Kristus alene kapitel 116. Fra side 116ren side   tilbage

25. april - dine bestræbelser vil lykkes

(116)  »Thi Gud Herren er sol og skjold, Herren giver nåde og ære; dem, der vandrer i uskyld, nægter han intet godt.«- Sl. 84, 12. ret

(116)  Jesus sagde: »Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. Thi enhver, som beder, han får, og den, som Søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op.« . . . Bed oprigtigt; vær frimodig. Nævn Guds løfter, og bed så uden at tvivle. Vent ikke på specielle følelser før du tror, Gud har besvaret din bøn. Lad være med at udstikke en ganske bestemt måde, hvorpå Herren skal virke for dig, før du tror, at du har fået hvad du bad om. Stol på hans ord og overlad alt i Herrens hånd i tillid til, at han vil besvare din bøn, og svaret vil komme netop til den tid og netop på den måde, din himmelske Fader ved er bedst for dig. Gør så bønnen virkelig i dit liv. Vær ydmyg og gå stadig fremad. ret

(116)  »Thi Gud Herren er sol og skjold, Herren giver nåde og ære; dem, der vandrer i uskyld, nægter han intet godt.« »Frygter Herren, I hans hellige, thi de, der frygter ham, mangler intet.« . . . »Herren er nær hos dem, hvis hjerte er knust, han frelser dem, hvis ånd er brudt.« Her er både rige og mange løfter, givet på betingelse af, at vi holder op med at gøre det onde og lærer at gøre godt. Sæt derfor målet højt for dit liv, som Josef så vel som Daniel og Moses gjorde, og tag hensyn til omkostningerne ved at opbygge en karakter. Byg så for tid og evighed. ret

(116)  Satan vil søge at hindre dine forsøg på at gøre fremgang. Din sti vil ikke altid være jævn, men der er opmuntringer i Guds rige løfter. Herren har givet sit ord på, at han vil hjælpe os i enhver bestræbelse for at opnå retfærdighed. Vi er svage og mangler visdom, men Gud har sagt: »Hvis nogen af jer står tilbage i visdom, da skal han bede om at få den fra Gud, der giver alle gavmildt og uden bebrejdelser, og så vil den blive ham givet.« Lær at være grundig og giv aldrig slip på Gud. Vær udholdende i hans tjeneste, og du vil blive sejrvinder i kraft af Lammets blod. Ved at udrette dette for dig selv, vil du øve indflydelse på mange andre, som du kommer sammen med. ret

(116)  Hvor dejligt er ikke et ord, som er talt i rette tid! Hvor megen styrke er der ikke i et håbets og opmuntringens ord! Og er du selv fast besluttet på at vandre på den rette vej, vil du kunne være med fil at holde en og anden oppe, som ellers ville glide ud i moralsk fordærv! Din beslutsomhed i at føre de gode principper ud i livet vil øve en indflydelse, som kan få andre til at ændre kurs i den rigtige retning. Der er ingen grænser for, hvor meget godt du kan udrette. Hvis du gør Guds ord til rettesnor for dit liv og lader dine handlinger styre af dets forskrifter, da vil alle dine forehavender under udførelsen af dine daglige pligter blive en velsignelse, . . . dine bestræbelser vil lykkes. ret

næste kapitel