1. maj - hvad Guds bud fordrer

(122)  »Oplad mine øjne, at jeg må skue de underfulde ting i din lov.«- Sl. 119,18. ret

(122)  Kristus kom til et folk, der var forvildet og bedraget af ambitionens djævel. På det tidspunkt var de under det romerske åg, men de forventede En, som skulle komme og oprette et rige, der ville ekskludere alle andre folkeslag på Jorden. Han skulle bryde det hedenske åg, opløfte sit folk og stille dem blandt fyrster. Alle nationer skulle indkaldes for at møde Guds udsendte og få valget mellem overgivelse eller tilintetgørelse. ret

(122)  Der fremstod stadig profeter, som påstod, at de havde den slags specielle budskaber. Juda skulle komme til ære og værdighed. De skulle ophøjes som Guds præster og konger, og underlægge sig hele verdens riger og hedningenes rigdomme. De, som ikke ville tro, at disse mægtige begivenheder skulle opfyldes på jøderne, blev regnet som vantro. Hvis de ikke opremsede alle disse strålende udsigter i deres bønner, blev de behandlet som værre end unyttige. . . . Folket var så forblindet af Satans falskhed, at deres sind var fuldstændig uforberedt på at tage imod den virkelige Kristus. ret

(122)  Kristi gerning bestod i at fremstille sit riges karakter for menneskene, og vise at navn, stilling og titel betyder intet, mens sand dyd og en hellig karakter er det eneste, der betyder noget i Himmelens øjne. De første sætninger, som kom fra hans læber i Bjergprædikenen, skulle komme den slags tanker til livs. »Salige er de fattige i ånden,« sagde han, »thi Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger, thi de skal trøstes. Salige er de sagtmodige, thi de skal arve jorden. Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, thi de skal mættes. Salige er de barmhjertige, thi dem skal der vises barmhjertighed. Salige er de rene af hjertet, thi de skal se Gud. Salige er de, som stifter fred, thi de skal kaldes Guds børn. Salige er de, som er forfulgte for retfærdigheds skyld, thi Himmeriget er deres.« ret

(122)  Hele denne prædiken var en udlæggelse af loven. Kristus fremstillede Guds lovs store rækkevidde. Han forsøgte at rette på deres uklare forståelse ved at fremhæve dens virkelige betydning og tilsige en velsignelse, hvor de karaktertræk er til stede, som står helt i modsætning til de egenskaber, de dyrkede. Han viste dem et rige, hvor menneskelige ambitioner og jordiske lidenskaber ikke får adgang. . . . ret

(122)  Kristi gerning. . . består i at hæve de mennesker, der er ved at fortabes i uvidenhed om sand gudsfrygt, op i en ren og hellig atmosfære. ret

næste kapitel