17. maj - kærlighedens princip i loven

(138)  »Vi elsker, fordi han elskede os først.«- 1 Joh. 4, 19. ret

(138)  Der er intet, der beviser et menneskes omvendelse, hvis den ikke bevirker en forandring til det bedre. Hvis synderen indfrier sit løfte, godtgør, hvad han på uærlig vis har tilvendt sig, bekender sine synder og elsker Gud og sine medmennesker, kan han være vis på, at han er gået over fra døden til livet. ret

(138)  Når vi som vildfarende, syndige skabninger kommer til Kristus og ved hans nåde bliver delagtige i syndsforladelsen, spirer kærligheden frem i hjertet. Ingen byrde er tung, for det åg, Kristus pålægger os er let. Pligten bliver en lyst og opofrelse en glæde. Den sti, der før syntes indhyllet i mørke, bliver oplyst af stråler fra retfærdighedens sol. ret

(138)  Kristi elskelige karakter vil vise sig hos hans efterfølgere. Det var hans glæde at gøre Guds vilje. Kærligheden til Gud og nidkærhed for hans ære var den ledende kraft i vor Frelsers liv. Kærligheden forskønnede og adlede alle hans handlinger. Kærligheden er af Gud. Det uomvendte hjerte kan ikke skabe eller frembringe den. Den findes kun i det hjerte, hvor Jesus bor. »Vi elsker, fordi han elskede os først.«44 I det hjerte, som er fornyet ved Guds nåde, er kærligheden drivkraften for alle handlinger. Den danner karakteren, styrer tilbøjelighederne, hersker over lidenskaberne, overvinder fjendskab og forædler følelserne. Når denne kærlighed næres i sjælen, forsøder den livet og spreder en forædlende indflydelse overalt omkring os. ret

(138)  Der er to vildfarelser, som Guds børn - især de, der nylig har begyndt at forlade sig på hans nåde --' må være på vagt imod. Den første. . . at forlade sig på sine egne gerninger og stole på sine egne bestræbelser som et middel til at komme i samklang med Gud. Den, der søger at blive hellig ved sine egne gerninger, idet han holder loven, forsøger det umulige. Alt, hvad mennesket kan gøre uden Kristus, er besmittet af egenkærlighed og synd. Det er Kristi nåde alene, som ved troen kan gøre os hellige. ret

(138)  Den modsatte og ikke mindre farlige vildfarelse er at tro, at Kristus fritager menneskene fra at lyde Guds lov, og at vore gerninger intet har med vor frelse at skaffe, fordi det alene er ved troen, at vi bliver delagtige i Kristi nåde. ret

(138)  Men her bør man lægge mærke til, at lydighed ikke er en blot og bar udvortes overensstemmelse med Guds fordringer, men en kærlighedens tjeneste. Guds lover et udtryk for hans natur. Den er indbegrebet af det store kærlighedsprincip, og derfor er den Guds regerings grundvold i Himmelen og på Jorden. Hvis vort hjerte er fornyet efter Guds billede, hvis Guds kærlighed er indplantet i sjælen, vil Guds lov så ikke vise sig i livet? Når kærlighedens princip er indplantet i hjertet, når mennesket er fornyet efter hans billede, som skabte det, da vil den nye pagts løfte blive opfyldt. . . . Lydighed - troskabens og kærlighedens tjeneste - er det rette kendetegn på en discipel. ret

næste kapitel