Kristus alene kapitel 103. Fra side 103 | ren side tilbage |
(103) »Thi der kommer en tid, da de ikke vil finde sig i den sunde lære, men for at leve efter deres egne lyster skaffe sig lærere i hobetal efter hvad der kildrer deres øren, og de vil vende øret bort fra sandheden og vende sig til fablerne. Du derimod, vær ædruelig under alle forhold, bær dine lidelser, gør en evangelists gerning, gør fyldest i din tjeneste.«- 2 Tim. 4, 3-5. ret (103) »Sund lære« er Bibelens sandhed - sandhed, som vil fremme gudsfrygt og gudhengivenhed og befæste Guds folk i troen. Sund lære har stor betydning for dem, som tager imod den, og den betyder også meget for retfærdighedens tjenere, der fremholder den. Overalt, hvor evangeliet forkyndes, er enhver arbejder, enten tro eller utro i sit ansvar som Herrens sendebud, uanset i hvilken gren han udfører ,sin tjeneste. ret (103) Paulus skrev også: »Det er troværdig tale: thi er vi døde med ham, skal vi også leve med ham; holder vi ud, skal vi også være konger med ham; fornægter vi ham, vil han også fornægte os; er vi utro, forbliver han dog tro; thi fornægte sig selv kan han ikke. Læg dem dette på sinde, og forman dem for Guds åsyn til ikke at indlade sig i mundhuggeri - det er til ingen nytte, men kun til fordærv for dem, som hører på det.«24 ret (103) Da Paulus levede, stillede nogle af dem, der hørte sandheden, spørgsmål uden væsentlig betydning, idet de fremholdt menneskelige ideer og meninger og forsøgte at lede forkynderens tanker bort fra de store sandheder i evangeliet ved at løse betydningsløse tvistigheder. Paulus vidste, at Guds medarbejder måtte være fornuftig nok til at opfatte fjendens hensigt, og ikke føres ind på et sidespor. Sjæles omvendelse måtte være hovedhensigten i hans gerning. Han skulle forkynde Guds ord, men undgå stridigheder.... ret (103) Kristi tjenere i dag står i den samme fare. Satan er i stadig virksomhed for at lede tankerne ind i forkerte baner, for at sandheden skal tabe sin kraft til at virke på hjertet. . . . ret (103) Skønt skarpsindige mænd har helliget en hel livstid til studium og granskning i Skriften under bøn, er der dog mange dele af Bibelen, som endnu ikke er fuldstændig undersøgt. Nogle skriftsteder vil aldrig blive helt forstået, før Kristus forklarer dem i det kommende liv. Der er hemmeligheder, der skal løses, og udtalelser, som menneskelig forstand ikke får til at gå op. Og i forbindelse med sådanne punkter, som det er rigtigst at lade ligge uden drøftelser, vil fjenden søge at vække diskussion. ret (103) En gudhengiven, åndeligsindet arbejder vil undgå at bringe små teoretiske uoverensstemmelser på tale. Han vil hellige sine kræfter til at forkynde de store, prøvende sandheder, som skal fremholdes for verden. Han vil oplyse menneskene om forsoningsværket, om Guds bud og Kristi nært forestående genkomst, og det vil vise sig, at disse emner indeholder rigeligt stof til overvejelse. ret |