16. juli - de sande får hører den sande hyrdes røst

(198)  »Og jeg har andre får, som ikke hører til denne fold; også dem bør jeg lede, og de skal høre min røst; og der skal blive en hjord, en hyrde.«- Joh. 10, 16. ret

(198)  Sandheden må fremholdes med guddommelig takt, venlighed og mildhed. Den må komme fra et hjerte, som er blevet blødgjort og medfølende. . . . Vore ord må være milde, når vi søger at vinde sjæle. Gud bliver visdom for den, der søger visdom fra en guddommelig kilde. Lad os være opmærksomme på muligheder overalt. Vi må våge i bøn og være rede til i ydmyghed og frygt at give en begrundelse for det håb, vi har. For at vi ikke skal give et menneske, for hvem Kristus døde, et uheldigt indtryk, må vi stadig opløfte vore hjerter til Gud, så vi kan tale de rette ord i rette øjeblik. Guds Ånd er din vejleder, når du går ind for at virke for Gud. Helligånden lader det talte ord virke i kærlighed for mennesket. Når sandheden forkyndes under indflydelse af Kristi nåde, har den en livgivende kraft. ret

(198)  Guds plan er at nå hjertet først. Lad Gud frembringe den forvandlende kraft, når du forkynder sandheden. Fremfør kun sandheden og undgå henvisninger til modstanderens synspunkter. Sandheden kan skære dybt. Fremhold ordet i al enkelhed, så det udfolder sig klart og virkningsfuldt. ret

(198)  Når prøvelserne hober sig op omkring os, skaber de både splittelse og sammenhold i menigheden. Nogle af dem, der nu vil væbne sig til kamp, vil falde for fristelser, når den virkelige fare opstår, fordi de ikke var grundfæstede på den sikre klippe. De, som har haft stort lys og værdifulde fordele, men ikke har gjort brug af dem, vil finde et eller andet påskud til at forlade os. De bliver grebet af fjendens bedrag, og fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, føjer de sig efter for førende ånder og dæmoners lære, så de forlader troen. ret

(198)  Men på den anden side vil de sande får høre den sande Hyrdes røst, når forfølgelsens storme virkelig bryder løs over os. Selvopofrende bestræbelser for at redde de fortabte bliver udført, så mange af dem, der har forvildet sig fra folden, kommer tilbage for at følge Den store Hyrde. Guds folk forener sig i en fælles front imod fjenden. Foran denne fælles fare forsvinder enhver kamp om overherredømme, og der er ingen diskussion om, hvem der skal være den største. Ingen af de sande troende vil sige: »Jeg er tilhænger af Paulus, jeg af Apollos, og jeg af Kefas.« Vidnesbyrdet fra alle som en er: »Jeg holder mig til Kristus, jeg glæder mig i ham som min egen frelser.« . . . ret

(198)  Kristi kærlighed og brødrenes kærlighed bevidner over for verden, at vi har været sammen med Jesus og lært af ham. Da vil den tredje engels budskab bruse frem i det høje råb, så hele verden bliver oplyst af Herrens herlighed. ret

næste kapitel