Kristus alene kapitel 167. Fra side 167 | ren side tilbage |
(167) »Hvor liflige er på bjergene glædesbudets fodtrin, han, som udråber fred, bringer gode tidender, . . . som siger til Zion: 'Din Gud har vist, han er konge«- Es. 52, 7. ret (167) Lad tilhørerne ved alle prædikener og bibelstudier forstå, at hvert klart »Så siger Herren« underbygger den tro og lære, vi fremholder. ret (167) Dette var Kristi undervisningsmetode. Folket spurgte om meningen med det, han sagde til dem. Han var altid rede til at forklare sit ord for dem, der ydmygt søgte efter lys. Men Kristus opmuntrede ikke til kritik eller kværulering, og det må vi heller ikke. Hvis nogen forsøger at fremprovokere en diskussion om et omstridt trospunkt, så sig blot, at mødet ikke er berammet til det formål. Hvis du besvarer spørgsmål, må du sikre dig, at tilhørerne har forstået og anerkendt, at det er besvaret. Forlad ikke emnet ved at sige, at de kan gentage spørgsmålet en anden gang. Prøv dig frem og få fornemmelsen af, hvad du har opnået. ret (167) Vi må tale om sandheden både privat og offentligt, idet vi fremholder ethvert argument og indtrængende bruger alle tungtvejende motiver, for at drage mennesker til den opløftede frelser på det grusomme kors. Gud ønsker, at ethvert menneske skal opnå det evige liv. Mærk dig, hvor indtrængende det lyder gennem hele Skriften, for at få mænd og kvinder til at komme til Kristus og fornægte det begær og den lidenskab, som fordærver mennesket. Vi må indtrængende råde dem til at se på Jesus og tage imod hans selvfornægtende liv og offer. Vi må vise, at vi forventer, at de vil glæde Kristi hjerte ved at bruge alle hans gaver og derved ære hans navn.. . . ret (167) Benyt megen tid til bøn og grundig undersøgelse af Bibelen. Lad alle i deres egen erfaring tilegne sig troens virkelige grundsætninger ved at tro på, at Helligånden vil blive tildelt dem, fordi de virkelig hungrer og tørster efter retfærdighed. Vis dem, hvordan de overgiver sig til Gud, hvordan de finder troen, og hvordan de kan opnå løfterne. Giv udtryk for Guds dybe kærlighed ved opmuntring og forbøn. ret (167) Der må kæmpes meget mere med Gud for menneskers frelse. Giv aldrig op, men arbejd uegennyttigt og beslutsomt. Nød folket til at komme til Lammets bryllupsfest. Ved mere bøn, tro og modtagelse, må vi samarbejde mere med Gud. . . . ret (167) Mennesker må overbevises om syndens ondskab. Overtrædernes forstand må oplyses. Alle, som er blevet draget til Kristus, må fortælle historien om hans kærlighed. Enhver, som selv har erfaret Kristi forvandlende kraft i sit liv, må gøre alt, hvad der er muligt, i Herrens navn. ret |