5. juli - forbindelsen med overhyrden

(187)  »Thi Guds medarbejdere er vi.«- 1 Kor. 3, 9. ret

(187)  En livsvigtig forbindelse med Overhyrden gør underhyrden til en levende repræsentant for Kristus, et effektivt lys i verden. En forståelse af alle vore trospunkter har sin betydning, men det er meget vigtigere, at prædikanten helliggøres ved den sandhed, han forkynder. ret

(187)  Med et aktivt kendskab til foreningen med Kristus øges arbejderens ønske om og mulighed for at opfatte betydningen af tjenesten for Gud. ret

(187)  Hans kundskab udvides, da vækst i nåden betyder større forståelse af Skriften. En sådan arbejder er virkelig en Guds medarbejder. Han indser, at han kun er et redskab, som føjer sig i Mesterens hånd. Han bliver prøvet, fordi han aldrig ville erkende sin mangel på visdom og erfaring uden prøvelser. Men enhver prøve er til hans bedste, når han vender sig til Herren i ydmyghed og tillid. Et tilsyneladende nederlag kan vise sig at være Guds måde at sørge for hans fremgang på, skønt det i øjeblikket ser ud til at gå galt. Udgangen kan blive et bedre kendskab til sig selv og større tillid til de himmelske kræfter. Han begår måske stadig fejl, men han lærer at undgå de samme fejl. Herved bliver hans styrke øget til at modstå det onde, og andre drager fordel af hans eksempel. . . . ret

(187)  De, som har den dybeste erfaring med Gud, er længst fra stolthed og selvophøjelse. Den ringeste stilling i Guds tjeneste er for ærefuld for dem på grund af deres høje begreber om Guds herlighed. . ret

(187)  Da Moses kom ned fra bjerget efter fyrre dage i samvær med Gud, vidste han ikke, at hans ansigt strålede med en glans, som forfærdede tilskuerne. ret

(187)  Paulus havde en ganske beskeden mening om sin fremgang i kristenlivet. Han talte om sig selv som den største blandt syndere. Han siger også: »Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er blevet fuldkommen.« Dog var Paulus højagtet af Herren. ret

(187)  Døberen Johannes blev af vor frelser erklæret den største blandt profeterne, men da han blev spurgt om han var Kristus, erklærede han sig uværdig til endog at løsne sin Mesters sandaler. Da hans disciple kom til ham for at beklage, at alle vendte sig til den nye lærer, mindede Johannes dem om, at han selv kun var forløberen for ham, som skulle komme. ret

(187)  Der er brug for arbejdere med denne indstilling i dag. . . . Vor Herre kalder på arbejdere, som har taget fat på gerningen med ønsket om selv at få del i Kristi forsonende blod, . . . med troens fulde vished, i forståelsen af, at de altid behøver Kristi hjælp for at vide, hvordan man skal behandle det menneskelige sind. ret

næste kapitel