Kristus alene kapitel 204. Fra side 204 | ren side tilbage |
(204) »Da de engang drog. . . østen for dalen for at søge græsning til deres småkvæg, fandt de fed og god græsning, og landet var udstrakt, og der var fred og ro.«- 1 Krøn. 4, 39. 40. ret (204) Guds ord er sand filosofi, sand videnskab. Menneskelige meninger og sensationel forkyndelse udretter ganske lidt. De, som er besjælet af Guds ord, underviser på samme enkle måde, som Kristus lærte. Verdens største lærer benyttede det enkleste sprog og de klareste symboler. ret (204) Herren opfordrer sine hyrder til at skaffe flokken den rene føde. Han ønsker, at de skal fremholde sandheden i al sin enkelhed. Ved en trofast udførelse af denne gerning bliver mange overbevist og omvendt ved Helligåndens kraft. Der er behov for bibellærere, som vil opsøge de fortabte får, og gøre et personligt arbejde for at vinde deres tillid og give dem klar vejledning. ret (204) Giv aldrig udtryk for følelser af tvivl. Kristi undervisning bar altid et positivt præg. Et bekræftende budskab må gives overbevisende. Løft manden fra Golgata højere og højere op, for der er kraft i ophøjelsen af Kristi kors. ret (204) Det er elevens forret at opnå en klar og nøjagtig forståelse af Ordets sandheder, for at han kan være forberedt på at bringe disse sandheder til andre. Han må rodfæstes og grundfæstes i sandheden. Eleven må lære at tænke selvstændigt, så han selv forstår sandhedens kraft og lader hvert ord komme fra et hjerte, der er fyldt af kærlighed og medfølelse. Indprent Bibelens vitale sandheder i deres sind. Lad dem gentage disse sandheder med deres egne ord, så du er sikker på, at de har en klar forståelse af dem. Vær sikker på, at hvert eneste punkt står fast i deres bevidsthed. Dette kan være en langsom proces, men den er ti gange mere værdifuld end det at haste igennem betydningsfulde emner uden den nødvendige overvejelse. Det er ikke nok, at eleven selv tror sandheden. Han må finde klare udtryk for sandheden med egne ord, så det tydeligt fremgår, at han forstår lærdommens styrke og anvender den i praksis. . . . ret (204) Glem aldrig, at den allerstørste undervisning og lærdom findes i deltagelsen med Kristus i frelsesgerningen. Den uddannelse, der opnås ved at granske Skriften, er en erfaringskundskab om frelsesplanen. En sådan uddannelse vil genoprette Guds billede i sjælen. Den vil styrke og befæste sindet imod fristelse, og forberede eleven til samarbejde med Kristus i hans barmhjertighedsmission for verden. Derved er han medlem af den himmelske familie, og han vil blive skikket til at få del i de helliges arvelod i lyset. . . . Bibelen bliver en tekstbog efter Guds hensigt med klare forestillinger til dem, der søger at gribe dens mægtige og herlige sandheder. . . . Her kastes en strøm af lys ind i sindet. ret |