15. januar - At være en profet

(15)  »Herren din Gud vi/lade en profet som mig fremstå af din midte, af dine brødre; ham skal I høre på.«- 5 Mos. 18, 15. ret

(15)  Israels håb kom til udtryk i det løfte, som blev givet ved Abrahams kaldelse, og som blev gentaget atter og atter af hans efterkommere: »I dig skal alle jordens slægter velsignes.«39 Da Abraham blev gjort bekendt med, at det var Guds vilje at forløse menneskeslægten, skinnede Retfærdighedens Sol i hans hjerte, og mørket spredtes. Da Frelseren til sidst selv vandrede blandt menneskenes børn og talte med dem, mindede han jøderne om patriarkens lyse håb, at der ville komme en forløser og befri menneskene. Kristus sagde: »Abraham, jeres fader, frydede sig over at skulle se min dag, og han fik den at se og glædede sig.« ret

(15)  Den døende patriark Jakob gav udtryk for det samme salige håb i den velsignelse, som han udtalte over sin søn Juda. . . . ret

(15)  Moses mindede til stadighed Israel om, at det var Guds hensigt at sende sin Søn for at forløse den faldne menneskeslægt. Moses sagde kort før sin død: »Herren din Gud vil lade en profet som mig fremstå af din midte, af dine brødre; ham skal I høre på.« Af hensyn til Israel blev Moses sat grundigt ind i den gerning, som den kommende Messias skulle udføre. Herren havde sagt til sin tjener: »Jeg vil lade en profet som dig fremstå for dem af deres brødre og lægge mine ord i hans mund, og han skal sige dem alt, hvad jeg byder ham! « ret

(15)  Da der var gået omkring fyrretyve dage efter Jesu fødsel, tog Josef og Maria ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren og for at bringe deres offergave. . . . ret

(15)   Præsten gennemførte ceremonien på den foreskrevne måde. Han tog barnet i sine arme og løftede det op foran alteret. Da han havde rakt det tilbage til dets moder, indskrev han navnet »Jesus« på listen over de førstefødte. Kun lidet anede han, at det barn, som lå i hans arme, var Himmelens Majestæt og ærens Konge. Præsten tænkte ikke, at dette barn var den, om hvem Moses havde skrevet: »En profet som mig vil Herren jeres Gud lade fremstå for jer, en af jeres brødre; ham skal I høre på i alt, hvad han taler til jer.«43 Han tænkte ikke, at dette barn var ham, hvis herlighed Moses havde bedt om at se. Men en, der var større end Moses, hvilede i præstens arme, og da han indskrev navnet, indskrev han navnet på ham, som var grundlaget for hele jødefolkets husholdning. ret

næste kapitel