11. juni - at lære af den guddommelige lærer

(163)  »Han sidder og smelter og renser sølv; han renser Levis sønner, lutrer dem som guld og sølv, så de kan frembære offergavefor Herren i retfærdighed.«- Mal. 3, 3. ret

(163)  Dette er hærskarernes Herres renselses- og lutringsproces. Dette er en stor prøvelse for sjælen, men kun ved denne metode kan slaggerne og urenhederne fjernes. For at komme i nært forhold til vor himmelske fader, må vi gennem disse prøvelser, og i lydighed mod hans vilje bære retfærdighedens offer for Herren. Gud har givet enhver muligheder og evner, som skal udvikles. Vi behøver en ny og levende erfaring i det åndelige liv for at kunne gøre Guds vilje. Uanset mængden, vil vore tidligere erfaringer ikke være tilstrækkelige for øjeblikket eller styrke os til at overvinde vanskelighederne på vor sti. Vi må hver dag have ny nåde og friske kræfter for at blive sejrvindere. ret

(163)  Vi står næppe to gange i nøjagtig den samme situation. . . . Enhver har sine egne særlige evner og muligheder for at løse en bestemt opgave. Gud har en gerning og en hensigt med livet for hver enkelt af os. Enhver handling, lige meget hvor lille, har sin plads i vor livserfaring. Vi må tage imod det stadige lys og de oplevelser, som strømmer fra Gud. Det har vi alle brug for, og Gud er mere end villig til at give os dem, hvis vi vil tage imod dem. Han har ikke lukket Himmelens vinduer i for vore bønner, men nogle er tilfreds med en eksistens uden den guddommelige hjælp, de virkelig behøver. . . . ret

(163)  Det er nu, mere end nogen sinde før, vi har brug for undervisning af Den guddommelige Lærer. Jo mere erfaring, vi opnår, og jo nærmere vi kommer til Himmelens rene lys, des tydeligere ser vi i os selv behovet for forbedringer. Går vi frem i tro og lydighed under Guds vejledning, kan vi blive til stor hjælp for andre. På den retfærdiges sti går det stadig fremad både i styrke, yndest og herlighed. Den guddommelige indsigt vokser stadig med vor fremgang og gør os skikkede til at tage de ansvar og kriser, vi møder. ret

(163)  Den rene gudsfrygt smitter og har en udstråling. Salmisten siger: »Din retfærd dulgte jeg ej i mit hjerte, din trofasthed og frelse talte jeg om, din nåde og sandhed fornægted jeg ej i en stor forsamling.« Hvor Guds kærlighed er virkelig, kommer den altid til udtryk. Selvet korsfæster vi ikke så gerne. . . . ret

(163)  Det er muligt for os at være fuldstændig omvendte og omdannede, så vi virkelig er Guds børn og ikke kun kender hans vilje, men ved vort eksempel fører andre frem på den samme vej til ydmyg lydighed og helliggørelse. ret

næste kapitel