17. juni - børnenes undervisning

(169)  »Lad de små børn komme til mig; dem må I ikke hindre; thi Guds rige hører sådanne til.«- Mark. 10, 14. ret

(169)  Jesus kender den byrde, som tynger enhver moders hjerte. Han, som havde en moder, der kæmpede med fattigdom og savn, har medfølelse med enhver moder i hendes arbejde. Han, som foretog en lang vandring for at berolige en kana'anæerkvindes ængstelige hjerte, vil gøre lige så meget for mødrene på vor tid. Han, som gav enken af Nain hendes eneste søn tilbage, og som trods sine lidelser på korset huskede sin egen moder, har også i dag medlidenhed med en sørgende moder. I enhver sorg og enhver nød vil han trøste og hjælpe. . . . ret

(169)  I de børn, som blev bragt til Jesus, så han de mænd og kvinder, som skulle blive arvinger til hans nåde og undersåtter i hans rige, ja, nogle af dem skulle blive martyrer for hans skyld. Han vidste, at disse børn ville være langt mere villige til at høre på ham og tage imod ham som deres genløser end de voksne, af hvilke mange var hårdhjertede og fyldt med verdslig visdom. I sin undervisning steg han ned på det trin, hvor de stod. Han, Himmelens majestæt, besvarede deres spørgsmål og afpassede sine vigtige lærdomme efter deres barnlige forstand. I deres sind nedlagde han sandhedsfrø, som i kommende år ville spire og bære frugt til evigt liv. ret

(169)  Da Jesus sagde til disciplene, at de ikke måtte forhindre børnene i at komme til ham, talte han til sine efterfølgere til alle tider. Han talte til embedsmænd i menigheden, til præster, hjælpere og til alle kristne. Jesus drager børnene til sig, og han byder os: »Lad dem komme!« som om han ville sige: De vil komme, dersom I ikke forhindrer dem. . . . ret

(169)  Når Helligånden virker på børnenes hjerter, skal I arbejde sammen med dem. Undervis dem om, at Frelseren kalder dem, og at intet kan berede ham større glæde, end at de overgiver sig til ham i ungdommens tidligste år. ret

(169)  Frelseren nærer en uendelig ømhed for de sjæle, han har købt med sit blod. De er genstand for hans kærlighed. Han betragter dem med usigelig længsel. Han elsker ikke blot de mest velopdragne og tiltalende børn, men også dem, der på grund af arv og forsømmelse har frastødende karaktertræk. Mange forældre forstår ikke, i hvor høj grad de er ansvarlige for disse træk hos deres børn. De har ikke ømhed og visdom til at hjælpe de fejlende, som de selv har gjort til det, de er. Men Jesus betragter disse børn med medynk. Han ser den dybereliggende årsag til deres opførsel. ret

(169)  Kristne arbejdere kan blive Kristi redskab til at drage disse mangelfulde og fejlende til Frelseren. Ved en viis og taktfuld fremgangsmåde kan de knytte dem til deres hjerter. De kan give dem mod og håb, og ved Kristi nåde kan de se dem blive forvandlet i karakter, således at det vil kunne siges om dem: »Guds rige hører sådanne til.« ret

næste kapitel