8. maj - det første store bud

(129)  »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind. Dette er det største og første bud.«- Matt. 22, 37. 38. ret

(129)  Jeg så, at det, der deler følelserne eller fjerner den højeste kærlighed til Gud fra hjertet, eller forhindrer den ubegrænsede tillid og fuldstændige fortrolighed til ham, vil i væsen og form blive til en afgud. Jeg blev gjort opmærksom på det første store bud: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind.« Det tillader ikke nogen adskillelse af vore følelser fra Gud. Intet må komme imellem vor allerhøjeste kærlighed til ham eller vor glæde i ham. Både din vilje, dine ønsker, planer, længsler og fornøjelser må stå under hans kontrol. ret

(129)  Du må lære at ophøje Herren Gud i dit hjerte, i dine samtaler og i alle dine handlinger. Da kan Jesus undervise dig, så når du kaster garnet ud på bådens højre side, vil han hjælpe dig med at lande det på kysten fuldt af fisk. Men uden Kristi hjælp til at kaste nettet ud, kan du virke i uger, måneder og år uden at se megen frugt af dit arbejde. . . . ret

(129)  Gransk dig selv. Ransag ethvert motiv. . . . Søg at efterligne Kristus. ret

(129)  Når et menneske er fuldstændig tømt for selvet, når enhver afgud er drevet ud af sjælen, da fyldes tomrummet med Kristi Ånd, som strømmer ind. Her er den tro til stede, som renser sjælen fra besmittelse. Mennesket stemmer overens med Ånden og higer efter det, som hører Ånden til. Der er ingen tillid til selvet. Kristus er alt og i alle. Med ydmyghed modtages den sandhed, der til stadighed udfoldes, når Herren får al æren med ordene: »Os har Gud åbenbaret det ved Ånden.« »Men vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi kan lære at kende, hvad Gud i sin nåde har skænket os.« ret

(129)  Den stemme, som talte til Israel fra Sinaj, taler igen i disse sidste dage til mænd og kvinder og siger: »Du må ikke have andre guder end mig.« Guds lov blev skrevet med hans egen finger på stentavler for at vise, at den aldrig kan forandres eller annulleres. Den består i al evighed, lige så uforanderlig som principperne i hans regering. At mennesker har sat deres vilje op imod Guds vilje, kan ikke forstumme hans visdoms ord eller befalinger, selvom de fremstiller spekulationer, der er i modstrid med åbenbaringens lære, og fremhæver menneskelig visdom frem for et enkelt »så siger Herren«. ret

(129)  Verdslighedens ånd kan besmitte de mange og beherske de få. Guds sag kæmper måske for sin eksistens og klarer sig kun ved store anstrengelser og stadige ofre, men trods alt vil sandheden dog opleve en herlig sejr til sidst. ret

næste kapitel