Kristus alene kapitel 101. Fra side 101 | ren side tilbage |
(101) »Bryd eder kundskabs ny jord og søg så Herren, til retfærds frugt bliver eder til del.«- Hos. 10, 12. ret (101) Vi er så taknemmelige for det urokkelige profetiske ord, som sikrer, at ingen behøver at føres vild. Vi ved, der er fabler og vranglære i verden i disse tider. Vi ønsker at kende sandheden. For at opnå kundskab må vi selv foretage grundige undersøgelser. Det lader sig ikke gøre ved en overfladisk gennemlæsning af Skriften, men vi må sammenligne skrift med skrift. Vi må selv granske Skriften, for ikke at føres på vildspor. Skønt mange tager fejl, fordi der er så mange forskellige lærdomme i vor verden, er der kun en sandhed. Du vil måske møde mange, som påstår at de har sandheden, men det er din forret selv at ransage skrifterne. »Til læren og vidnesbyrdet! Således skal visselig de komme til at tale, som nu er uden morgenrøde.« Vi må selv kende Skriften, så vi kan forstå det virkelige grundlag for det håb, vi ejer. ret (101) Apostlen fortæller os, at vi skal være rede til med sagtmodighed og frygt at give en begrundelse overfor enhver, der spørger om det håb, som er i os. »Tydes dine ord, så bringer de lys, de giver enfoldige indsigt.«19 Det er ikke nok at læse, men Guds ord må trænge ind i vore hjerter og vor forstand, for at vi kan blive stadfæstet i den velsignede sandhed. Hvis vi skulle forsømme at lære sandheden at kende for os selv ved at undlade at ransage Skrifterne, og derved blive ført på afveje, vil vi blive holdt ansvarlige. Vi må nøje ransage Skrifterne, så vi kan vide, hvad Herren venter af os. Selvom vore forstandsevner skulle være begrænsede, vil flittigt studium af Guds ord gøre os stærke i Skriften og i stand til at forklare den for andre. . . . ret (101) Hvis du er grundfæstet i Skriften, vil du selv føle dit ansvar og selv undersøge Skriften, så du kan være til hjælp for andre. Selv de små menigheder med kun få medlemmer, kan hver for sig være en kraft til udbredelse af sandheden. Enhver må føle, at der påhviler ham et alvorligt ansvar for at opbygge sin lille menighed i den hellige tro. Netop fordi der kun er få, må hvert enkelt medlem inderligt søge en levende forbindelse med Gud, fordi din indflydelse er afgørende for, hvorvidt din omgangskreds vil tage imod sandheden. ret (101) Kristus sagde: »1 er verdens lys.« Derfor må du benytte enhver mulighed til at lade lyset skinne. Den eneste måde, hvorpå du kan vide, at du har det sande lys fra Himmelen, er at sammenligne det lys, du har fået, med Skriften. . . . Til Josua blev der sagt: »Vær frimodig og stærk,« der venter dig en mægtig opgave. ret |