig.« — brev 6a, 1890. ret (147) En appel for mere forståelse (147) Opnå patienternes tillid (148) I har ingen ret til at lukke jer inde i jer selv, og knapt nok sige nogle til patienterne. I må ikke lade patienter afvente jeres afgørelse i deres sag. Det er ikke rigtigt at lade dem lide i deres længsel, under unødig udskydelse. Enhver sag bør få ordentlig opmærksomhed for sin del og hvor nødvendigt det er. Forsømmelighed i denne henseende har skadet jeres lægepraksis fra allerførst af. Sådan skal det ikke at være. ret (148) Jeg er blevet vist at denne mangel i jeres karakter, har fået mænd og kvinder til at forbande jer af hjertet, og næsten bespotte Gud. Hvis jeg mente at der ikke kunne rettes op på dette, vil jeg ikke skrive som jeg gør. Som kristne læger er det jeres pligt at ophøje jeres metoder og vaner i sygeværelset, og være glade og venlige, og udvise den ømmeste sympati, og tale frit om de emner er væsentlige for jeres patienter, og som kommer inden for jeres udøvelseskreds. I kan nå en høj standard i jeres udøvelse. ret (148) Tænke på ubehagelige sager (148) En læge må være i dagligt samfund med Gud, så han hele tiden kan være en lyskanal for sine patienter. Han bør efterligne Herren Jesus Kristus. Når han daglig er velbevandret med døden, arbejder med dem som er ved gravens rand, forlanger han en stadig tilførsel af Guds nåde, for der er fare for at han bliver ligegyldig med de evige realiteter. Hans eneste sikkerhed er at altid holde Herren foran sig, at hans sind hele tiden er under Guds Ånds indflydelse. ret (149) Kristen indføling og taktsomhed (149) Frem for alle andre mennesker med ansvarsbetyngede stillinger, så må lægen være knyttet til Gud, og hele tiden blive belært af Ham, ellers er der fare for at han under fristelse vil blive upålidelig, grov og ryggesløs. Han behøver en ren og ubesmittet religion. Og dem som står som sine assistenter bør være kloge og rolige, personer som frygter Gud. Du er kun sikker når du er knyttet til al kraftens, al renhedens og karakterophøjelsens Kilde. ret (149) Også blandt læger er der grove og endog sandselig sindede mennesker. Gud forbyde at dette skal være deres karakter, som hævder at tro den hellige sandhed. Guds Ånd vil skærme os fra alt ondt, og vil få os til at påskynde de åndelige og evige tings realiteter. De højtidelige sandheder som vi bekender, vil helliggøre sjælen, hvis vi bringer dem ind i hjertets inderste helligdom. Oh, om enhver læge vil være det som Gud vil have ham til – ren, hellig, ubesmittet skænket af Guds nåde, vidende om at Kristus er hans personlige Frelser. ret (149) Hav altid i tanke, Dr. ___, at sygeværelset er et sted hvor der altid må udvises kristen belevenhed, taktsomhed og høflighed. Endog det tarvelige må man ikke tilnærme sig. Patienten vejer de handlinger lægen gør, de indtryk han giver, tonerne i hans røst, hans ansigtsudtryk og de ord han siger. Ethvert øjeblik undersøges nøje. ret (149) Rette taknemmeligheden mod Gud (150) I vil lede patienten til at beskue Jesus som kroppens læge såvel som sjælens læge. Hvis lægen har Kristi kærlighed i sit hjerte, vil han bruge sin indflydelse på at sætte den Mægtige Helbreder frem for den syge. Han kan lede tankerne, taknemmeligheden og lovprisning til al kraftens, barmhjertighedens og godhedens Kilde. Gør han ikke dette, forsømmer han de dyrebareste anledninger. Oh, hvilken chance for den kristne læge, at udøve sine talenter til Guds ære, og derved lægge dem ud til vekselererne, for at mangedobles, og sende en flod af lys tilbage til himlen med pris og taksigelse til Gud over Hans barmhjertighed og kærlighed. Oh, hvilke muligheder er der ikke for at lægge de frø i hjertet som vil bære frugt til hellighed! ret (150) Han som elsker Gud højest, af hele hjertet, med hele sjæl, sind, kraft og styrke, vil elske sin næste som sig selv, og vil kæmpe for sit højeste bedste. Han vil ikke miste en eneste anledning for at bringe Herren frem for det forpinte menneske. ret (150) Falske idéer om skik og brug (150) Hvem har begavet lægen med fornuft og intelligens? Han som er sandheden og livet. Han påfører Gileads balsam. Han er den store Genopretter. Det er Ham der gentagende gange har overvundet døden, som tilstår evigt liv – Gud overalt. Hvis lægen har fået undervisning i Kristi skole, vil han, når han tjener de syge kroppe, overvåge sjæle, som én der må aflægge regnskab. ret (151) De usynlige vidner (151) Hver gang nogen får mennesker til at glemme Gud ved deres handlinger, eller ignorer Hans ords tydelige pålæg, bevidner det usynlige Vidne, ligesom da der blev skrevet på paladsets mure: »Du er vejet på vægtene, og fundet for let.« Daniel 5,27.—Manuskript 17, 1890. ret (151) Oprette nye sanatorier (151) Med hvilket formål skal vore sanatorier oprettes? Hvordan skal vi forholde os til dem? ret (151) For år tilbage fik jeg lys om at oprette sanatorier. Det er ikke efter Herrens sind at få så mange sanatorier så hurtigt. Det er ikke Hans plan at en institution skal være så tæt op ad hinanden og gøre det samme slags arbejde; for en institution, uanset hvor den er, må have gode faciliteter og erfarne hjælpere. Der bør være knyttet dygtige og gudfrygtige ledere på denne – mennesker med sund tro, som vil udøve en indflydelse for godt, og som kan bære tunge ansvar, de har fået betroet uden at sakke bagud og involvere institutionerne i gæld. ret (151) Han som begynder at bygge et tårn må først sætte sig ned og beregne omkostningerne, og finde ud af hvorvidt han kan afslutte sit byggeri, efter at være begyndt. Alle som vil oprette et sanatorium må forstå hvor meget de går i gang med. Hvis de ikke er dygtige nok til at bygge et nyt sanatorium op, så lad dem knytte sig til sanatorier der er allerede er bygget op, og gøre disse institutioner til deres egne. . . . . ret (152) Sanatorier til personlig profit (152) For tid siden har syvendedags adventister begyndt denne linje, med et selvisk ønske om at få noget der hjælper dem selv. De har ikke set nøje nok på den virkning deres handlinger har på en lignende institution, der er oprettet efter Guds ord. Hvis de igangværende institutioner fremstilles forkert, kan disse mennesker tage midler til sig selv, til personlig profit, vil de hele tiden fristes til at udøve uret mod disse institutioner. . . . . ret (152) Gud vil ikke velsigne dem, som arbejder uden deres brødres råd. Enhver syvendedags adventist som mener at han hviler i sig selv, og at han til enhver tid kan følge sikkert sit eget sind og dømmekraft, er ikke til at stole på; for han vandrer ikke i lyset, ligesom Kristus er i lyset. Der vil være mange som ikke har en rigtig fornemmelse af hvad de gør. Mennesker behøver klare idéer, dyb åndelighed. Gud ønsker med Sin tjeneste at ethvert menneske skal handle følsomt, veje de motiver der står bag hans bevægelser. ret (152) Der vil være uansvarlige mennesker iblandt os som ikke har noget ordentlig begreb om det vigtige Herren vil have udført på vore institutioner – at sørge for syge og udbrede dyrebare og væsentlige principper om sundhedsreformen. Dem som ikke har tilpasset deres liv-udøvelse til denne vigtige reform behøver en grundig omvendelse. ret (152) Åndelige tab på grund af selviske mål (153) I visdom og med rimelighed (153) Dr. ___ spurgte mig om vi skulle støtte det private sundhedsarbejde og private sanatorier. Jeg kunne ikke sige vi skulle binde os til mennesker som arbejder privat, med selvisk øjemed, selvom jeg ved at nogle af sagerne medfører store forviklinger. Meget beror på hvordan disse private sanatorier ledes. — brev 410, 1907. ret (153) Beregne omkostningerne (153) Det første spørgsmål der må stilles er: »Skal der være et sanatorium på denne lokalitet?« Hvis dette er tilfældet, er pligtens sti tydelig. Men der er et andet spørgsmål, og meget vigtigt spørgsmål at stille: »Er de som skal betros planlægningsarbejdet for at udtænke virksomheden, parat til at handle forsigtigt, ikke i selvsikkerhed, men i Herrens frygt? Vil de modtage råd fra dem, som har erfaring med arbejdet?« ret (153) At forhindre fejltagelser er af langt højere værdi end man regner med. Lad ikke unge mænd som har haft ansvar for visse linjer af arbejdet, blive bange, rastløse og dumdristige. Lad dem lære visdom fra andres fejl. ret (153) Lad ingen tro at det er en let sag at lede en institution. Jeg har set så mange tage dette arbejde op, og det mislykkes. En mand med beslutsomt ståsted som leder for en virksomhed. Et sanatorium som han har valgt. Tager han dette arbejde op i egen kraft, går han helt forkert. Medmindre de mennesker som står som ledere på vore institutioner, er ydmyge nok til at blive ledt af Herren Jesus, ellers vil de handle uklogt. For at mennesker skal kunne styrke Guds sag, så må deres evner helliggøres, så de kan tænke klogt fra årsag til virkning. ret (154) Der må passes nøje på vore sanatoriers interesser. Alle bør føle at det er et privilegium at gøre deres bedste for at fremme sundhedsmissionsarbejdet. Gud forlanger at Hans folk afholder sig fra alt, der kan kollidere med andres arbejde. Det er ikke ædelt eller rigt at en mand stater et sanatoriearbejde under uafhængige linjer, på et sted hvor der allerede er oprettet et sanatorium. Det er ganske sandsynligt at der kræves den strengeste sparsommelighed for blot et sanatorium, for at skabe de rigtige faciliteter til behandling og sund mad til patienter og hjælpere. ret (154) Enhver forretningstransaktion fortæller om denne persons karakter. Der må ikke gøres noget overilet arbejdet. Der må ikke handles ud fra en selviskhed, uanset rettighederne og andres ejendomme. — Manuskript 93, 1901. ret (154) Sanatoriearbejdet som en spekulation (154) Ved opbyggelsen af tabernaklet, fik israelitterne givet taktfølelse og dygtige evner. I dag vil Herren give Sit folk taktfølelse og dygtige evner til at gøre Hans arbejde. Til alle som har del i Hans sag, vil Han bibringe visdom. Men de må bero sig helt på Ham. De må villigt kontrolleres og vejledes af Ham. Som et folk må vi vandre og arbejde som mænd og kvinder der står til ansvar over for Gud. ret (154) Nogle har påtaget sig sanatoriearbejdet efter eget ansvar. Nogle er gået ind i dette arbejde som en spekulation, håber på at lave penge. Deres hovedformål var ikke så meget at helbrede de syges kroppe og sjæle, som at lave penge. Disse er begyndt at lære at sanatoriearbejdet betyder meget mere end de regnede med. ret (154) Der er gjort mange uretfærdige ting i håb om at vinde noget. Herren er vidne til disse handlinger. Ingen uretfærdige handlinger går ubemærket hen. Alt som vindes på denne måde vil være et tab, et evigt tab. ret (154) Guds redskaber skal være rene, hellige og ophøjede. (155) Der må ikke trækkes en eneste selviskhedens tråd i netværket. Men dette er blevet gjort, og vil fortsætte medmindre Guds bekende folk modtager det nye hjerte der gør handlingen hellig. Medmindre de fornyer sig, med mindre deres karakter forandres, vil de efterlades udenfor Guds Stad; for intet kan komme inden for dens porte, som smudser til. Kun dem som er uden plet og rynke, eller noget sådan vil gennemgå det store tilbageblik. Uhellig ærgerrighed vil ruinere mange sjæle. Dette er det ord jeg er betroet at give alle som hævder at tro den nærværende sandhed. ret (155) Aflægge de rigtige principper (155) Nogle mente at ledelsen for at påtage sanatoriearbejdet var at vise hvad »jeg kan gøre.« De sad ikke først ned og beregnede omkostningerne, og spørge sig selv om hvor meget de kunne gøre, efter at have tage arbejdet op og fremføre det acceptabelt og succesriget i Guds frygt og kærlighed. I stedet for at bevæge sig forsigtigt, og udvise den strengeste sparsommelighed for hvert skridt, investerede de på lånt kapital. De følte sig sikker på at de kunne fremføre værket uden tab, og at deres gæld snart ville blive betalt. De udvirkede ikke deres planer med frygt og skælven, og de pådrog sagen problemer, som deres arbejde også kunne lade sig til. ret (155) Hvis vore læger var villige til at forene sig med mænd som har succes med finansiel ledelse; hvis de vil arbejde glædeligt på en ydmyg måde, indtil indtægten af deres arbejde satte dem i stand til at udvide; hvis de resolut ville nægte at hobe gæld op, ville de spare sig selv og deres brødre for mange sorger. Hvis de ville bero sig på Guds hjælp, og sætte deres lid til ham, og vise sig selv villig til at begynde småt og lade deres arbejdes fortjeneste tale for sig selv, hvis de havde ofret motiver, hvis de ville gøre det til deres forsættelse at udøve en frelsende indflydelse på verden, ville de være til velsignelse med deres arbejde, og mange flere sanatorier vil oprettes som repræsentanter for sandheden. ret (156) En højtidelig advarsel (156) Sanatorier der oprettes fremover, skal ikke være umådelige og dyre bygninger. Små lokale sanatorier skal oprettes i forbindelse med vore skoler. ret (156) På steder uden for byerne skal der oprettes mange sanatorier. I forbindelse med disse skal der være dygtige og helligede mænd og kvinder, som vil styre sig selv i Guds kærlighed og frygt. Disse institutioner skal være oplæringsskoler. De som gør en del på disse institutioner, skal ikke føle at de forberedes til forfremmelse, at de ved alt hvad de behøver at vide. De skal studere forstandigt og nøje praktisere de lektier Kristus har givet.—Manuskript 76, 1902. ret (156) Handle forsigtigt (157) Tilfreds med langsom vækst (157) De som hjælper disse ud af vanskeligheder, fristes til at binde dem med så stærke bånd i form af pligter, at de altid føler at de er bundne slaver. De vokser sjældent ud af rygtet om elendig ledelse og fiasko. ret (157) Til dem som bliver involveret i gæld, er jeg instrueret at sige: Giv ikke op hvis I handler efter de rigtige linjer. Arbejd med alle jeres kræfter for at afhjælpe jeres situation. Kast ikke en forlegen institution over i et selskab som allerede er tungt bebyrdet med gæld. Det er bedst for ethvert sanatorium at stå med sige eget ansvar. ret (157) De som har ansvar for vore sanatorier bør handle forsigtigt. Der er tider hvor de vil få en meget lille indtægt. Lad dem handle klogt, taktfuldt og dygtigt. Lad dem studere og praktisere den institution, som Kristus gav med at bygge et tårn. Forudseenhed er af langt større værdi end efterrationalisering – når en klog udregning forsømmes og omhyggelig ledelse tydelig ses som en fiasko. Slappe ledere, som ikke ved hvordan der skal ledes, bør tages fra bestillingen. Der må sikres mænds og kvinders tjeneste som ved hvordan der bindes op omkring så at værket ikke trevles op. ret (157) Lad alle, som er forbundet med vore institutioner, ydmyge sig selv for Gud. Lad dem bede Gud om hjælpe til at planlægge på en klog og økonomisk måde at institutionerne vil slå fast rod, og bære frugt til Guds ære. Bero ikke på mennesker. Se på Jesus. Fortsæt i bøn og våg i bøn med taksigelse. Vær sikker på at I har en tæt forbindelse med Kristus. — brev 12, 1902. ret (157) Ære ved hjælp af ydmyghed (158) Menneskehedens frelser blev født af ydmyg herkomst i en syndsforbandet ond verden. Han voksede op under fattigdom i Nazareth, en lille by i Gallilæa. Han begyndte Sit arbejde i armod og uden verdslig rang. Således introducerede Gud evangeliet på en måde der er helt anderledes fra den måde som mange anser det for klogt at proklamere det samme evangelium i 1902. Ved begyndelsen af evangeliets forvaltning, lærte Han Sin kirke at stole, ikke på verdslig rang og glans, men på troens og lydighedens kraft. Guds gunst var over guldets og sølvets rigdomme. Hans Ånds kraft er af uvurderlig værdi. ret (158) Vi skal aldrig stole på verdslig anseelse og rang. Når institutionerne oprettes skal vi aldrig prøve at konkurrere med verdslige institutioner i størrelse og herlighed. Vore sanatorielederes store ønske bør være at vandre i lydighed til Herren, så at alle hjælperne i forbindelse med institutionerne kan vandre i tro med Gud, ligesom Enok gjorde. ret (158) Herren vil lede alle som vandrer ydmygt med Ham. Ydmyge mænd som stoler på Ham vil være de mest succesrige i Hans sag. Vi skal vinde sejr, ikke ved at rejse massive bygninger for at kappes med vore fjender, men ved at værne om en Kristus-lignende sagtmodighed og ydmyghed. Langt hellere krydsede og skuffende håb, end at leve med fyrster og være forbudt himlen. Sandheden vil modsættes til det bitreste, men mister aldrig sin vitalitet. — Manuskript 109, 1902. ret (158) Ulemperne ved store institutioner (159) Sandhedsforkyndelsen i alle dele af verden kalder på små sanatorier på mange steder, ikke i hjertet af store byer, men på steder hvor by-påvirkningen vil mærkes så lidt så muligt. ret (159) Jeg er forpligtet til at sige, at de store plantninger der gørers i ___ og sammenkalde dem som burde være involveret i sundhedsmissionsarbejdet på mange steder, at de ikke gør det, som Gud har specificeret ikke skal gøres. ret (159) Fare for at skille sig fra evangeliet (159) Der er fare for at Dr.___ prøver at imødekomme verdens standard med sine idéer og praksis. Han behøver at søge Herren for hvert skridt. Han bør ikke holde sin egen ære for øje, men Herrens ære for øje. . . . . Og han er i fare for at sætte sundhedsmissionsarbejdet først, og gøre det til kroppen i stedet for armen. Dette vil ikke lykkes for ham, og han må ikke prøve det som han ikke kan udrette. Han vil være ambitiøs for at gøre store ting, og skille sundhedsmissionsarbejdet fra evangelietjenesten; men Herren leder ikke Sine læger til at skille sundhedsmissionsarbejdet fra evangelietjenesten. Der skal tros på sandhed, nærværende sandhed for denne tid, og handles på den i forbindelse med sundhedsreformens principper. ret (159) Sabbaten er en prøve for denne tid (160) Dr.___ har et ønske om at gøre store ting. Han er i fare for at bruge sine kræfter uden for sanatoriet, i stedet for at hellige alle sine kræfter på at gøre institution til en styrke i forbindelse med evangeliebudskabet og sabbatsreformen. Dr.___ behøver at sætte sig selv der hvor han vil forstå sandheden for denne tid. Dette er hans eneste sikkerhed, som en læge. Han behøver at få sine fødder beslået med evangelie-beredelsen. ret (160) Han er i fare for at blive forvirret og ikke kunne se den ophøjede og hellige indflydelse som sabbatsspørgsmålet udøver på værket i denne tid. Han vil overveje om det er nødvendigt at gøre de mange ting om sabbaten, som ikke burde gøres på den dag. Hvis han forsøger at favne så mange ansvar, vil han komme og vise så lidt hensyn til sabbaten. En sådan indflydelse vil være til forbandelse for institutionen. Dem som er knyttet til vore sanatorier, skal lære at betragte sabbatsspørgsmålet som den store prøve for denne tid. Gud ønsker at Hans folk skal binde sundhedsmissionsarbejdet op med den tredje engels budskab. Dette er det arbejde som genopretter Guds moralbillede i mennesket. . . . [Se sabbatsoverholdelsen, i sektion 11.] ret (160) Større kraft i sandheden end i verdslig opvisning (161) Intet kompromis (161) Til videre studium |