27. juli - hyrden kalder fårene ved navn

(209)  »Men den, der går ind gennem døren, han er fårenes hyrde. . . . og fårene hører hans røst; og han kalder sine får ved navn og fører dem ud.«- Joh. 10,2.3. ret

(209)  Den ærliges sti er fredens vej. Den er så tydelig, at det ydmyge, gudfrygtige menneske kan følge den uden at snuble eller gøre noget godt. Det er en snæver sti, men mennesker af forskellige temperamenter kan gå side om side, hvis de blot følger deres leder - Frelseren. Ønsker man at bevare alle sine onde karaktertræk og selviske vaner, kan man ikke følge denne sti. Dertil er den for snæver og trang. ret

(209)  Den store Hyrde kalder omhyggeligt sine får ved navn og indbyder dem til at følge i hans fodspor. Han opsøger de forvildede. For at vise dem, at de er i fare, sender han lysglimt fra sit ord. Fra Himmelen taler han til dem med advarsler og irettesættelser og indbyder dem til at komme tilbage på den rette sti. Han forsøger med sin nærværelse at hjælpe de vildfarne og løfte dem op, når de falder. Men mange har fulgt syndens vej så længe, at de ikke vil høre Jesus stemme. De forlader alt, der kan give dem hvile og sikkerhed, og overlader deres skæbne til en falsk fører og haster overmodigt af sted i blind selvtillid, længere og længere bort fra lys og fred, fra glæde og hvile. . . . ret

(209)  Kristi kors er vort eneste håb. Det åbenbarer for os, hvor stor Faderens kærlighed er og den kendsgerning, at Himmelens Majestæt lod sig forhåne, krænke, og ydmyge, idet han led for at opnå glæden ved at se fortabte sjæle frelst i hans rige. Hvis du elsker dine børn, lad det da være din største interesse at berede dem for det fremtidige liv i udødelighed. . . . Virk, medens det er dag, udnyt tiden, og du vil få den evige herligheds krone. Sørg for, at du selv og din familie er i sikkerhed, for sjæles frelse er dyrebar. 52 ret

(209)  Mange ægtemænd og fædre kan hente en værdifuld lærdom fra Jakob, den trofaste og omsorgsfulde hyrde. Da han blev opfordret til at foretage en hurtig og vanskelig rejse, svarede han: ret

(209)  »Jeg må tage hensyn til de spæde børn og de får og køer, som giver die; ret

(209)  overanstrenger jeg dem blot en eneste dag, dør alt småkvæget. . . . kommer jeg efter i ro og mag, som det passer sig for kvæget, jeg har med, og for børnene.« ret

(209)  Ægtefællen og faderen må »komme efter i ro og mag« på livets trælsomme vej, for at hans medrejsende kan følge med. Midt i verdens jag efter rigdom og magt må han lære at gå langsomt, at trøste og støtte den, som er kaldet til at gå ved hans side. ret

næste kapitel