13. maj - loven er i overensstemmelse med evangeliet

(134)  »Og alle vi, som med utildækket ansigt skuer Herrens herlighed i et spejl, forvandles til det samme billede, fra herlighed til herlighed, eftersom det kommer fra Åndens Herre.«- 2 Kor. 3, 18. ret

(134)  Efter at Kristus led syndofferdøden på korset, havde ceremoniloven ingen gyldighed. Den var dog knyttet til moralloven og dens herlighed. Helheden bar guddommelighedens stempel og gav udtryk for hellighed, retsindighed og Guds retfærdighed. Hvis den præstegerning, som skulle ophøre, var end så herlig, hvor meget herligere var så ikke virkeligheden, når Kristus blev åbenbaret ved at give sin livgivende, helliggørende Ånd til alle, som tror? ret

(134)  Forkyndelsen af tibudsloven var en vidunderlig udfoldelse af Guds herlighed og majestæt. . . . ret

(134)  »Moses svarede folket: 'Frygt ikke, thi Gud er kommet for at prøve eder, og for at I kan lære at frygte for ham, så I ikke synder.' Da holdt folket sig i frastand, medens Moses nærmede sig mulmet, hvori Gud var. « ret

(134)  Folket havde kun en svag forestilling om sandheder som syndstilgivelse, retfærdiggørelse ved tro på Jesus Kristus, adgang til Gud alene ved en mellemmand, på grund af deres fortabte tilstand og deres skyld og synd. For en stor del havde de mistet kendskab til Gud og den eneste adgangsvej til ham. Deres opfattelse af syndens og retfærdighedens virkelighed var næsten borte. Kun dunkelt opfattede de syndstilgivelsen ved Kristus, den lovede Messias, som deres ofringer symboliserede. . . . ret

(134)  Moralloven har aldrig været noget forbillede eller en skygge. Den eksisterede før menneskets skabelse, og gælder så længe Guds trone består. Gud kunne ikke forandre eller rokke ved et eneste bud i sin lov for at frelse mennesket, fordi loven er grundlaget for hans regering. Den er urokkelig, uforanderlig, uendelig og evig. For at frelse mennesket og bevare lovens ret, måtte Guds Søn ofre sig selv for synden. Han, som ikke kendte til synd, blev gjort til synd for vor skyld. Han døde for vor skyld på Golgata. Hans død viser Guds vidunderlige kærlighed til mennesket, og hans lovs uforanderlighed. . . . . ret

(134)  Kristus er synderens advokat. De, som tager imod evangeliet, skal med utildækket ansigt skue Herrens herlighed. De ser forholdet mellem hans mission og loven, og de anerkender Guds visdom og herlighed, som den er åbenbaret af Frelseren. Kristi herlighed skinner gennem loven, som er en afskrift af hans karakter, og mennesket føler hans omskabende kraft, indtil det forvandles til hans lighed. De får del i den guddommelige natur, og bliver mere og mere lig Frelseren, medens de går frem, skridt for skridt, i overensstemmelse med Guds vilje, indtil fuldkommenheden nås. Loven og evangeliet er i fuldkommen harmoni. ret

næste kapitel