29. maj - Kristi retfærdigheds klædning

(150)  »Derfor råder jeg dig til hos mig at købe. . . hvide _læder at iføre dig, så din nøgenheds skam ikke skal blive åbenbar.«- Åb. 3, 18. ret

(150)  Uskyldighedens hvide klædning blev båret af vore første forældre, da Gud satte dem i den hellige Edens have. De levede i fuldkommen overensstemmelse med Guds vilje. Alle deres evner og kræfter og al deres kærlighed viede de deres himmelske Fader. Et smukt og behageligt lys, Guds lys, omgav det hellige par. Denne lysets klædning var et billede på deres himmelske uskyldigheds åndelige klædning. Dersom de var blevet ved med at være tro mod Gud, ville dette lys altid have omgivet dem. Men da de syndede, afbrød de forbindelsen med Gud, og lyset, der havde omgivet dem, forsvandt. Nøgne og skamfulde prøvede de så at erstatte den himmelske klædning med figenblade, som de syede sammen og bandt om sig. ret

(150)  Det er, hvad de, der overtræder Guds lov, har gjort lige siden den dag, da Adam og Eva var ulydige. De har syet figenblade sammen for at skjule den nøgenhed, som synden har forårsaget. De har båret klæder, som de selv har skaffet sig; med deres egne gerninger har de prøvet at dække over deres synder og gøre sig antagelige over for Gud. ret

(150)  Men det kan de aldrig blive på den måde. Der er intet, som mennesket kan udtænke, der kan erstatte hans tabte uskyldigheds klædning. Ingen figenbladsklædning, ingen almindelig klædedragt kan bæres af dem, som tager del i Lammets bryllupsfest sammen med Kristus og englene. ret

(150)  Det er kun den dragt, som Kristus selv har skaffet, der kan gøre os skikkede til at træde frem for Gud. Denne dragt, Kristi egen retfærdigheds klædning, vil han iklæde enhver angrende, troende sjæl. . . . ret

(150)  I denne klædning, der er vævet på Himmelens væv, findes der ikke en tråd af jordisk oprindelse. Da Kristus levede her på Jorden, dannede han en fuldkommen karakter, og denne karakter tilbyder han at give os. »Som en tilsølet klædning« er »al vor retfærd«. Alt, hvad vi selv kan gøre, er besmittet af synden, men Guds Søn »åbenbaredes, for at han skulle bære synden; og der er ikke synd i ham«. . . . ret

(150)  Med sin fuldkomne lydighed har han gjort det muligt for hvert eneste menneske at adlyde Guds lov. Når vi overgiver os til Kristus, bliver vi et med ham, vor vilje forenes med hans vilje, sindet bliver et med hans sind, og tankerne tages til fange af ham: vi lever hans liv. Det er, hvad det betyder at være iført hans retfærdigheds klædning. Når så Herren betragter os, ser han ikke figenbladsklædningen, ikke syndens nøgenhed og fejl, men sin egen retfærdigheds klædning, som er fuldkommen lydighed mod Guds lov. ret

næste kapitel