24. april - søg efter det levende brød

(115)  »Når I altså er opvakt sammen med Kristus, så søg det, som er oventil, hvor Kristus er, siddende ved Guds højre hånd. Tragt efter det, som er oventil, ikke efter det, som hører jorden til.«- Kol. 3, 1. 2. ret

(115)  Når de materielle ting optager sindet og lægger beslag på opmærksomheden, vil ens kræfter dreje sig om det menneskelige, og menneskene kommer til at betragte andagt og gudstjeneste som noget uvedkommende. De religiøse interesser bliver underordnet de verdslige. Men Jesus, der har betalt en uendelig løsesum for alle mennesker, kræver, at de timelige interesser skal underordnes de himmelske. Han ønsker, at menneskene skal ophøre med at samle jordiske skatte, med at bruge penge på luksus og med at omgive sig med ting, de ikke har brug for. Han ønsker ikke, at deres åndelige kraft skal ødelægges, men at opmærksomheden skal vendes mod det himmelske. ret

(115)  Han opfordrer indtrængende menneskene til at søge mere ivrigt og vedholdende efter livets brød end efter det brød, som er forgængeligt. Han siger: »Arbejd ikke for den mad, som er forgængelig, men for den mad, som varer til evigt liv, den, som Menneskesønnen vil give jer; thi ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.« . . . Det er Guds ord, som er nødvendigt for vor åndelige vækst. »Det er Ånden, som gør levende, kødet gavner intet; de ord, som jeg har talt til jer, er ånd og er liv.« De, der efterlever Kristi ord, bringer Himmelen ind i deres liv. ret

(115)  Kristus er vor Forløser og vor ejer, og han er dybt interesseret i, at vi har fred i denne verden. Han viser os, hvor herlig og tiltrækkende Himmelen er, fordi hvor vor skat er, der vil vort hjerte også være. At samle sig skatte i Himmelen betyder, at vi anvender vore Gud-givne evner til at skaffe os midler og indflydelse, som kan benyttes til Guds ære. Hver krone, vi tjener, er Guds ejendom, derfor må den anvendes i bevidstheden om, at vi engang skal stå til regnskab for den som husholdere. Vælger vi at samle skatte i Himmelen, vil karakteren formes til lighed med Kristi billede. Verden vil se, at det at udbrede sandheden og frelse fortabte mennesker indgår i alle vore planer og forhåbninger. Man ser, at Kristus er et og alt for dem, som elsker ham. . . . ret

(115)  Ved at samle os skatte i Himmelen står vi i en levende forbindelse med Gud, som ejer alle skatte på Jorden og forsyner os med alle de timelige gaver, som er nødvendige for livets ophold. Ethvert menneske kan sikre sig en evig arv. Herren viser sit folk, at de har store muligheder for at udnytte alle deres evner, for at opnå deres højeste mål og for at kunne erhverve de kosteligste af alle skatte, som aldrig forgår. De kan samle sig skatte der, hvor hverken ild eller oversvømmelse eller nogen form for ødelæggelse kan komme til. ret

næste kapitel