7. maj - Guds lov forandres aldrig

(128)  »Da han nu var færdig med at tale til Moses på Sinaj bjerg, overgav han ham vidnesbyrdets to tavler, sten tavler, der var beskrevet med Guds finger.«- 2 Mos. 31, 18. ret

(128)  Den store fjende, som ikke kan tåle, at menneskene er lykkelige, har i den kristne tidsalder gjort hviledagen, som omtales i det fjerde bud, til genstand for sine særlige angreb. Satan siger: »Jeg vil modarbejde Guds planer. Jeg vil give mine efterfølgere magt til at tilsidesætte det minde, som Gud har indstiftet, sabbaten, ugens syvende dag. Derved vil jeg give menneskene det indtryk, at den dag, som Gud velsignede og helligede, er blevet forandret. Denne dag skal ikke blive ved at leve i menneskenes sind. Jeg vil udslette mindet om den. I stedet vil jeg indsætte en dag, som Gud ikke har anerkendt, og som ikke kan være et tegn mellem Gud og hans folk. Jeg vil tilskynde dem, der anerkender denne dag, til at overføre den velsignelse, som Gud skænkede den syvende dag, hertil.« . . . ret

(128)  Det var fjendens hensigt at forandre tider og lov ved at indføre en falsk hviledag. Men er det virkelig lykkedes ham at forandre Guds lov? Det 31. kapitel i Ånden Mosebog giver svaret. Han, der er den samme i går, i dag, ja til evig tid, har sagt om den syvende dag: »Sabbaten er et tegn mellem mig og eder fra slægt til slægt.« »Den skal være et tegn til alle tider.« Vejskiltet er blevet drejet og peger den forkerte vej, men Gud har ikke forandret sig. Han er stadig Israels vældige Gud. »Se, som dråbe på spand er folkene, at regne som fnug på vægt, som et gran vejer fjerne strande.« . . . Han er lige så nidkær for sin lov nu som på Akabs og Elias' tid. ret

(128)  Men denne lov tilsidesættes på det groveste. Verden gør i dag åbent oprør imod Gud. Den nulevende slægt er i sandhed fyldt af trods, utaknemmelighed, formalisme, hykleri, stolthed og frafald. Menneskene lader hånt om Bibelen og hader sandheden. Jesus er vidne til, at hans lov forkastes, at hans kærlighed foragtes, og at hans sendebud behandles med ligegyldighed. Han har talt til menneskene igennem sine velsignelser, men menneskene har ikke værdsat dem; han har talt ved hjælp af advarsler, men menneskene har ikke givet agt på dem. Menneskesjælens forgårde er blevet gjort til en kræmmerbod. Egoisme, misundelse, stolthed og ondskab har gode vækstbetingelser. . . . ret

(128)  Man gør nar af de mennesker, som tror bogstaveligt på det. Der er en tiltagende foragt for lov og orden, og den kan føres direkte tilbage til overtrædelsen af Guds tydelige bud. ret

(128)  Jehova indridsede sine ti bud på stentavler, så alle Jordens indbyggere kunne forstå hans evige, uforanderlige karakter. ret

næste kapitel