23. juli - han har omsorg for sin hjord

(205)  »Kend, at Herren er Gud! Han skabte os, vi er hans, hans folk og den hjord, han vogter.«- Sl. 100, 3. ret

(205)  Jesus ved, hvad enhver af hans skabninger behøver, og læser den skjulte, tavse sorg i hvert hjerte. Hvis en af de små, for hvem han døde, påføres skade, kræver han den skyldige til ansvar. Jesus er den gode hyrde. Han har omhu for sine svage, sygelige, omvankende får. Han kender dem alle ved navn. Den smerte, som hvert får og hvert lam i hans hjord lider, rører hans medfølende hjerte, og råbet om hjælp når hans øre. Profeten påpeger en af de største synder hos Israels hyrder med følgende ord: »De svage dyr styrkede I ikke, de syge lægte I ikke, de sårede forbandt I ikke, de adsplittede bragte I ikke tilbage, de vildfarende opsøgte I ikke, men I styrede dem med hårdhed og grumhed. Derfor spredtes de, eftersom der ingen hyrde var, . . . og ingen spurgte eller ledte efter dem.« . . . ret

(205)  Som den Guddommelige udfolder han en vældig kraft for vor skyld, medens han som vor ældre broder føler med os i alle vore smerter. Himmelens Majestæt holdt sig ikke på afstand fra den udartede, syndige menneskehed. Vi har ikke en ypperstepræst, som er så ophøjet, at han ikke kan lægge mærke til os eller have medfølelse med os, men en sådan, som er fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. . . . ret

(205)  I vil komme til at møde mange vanskeligheder i kristenlivet i forbindelse med menigheden; men gør ikke alt for ihærdige forsøg på at tildanne jeres brødre. Hvis I ser, at de ikke opfylder kravene i Guds ord, så fordøm dem ikke; gør ikke gengæld, om de irriterer. Bevar din sjæl fra at blive irriteret.. . . For de fejlende må du arbejde med et hjerte, som er undergivet og mildnet ved Guds Ånd, og lade Herren virke gennem dig som redskabet. Vælt din byrde på Jesus. Du føler, at Herren må gribe ind, hvor Satan søger at vinde herredømme over en sjæl; men du må i ydmyghed og sagtmodighed gøre, hvad du kan, og lægge det indviklede arbejde og de sammenfiltrede anliggender i Guds hænder. Følg anvisningerne i hans ord og overlad sagens udfald til hans visdom. Læg bekymring til side, når du har gjort alt, hvad du kan gøre for at frelse din broder, og udfør stille og roligt andre presserende pligter. Det er ikke længere din sag, men Guds. ret

(205)  Hug ikke i utålmodighed den vanskelige knude over, således at du gør sagen håbløs. Lad Gud udrede de indfiltrede tråde for dig. Han er viis nok til at ordne forviklingerne i vort liv. Han besidder dygtighed og takt. Vi kan ikke altid se hans planer; vi må tålmodig afvente deres udfoldelse og ikke forstyrre og ødelægge dem. Han vil åbenbare dem for os i sin egen velbehagelige tid. Stræb efter enighed og læg vind på kærlighed og overensstemmelse med Kristus i alle ting. Han er kilden til enighed og styrke. . . . Hvis I gør, hvad Gud ønsker, I skal gøre, vil hans velsignelse komme ind i menigheden. ret

næste kapitel