20. juli - fårene på de grønne enge

(202)  »Herren er min hyrde, mig skal intet fattes, han lader mig ligge på grønne vange. Til hvilens vande leder han mig.«- Sl. 23, 1. 2. ret

(202)  Når Jesus, den store lærer, fremstiller sine lærdomme fra naturens store lærebog, åbner han tilhørernes øjne og forstand for at åbenbare den opmærksomhed, der er skænket hver enkelt ting i forhold til den plads, de indtager i skabelsens orden. Når markens blomster, som i al deres skønhed i dag fryder vore sanser og i morgen kastes i ovnen og brændes, modtager så stor opmærksomhed hos Gud, hvor meget mere opmærksomhed vil han så ikke skænke mennesket, der er skabt i hans billede? Vi kan på ingen måde overdrive værdien af en menneskesjæl og den opmærksomhed, Himmelen giver mennesket. Dernæst giver han denne opmuntrende forsikring: »Frygt ikke, du lille hjord! thi jeres fader har besluttet at give jer riget.« Jesus er den gode hyrde. Hans efterfølgere er fårene på de grønne vange. Hyrden er altid sammen med sin flok for at beskytte den mod ulvene og for at opsøge de fortabte får og bære dem tilbage til folden, og lede dem til grønne vange og langs det levende vand. ret

(202)  Jeg kan ikke tilsidesætte den store frelse, som min himmelske Fader har betalt så uendelig meget for og givet mig, idet han således elskede »verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.« Jeg vil ikke vanære min Forløser ved at ringeagte hans lidelser, hans forhør, hans nedladenhed, hans offer og hans død, fordi han elsker os så højt, at han selv bar vor synd. 1ænk hvilken kærlighed, hvilken ubeskrivelig kærlighed! Han blev en smerternes mand, kendt med sorg. Han døde på korset, som om han var en overtræder, for at mennesket kunne blive retfærdiggjort ved hans fortjeneste. ret

(202)  Ved Livgiverens hjælp kan sjælen blive i stand til at leve gennem hele evigheden. Derfor må mennesket tage godt vare på den sjæl, Kristus har købt med sit blod. Kristus er almægtig. Han er derfor i stand til at bevare det, som jeg har overgivet i hans varetægt indtil hin dag. Hvis sjælen ikke er blevet værdsat, hvis templets forgårde er vanæret ved købere og sælgere, og ved tankernes og følelsernes overgivelse til Satan, da bønfalder jeg dig alvorligt om ikke at nøle, men komme til Gud i alvorlig bøn uden et øjebliks spekulationer eller tøven og sige: »Herre, jeg har åbnet mine tankers port for min sjæls værste fjende. Jeg har opført mig, som om jeg kunne frelse min egen sjæl, som om jeg kunne synde og så forbedre mig, når jeg selv vælger at gøre det, men jeg ser, der er en magt, der holder mig bundet. Kun du kan frelse mig, så min sjæl ikke er evigt fortabt. . . . Nu vil jeg ikke længere holde mig tilbage fra dig. Jeg tør ikke stole på nogen anden magt end din. . . . Jeg ligger ved dine fødder. Du Guds Lam, tvæt min sjæl i Lammets blod. Ifør mig din egen renheds og retfærdigheds klædning. ret

næste kapitel