Noget af det vigtigste arbejde

(16)  Hvis et arbejde er mere vigtigt end noget andet, så er det at få vor litteratur ud til offentligheden, så den får dem til at ransage skrifterne. Det er et godt arbejde, et missionsarbejde, at bringe vor litteratur ind i hjemmene, at samtale med mennesker og bede for og med dem. Dette arbejde vil uddanne både mænd og kvinder til at virke som sjælehyrder. - Vidnesbyrd, bd. 4, s. 390. ret

(16)  Når menighedsmedlemmerne indser betydningen af at få vor litteratur udbredt, så vil de bruge mere tid til det. Blade, traktater og bøger vil blive bragt ind i hjemmene, så de kan forkynde evangeliet på deres bestemte måde. .. . Menigheden må være opmærksom på kolportagen, for den er et af de midler, hvorved den kan lyse for verden. Da vil den gå frem, "fager som Månen, skær som Solen, frygtelig som hære under banner". - Colporteur Ministry, s. 7. ret

(16)  Når kolportørgerningen bliver ledet og udført på rette måde, er den et missionsarbejde af højeste rang, en god og hensigtsmæssig metode til at bringe folket de betydningsfulde sandheder for denne tid. Prædikegerningens betydning er ikke til at tage fejl af; men mange, der hungrer efter livets brød, har ikke lejlighed til at høre ordet fremholdt af Guds beskikkede prædikanter. Derfor er det af væsentlig betydning, at vore skrifter får en stor udbredelse. På denne måde vil budskabet nå derhen, hvor den levende forkynder ikke kan komme, og mange vil blive gjort opmærksom på de vigtige begivenheder, der vil finde sted ved afslutningen af denne verdens historie. ret

(17)   Forordnet af Gud
Gud har forordnet kolportørarbejdet som et middel til at bringe menneskene det lys, vore bøger indeholder, og man bør understrege for kolportørerne, hvor vigtigt det er så hurtigt som muligt at skaffe verden de bøger, der er nødvendige for dens åndelige undervisning og oplysning. Dette er netop den gerning, Herren ønsker, at hans folk skal udføre i denne tid. Alle, der helliger sig til Gud for at arbejde som kolportører, hjælper til med at give det sidste advarselsbudskab til verden. Vi kan ikke værdsætte denne gerning for højt, for uden kolportørens bestræbelser ville mange aldrig få advarselen at høre. - Vejledning for menigheden, bd. 2, s. 437. ret

(17)  Kolportørgerningens betydning står altid for mig. Der har i den senere tid ikke været lagt den energi i dette arbejde, som de kolportører gjorde, der engang gjorde det til deres specialitet. Kolportører er blevet kaldet bort fra deres evangeliske virksomhed for at optage andet arbejde. Dette er ikke, som det burde være. Mange af vore kolportører kan, hvis de i sandhed er omvendte og gudhengivne, udrette mere i denne arbejdsgren end i nogen anden for at bringe sandheden for denne tid ud til menneskene. ... ret

(19)  Lad os ikke nu sakke bagud. Hvad der skal gøres for at advare verden, må gøres ufortøvet. Lad ikke kolportørvirksomheden sygne hen. Lad de bøger,der indeholder lyset vedrørende den nærværende sandhed, blive bragt ud til så mange som muligt. - Vejledning for menigheden, bd. 2, s. 447. ret

(19)   Fuldt på højde med prædikevirksomheden
Kolportører må gå ud i forskellige egne af landet. Betydningen af dette arbejde er fuldt på højde med prædikevirksomheden. Den levende forkynder og den tavse budbringer er lige påkrævede for at få det store arbejde udført, der forestår. ret

(19)  Kolportage med vor litteratur er en vigtig og meget frugtbringende gren af det evangeliske arbejde. Vor litteratur kan komme hen, hvor der ikke kan holdes møder. På disse steder træder den tro faste kolportørevangelist i prædikantens sted. Som følge af kolportagen bliver sandheden fremholdt for tusinder, som ellers aldrig ville få den at høre. ret

(19)  Vi har ingen tid at spilde. Et vigtigt arbejde forestår, og hvis vi er dovne tjenere, vil vi visselig gå glip af den himmelske løn. Men kun få har nogen rigtig forståelse af, hvad der kan gøres for at opnå kontakt med folk gennem personligt engagerede bestræbelser med at udbrede vor litteratur på en forstandig måde. Mange, som ikke kan bevæges til at høre på den levende forkynder, der fremholder sandheden,lige til der i Himmelen lyder et "Det er fuldbragt!" - Colporteur Ministry, s. 11. ret

(21)  Der er et stort værk at udføre, og enhver mulig bestræbelse må gøres for at åbenbare Kristus som en frelser, der tilgiver synd, som den, der har taget vore synder på sig, som den strålende morgenstjerne; og Herren vil skænke os gunst i verdens øjne, indtil vor gerning er fuldendt. - Vidnesbyrd til menigheden. s.109. ret

(21)   Ingen større gerning
Der gives ingen større gerning end evangelisk kolportørarbejde; for den indbefatter udførelsen af de højeste moralske pligter. De, der beskæftiger sig med denne gerning, trænger altid til at være under Guds Ånds ledelse. Der må ingen selvophøjelse være. Hvad har nogen af os, som vi ikke modtog fra Kristus? Vi må elske som brødre og åbenbare vor kærlighed ved at hjælpe hinanden. Vi må være medlidende og høflige. Vi må slutte os sammen og handle i samdrægtighed. Kun de, der efterlever Kristi bøn og gennemfører den i det praktiske liv, vil bestå i der prøve, den skal komme over hele verden. De, som ophøjer selvet. stiller sig under Satans magt og bereder sig til at antage hans forførelser. Herrens ord til sit folk er, at vi skal løfte banneret højere og højere. Dersom vi lyder hans stemme, vil han samarbejde med os, og vore bestræbelser vil krones med held. I vort arbejde vil vi få rige velsignelser fra det høje og samle os skatte ved Guds trone. ret

(22)  Om vi blot vidste, hvad vi har i vente, ville vi ikke være så (332) nølende i Herrens gerning. Vi lever i rystelsens tid, den tid, da alt, som kan rystes, vil blive rystet. Herren vil ikke undskylde dem, der kender sandheden, hvis de ikke i ord og gerning adlyder hans befalinger. Hvis vi ikke gør nogen bestræbelse for at vinde sjæle til Kristus vil vi blive holdt ansvarlige for det arbejde, vi kunne have gjort, men ikke gjorde på grund af vor åndelige træghed. De, der tilhører Herrens rige, må arbejde alvorligt for sjæles frelse. De må gøre deres del for at binde vidnesbyrdet til og forsegle loven hos disciplene. ret

(22)  Hvem vil gå ud?
Herren har til hensigt, at det lys han har givet om skriften, skal skinne med klare, lysende stråler og det er vore kolportørers pligt, at gøre en kraftig og forenet anstrengelse for, at Guds hensigt kan blive fuldbyrdet. Et stort og betydningsfuldt arbejde ligger foran os. Sjælefjenden forstår dette og han bruger ethvert middel som han råder over, for at overtale kolportøren til at gå over til et andet arbejde. Dette forhold bør ændres. ret

(22)  Gud kalder kolportørerne tilbage til deres arbejde. Han kalder på frivillige, som vil sætte alle deres kræfter og al deres oplysning ind i virksomheden og hjælpe til, hvor som helst der er anledning. Mesteren opfordrer enhver til at udføre den del, der er ham betroet i overensstemmelse med hans evner. Hvem vil efterkomme kaldet? Hvem vil gå ud og i Kristi visdom og nåde og kærlighed arbejde for dem, som er nær ved og for dem, som er langt borte? Hvem vil opofre magelighed og fornøjelser for at drage ud til steder, hvor vildfarelse, overtro og mørke råder, arbejde alvorligt og ihærdigt, tale sandheden i enfoldighed og bede i tro og udføre arbejde fra hjem til hjem? Hvem vil i denne tid gå uden for lejren, gennemtrængte af Helligåndens kraft, bære forsmædelsen for Kristi skyld, oplade skriften for folk og kalde dem til omvendelse? ret

(23)  I enhver tidsalder har Gud sine arbejdere. Tidens krav besvares derved, at den rette mand fremstår. Når derfor den guddommelige stemme råber: "Hvem skal jeg sende, hvem vil gå bud for os?" vil svaret komme: "Her er jeg, send mig!" Es. 6, 8. Lad alle, der udfører et virkningsfuldt arbejde på kolportørfeltet, føle i deres hjerter, at de udretter Herrens gerning ved at virke for sjæle, som ikke kender sandheden for denne tid. De lader advarselens toner lyde på gader og stræder for at berede et folk for Herrens store dag, som snart vil komme til vor verden. Vi har ingen tid at spilde. Vi må opmuntre til dette arbejde. Hvem vil nu gå ud med vore skrifter? ret

(23)   Herren gør skikket
Herren gør hver mand og kvinde, som vil samarbejde med guddomskraften, skikket til gerningen. Alt, hvad der kræves af talent, frimodighed, udholdenhed, tro og taktfuldhed, vil komme til den, der tager rustningen på. Et stort arbejde skal udføres i verden, og menneskelige redskaber vil visselig imødekomme kravet. Verden må høre advarselen. Når kaldet kommer: "Hvem skal jeg sende, og hvem vil gå bud for os 7" send så svaret tilbage, klart og tydeligt: "Her er jeg, send mig!" - Vejledning for menigheden, bd. 2, s. 449. 450. ret

(25)  Ligegyldige tilskuere vil måske ikke påskønne dit arbejde eller indse dets betydning. De mener måske, at det er en beskæftigelse, der betyder tab, et liv i utaknemmeligt arbejde og selvopofrelse. Men Jesu tjener ser det i lyset, der skinner fra korset. Hans opofrelser synes små i sammenligning med den velsignede mesters, og han glæder sig over at følge i hans fodspor. Hans fremgang i arbejdet bringer ham den reneste glæde og er den rigeste belønning for et liv i tålmodigt slid. - Vejledning for menigheden, bd. 2, s. 456. ret

(25)   Ingen tid at spilde
Kolportagen er en meget ansvarsfuld gerning, og den har stor betydning for dem, der tager den op. Vi lever i en tid, da der skal gøres et stort arbejde, og kan vi få en bedre anledning til at gå ud med indbydelsen til det festmåltid, Jesus har beredt 7 De, der nu alvorligt helliger sig for kolportagen, vil blive rigt velsignet. I har ingen tid at spilde. Giv jer villigt og uselvisk til denne gerning. Husk, at det er et evangelisk arbejde, og at det er med til at give en advarsel, som der trænges meget til. - Colporteur Ministry, s. 14. 15. ret

næste kapitel