9. april - sandheden i Kristus kan ikke måles

(100)  »Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i kraft af Faderen, således skal den, der æder mig, leve i kraft af mig.«- Joh. 6, 57. ret

(100)  Sandheden, som den er i Kristus, er uudgrundelig. Den, der gransker skrifterne, ser så at sige ned i en kilde, der synes dybere og dybere, som han stirrer ned i dybet. ret

(100)  Vi vil ikke i dette liv komme til at fatte det gådefulde, at Gud i sin kærlighed gav sin Søn, så at han kunne blive en forsoning for vore synder. Vor forløsers gerning på denne jord er og vil altid være et emne, som vil sætte vor fantasi på prøve. Vi kan anstrenge os til det yderste i forsøget på at udgrunde denne hemmelighed, men vor gransken vil gøre os trætte og få tankerne til at stå stille. Selv den flittigste vil se et grænseløst, uoverskueligt hav for sig. ret

(100)  Sandheden, således som den er åbenbaret i Jesus, kan erfares, men den kan aldrig forklares. Dens højde, bredde og dybde overgår vor forstand. Selvom vi bruger al vor forestillingsevne, vil vi kun svagt kunne skimte lidt af den kærlighed, som ikke kan forklares, som er så høj som himmelen, men som bøjede sig helt til jorden for at præge Guds billede i hver eneste menneskesjæl. ret

(100)  Og dog er det muligt for os at se alt det, som vi kan tåle, af Guds kærlighed og barmhjertighed. Det bliver åbenbaret for den ydmyge, angergivne sjæl. Vi vil forstå Guds barmhjertighed i samme grad, som vi er taknemmelige for hans offer for vor skyld. Når vi gransker Guds ord med et ydmygt hjerte, vil forløsergerningens storhed udfolde sig for os. Vi vil komme til at forstå den bedre, jo mere vi betragter den, og jo mere vi stræber efter at fatte den, des bedre vil vi komme til at forstå, hvor meget den omfatter. ret

(100)  Vort liv må forbindes med Kristi liv, vi må stadig hente kraft fra ham, vi må spise det levende brød, som kom ned fra Himmelen, vi må drage vand af en kilde, der altid er frisk og altid giver rigeligt. Hvis vi stadig har Herren for øje og opløfter vort hjerte i taksigelse og lovprisning til ham, vil vort åndelige liv altid være levende og virksomt. ret

(100)  Vore bønner vil forme sig som en samtale med Gud, ligesom vi ville tale med en ven. Han vil åbenbare sine hemmeligheder for os personligt, og vi vil ofte have en herlig og glad fornemmelse af Jesu nærhed. Vore hjerter vil ofte brænde i os, når han drager nær for at samtale med os, som han gjorde det med Enok. Når dette i sandhed bliver den kristnes erfaring, vil man i hans liv se en hjertets enfoldighed, en ydmyghed, beskedenhed og sagtmodighed, som viser alle, han kommer i berøring med, at han har været hos Jesus og lært af ham. ret

(100)  Kristi religion vil vise sig som et levendegørende, gennemtrængende princip, en levende åndelig kraft hos alle, der er i besiddelse af den. Man vil se en ungdommelig kraft og livsglæde, som aldrig forgår. ret

næste kapitel