8. juli - hyrden kender alle fårene

(190)  »Frygt ikke, jeg. . . kalder dig ved navn, du er min!«- Es. 43, 1. ret

(190)  Fåret er et af de mest frygtsomme og hjælpeløse af alle skabninger, og i østen er hyrdens omsorg for sin hjord utrættelig og uophørlig. I gamle dage fandtes der ligesom nu kun ringe sikkerhed uden for byerne, der var omgivet af mure. Røvere fra de omstrejfende grænsestammer, eller rovdyr, der lå på lur i deres skjulesteder i bjergene, ventede på at gå på rov blandt hjordene. Hyrden holdt vagt, vel vidende, at det var med fare for sit eget liv. Jakob, som vogtede Labans hjorde på græsgangene ved Karan, sagde, da han beskrev sit eget utrættelige arbejde: »Om dagen fortærede heden mig, om natten kulden, og mine øjne kendte ikke til søvn.« Og det var, medens drengen David ganske alene vogtede sin faders får, at han mødte løven og bjørnen og reddede det røvede lam fra deres tænder. ret

(190)  Medens hyrden leder sin hjord over klippefulde højder, gennem skove og øde slugter til afsidesliggende steder med frisk græs ved flodbredderne; medens han vogter dem på bjergene i den ensomme nat, skærmer dem mod røvere og tager sig af de syge og svage, bliver hans tilværelse et med deres. Med stærke og ømme bånd er han knyttet til dem, han vogter. Hvor stor hjorden end er, så kender hyrden hvert eneste får. Hvert af dem har sit eget navn og kommer, når hyrden kalder det ved navn. ret

(190)  Ligesom en jordisk hyrde kender sine får, sådan kender den guddommelige hyrde sin hjord, som er spredt over hele Jorden. »1 er min hjord, I er den hjord, jeg røgter, og jeg er eders Gud, lyder det fra den Herre Herren.« Jesus siger: »Jeg kalder dig ved navn, du er min.« »Se, i mine hænder har jeg tegnet dig.« ret

(190)  Jesus kender hver eneste af os, og han har medlidenhed med vore skrøbeligheder. Han kender os alle ved navn. Han kender selve huset, som vi bor i, og navnet på enhver af dets beboere. Han har undertiden givet sine tjenere anvisning på at gå til en bestemt gade i en bestemt by og til et nærmere angivet hus for at finde et af hans får. ret

(190)  Jesus kender hver eneste sjæl, som om den var den eneste, for hvem Frelseren døde. Hvert eneste menneskes nød går ham nær til hjerte. Råbet om hjælp når til hans øre. Han kom for at drage alle mennesker til sig. Han byder dem: »Følg mig!« og hans Ånd virker på deres sjæl, så den drages mod ham. Mange nægter at lade sig drage. Jesus ved, hvem de er. Han ved også, hvem der med glæde hører hans kalden og er rede til at give sig ind under hans omsorg som hyrde. Han siger: »Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig.« Han har omsorg for hver eneste, som om der ikke fandtes andre på hele Jordens kreds. ret

næste kapitel