22. maj - den fuldkomne frelser

(143)  »Thi af nåden er I frelst ved tro; det skyldes ikke jer selv, Guds er gaven.«- Ef. 2, 8. ret

(143)  Den tanke, at Kristi retfærdighed ikke tilregnes os på grund af nogen fortjeneste fra vor side, men som en uforskyldt gave fra Gud, er en dyrebar tanke. Guds og menneskets fjende er ikke villig til at lade denne sandhed blive fremholdt tydeligt; han er klar over, at hvis folket tager imod den fuldt ud, så vil hans magt være brudt. Hvis han kan beherske menneskenes sind, så tvivl og vantro og mørke bliver deres erfaring, som bekender sig til at være Guds børn, så kan han overvinde dem med fristelse. ret

(143)  Den enfoldige tro, som tager Gud på ordet, bør opmuntres. Guds folk må have den tro, som fastholder hans guddommelige kraft; »thi af nåden er I frelst ved tro; det skyldes ikke jer selv, Guds er gaven«. Sl De, som tror, at Gud for Kristi skyld har tilgivet deres synder, bør ikke på grund af fristelse undlade at stride troens gode strid. Deres tro bør vokse i styrke, indtil deres kristenliv, såvel som deres tale, forkynder, at »Jesu . . . blod renser os fra al synd«. ret

(143)  Hvis vi ønsker at opnå det tredje englebudskabs ånd og kraft, må vi fremholde loven og evangeliet sammen, for de går hånd i hånd. Ligesom en kraft fra dybet opflammer ulydighedens børn til at gøre Guds lov ugyldig og til at nedtrampe den sandhed, at Kristus er vor retfærdighed, således bevæger en kraft fra det høje de troendes hjerter til at ophøje loven og til at løfte Kristus op som en fuldkommen frelser. Medmindre den guddommelige kraft indgår i Guds folks erfaring, vil falske teorier og forestillinger få magt over menneskenes sind, og Kristus og hans retfærdighed vil glide ud af deres erfaring, og deres tro vil være uden kraft eller liv.... ret

(143)  Folket må oplyses om, at Kristus er deres frelse og retfærdighed. Satans overlagte hensigt er at forhindre mennesker i at tro på Kristus som deres eneste håb; for Kristi blod, som renser fra al synd, virker kun for dem, som tror på dets fortjeneste, og som fremstiller det for Faderen, som Abel gjorde, da han ofrede. . . . ret

(143)  Hovedemnet i vort budskab er ikke kun Guds bud, men Jesu tro. Et klart lys skinner på vor vej i dag, og det leder til større tro på Jesus. Vi må tage imod hver lysstråle og vandre i den. . . . Efterhånden som mennesker får større lys, må de forvandles, højnes og renses derved. ret

(143)  Da vil du have retten til livets træ og spise af bladene og udødelighedens frugt. . . og leve evigt i fuldkommen lykke. ret

næste kapitel