Kristus alene kapitel 127. Fra side 127ren side   tilbage

6. maj - loven for menneskets lykke

(127)  »Herrens forskrifter er rette, glæder hjertet, Herrens bud er purt, giver øjet glans.«- Sl. 19, 9. ret

(127)  Gud gav menneskeheden sin lov, for at de skulle blive lykkelige og opnå evigt liv ved at leve efter den. Satan kan kun gøre sig håb om at krydse Guds planer, hvis han kan få mænd og kvinder til at overtræde denne lov. Derfor har han uophørligt bestræbt sig på at stille den i et falsk lys og forringe dens betydning. Kronen på værket er hans forsøg på at forandre selve loven, så at menneskene overtræder den, samtidig med at de bekender sig til at adlyde den. ret

(127)  En skribent har sammenlignet forsøget på at forandre Guds lov med en gammel, ondsindet skik, som gik ud på at dreje skiltet ved et vejkryds, så det viste den forkerte vej. Dette trick bragte ofte de vejfarende i store vanskeligheder. ret

(127)  Gud har opstillet et vejskilt for de mennesker, som rejser gennem denne verden. På skiltets ene viser stod der, at villig lydighed mod Skaberen var vejen tillykke og liv, og på den anden viser stod der, at ulydighed var vejen til elendighed og død. Vejen tillykke var markeret lige så tydeligt som vejen til tilflugtsbyerne på det gamle Israels tid. Men den store fjende af alt godt har i et kritisk øjeblik i menneskehedens historie drejet vejskiltet rundt, og mangfoldige mennesker er gået vild. ret

(127)  Herren meddelte israelitterne følgende ved Moses: »Fremfor alt skal I holde mine sabbater, thi sabbaten er et tegn mellem mig og eder fra slægt til slægt, for at I skal kende, at jeg Herren er den, der helliger eder. I skal holde sabbaten, thi den skal være eder hellig; den, som vanhelliger den, skal lide døden, ja enhver, som udfører noget arbejde på. . . sabbatsdagen, skal lide døden. Israelitterne skal holde sabbaten, så de fejrer sabbaten fra slægt til slægt som en evig gyldig pagt. Den skal være et tegn til alle tider mellem mig og israelitterne. Thi i seks dage gjorde Herren himmelen og jorden, men på den syvende hvilede han og vederkvægede sig.« ret

(127)  Herren siger klart og tydeligt i disse ord, at lydighed er vejen til Guds stad, men syndens menneske har vendt vejskiltet, så det peger i den forkerte retning. Han har indført en falsk hviledag og fået mænd og kvinder til at tro, at de adlyder Skaberens bud ved at hvile på denne dag. ret

(127)  Gud har sagt, at den syvende dag er sabbat for Herren. Da Himmelen og Jorden var skabt, ophøjede han denne dag til minde om skaberværket. Gud hvilede på den syvende dag »efter det værk, han havde udført«, og han »velsignede den syvende dag og helligede den«. ret

næste kapitel