Kristus alene kapitel 108. Fra side 108 | ren side tilbage |
(108) »Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alle ting.«- Joh. 14,26. ret (108) Den unge mand, som gør Bibelen til sin vejleder, vil ikke tage fejl af pligtens og sikkerhedens vej. Denne bog vil lære ham at bevare karakterens renhed, at være ærlig, også i småting. Den lærer ham aldrig at overtræde Guds lov for egen vindings skyld, selvom lydigheden koster noget. Den lærer ham at Himmelens velsignelser udebliver, hvis han går bort fra retfærdighedens vej, og selvom nogle tilsyneladende drager fordele af deres ulydighed, vil de visselig høste, hvad de har sået. ret (108) De, der læser Den hellige Skrift, som var det Guds stemme, der talte til dem, er i besiddelse af sand lærvillighed. De skælver ved Guds stemme, som for dem er en levende virkelighed. De åbner deres sind for Guds undervisning og beder om nåde til at kunne dygtiggøre sig til hans tjeneste. Når den sandhedssøgende får den himmelske fakkel i hånden, vil han se sin egen skrøbelighed og ufuldkommenhed, det håbløse i at finde retfærdighed hos sig selv. Han ser intet hos sig selv, der kan anbefale ham hos Gud. Han beder Helligånden, Kristi repræsentant, om at være ham en stadig vejleder til hele sandheden. Han gentager løftet: »Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alle ting.« . . . ret (108) De, som tager imod sandhedens hellige principper i deres indre, vil arbejde med stigende energi. Ingen omstændigheder kan forandre deres beslutning om at nå den højest mulige standard. De vil bringe det videre til andre, som de selv har modtaget. Mens de selv drikker af kilden til det levende vand, vil der fra dem flyde levende strømme, til velsignelse og vederkvægelse for andre. ret (108) Den flittige bibelgransker vil gøre stadig fremgang i kundskab og dømmekraft. Hans forstand vil gribe de ophøjede emner og tilegne sig sandheden om de evige realiteter. Hans handlinger styres af rene motiver. Hans evner benyttes til at påvirke andre til en bedre forståelse af det ansvar, Gud har givet dem. Hans hjerte vil blive en glædens kilde, idet han ser lykke og fremgang følge af sine bestræbelser for at give de velsignelser, han selv har modtaget, videre til andre. ret (108) Hvis kundskabens talent helliges og benyttes i Mesterens tjeneste, går det aldrig tabt. En selvopofrende bestræbelse for at gøre godt vil blive kronet med held. »Guds medarbejdere er vi.« Herren ønsker at samarbejde med mennesket. Vi må takke og ære ham for det, vi er i stand til at udrette. ret |