29. juli - underhyrden, den omvendte Peter

(211)  »Når du engang omvender dig, da styrk dine brødre.«- Luk. 22, 32. ret

(211)  Tre gange havde Peter åbenlyst fornægtet sin Herre, og tre gange lod Jesus ham gentage sin forsikring om kærlighed og troskab ved at kræve svar på dette ganske bestemte spørgsmål, der ramte hans sårede hjerte som en skarp pil. Over for den samlede discipelskare åbenbarede Jesus, hvor dyb Peters anger var, og viste dem, hvor helt igennem ydmyg den engang så stortalende discipel var blevet. ret

(211)  Peter var af naturen dristig og impulsiv, og Satan havde benyttet sig af disse karaktertræk til at bringe ham til fald. Lige før Peters fald havde Jesus sagde til ham: »Satan begærede jer for at sigte jer som hvede. Men jeg bad for dig, at din tro ikke må glippe. Og når du engang omvender dig, da styrk dine brødre.« Luk. 22, 31. 32. Nu var tiden kommet, og den forvandling, der var sket med Peter, var tydelig. Herrens direkte og prøvende spørgsmål havde ikke fremkaldt et eneste ubeskedent eller selvtilfreds svar, og på grund af sin ydmyghed og anger var Peter bedre forberedt end nogen sinde før til at virke som hyrde for hjorden. . . . ret

(211)  Før sit fald talte Peter altid ubetænksomt og ud fra sine øjeblikkelige tilskyndelser. Han var altid parat til at rette på andre og til at udtale sin egen mening, før han havde nogen klar forståelse af sig selv eller af, hvad han burde sige. Men den omvendte Peter var helt anderledes. Han havde beholdt sin tidligere ildfuldhed, men Kristi nåde virkede regulerende på hans nidkærhed. Han var ikke mere opfarende, selvtillidsfuld og selvglad, men rolig, behersket og villig til at lære. Nu kunne han ikke blot vogte lammene, men også fårene i Kristi hjord. ret

(211)  Frelserens handlemåde over for Peter rummede en lære både for ham og for hans med brødre. Den lærte dem at møde overtræderen med tålmodighed, medfølelse og tilgivende kærlighed. Skønt Peter havde fornægtet sin Herre, vaklede Jesus aldrig i den kærlighed, han følte for ham. Netop en sådan kærlighed skulle underhyrden føle for de får og lam, der var overgivet til hans omsorg. Når Peter huskede på sin ege_ svaghed og sit fald, måtte han handle lige så mildt over for dem, som Kristus havde handlet over for ham selv. . . . ret

(211)  Jesus gik alene sammen med Peter, for der var noget, som han ønskede kun at sige til ham. Før sin død havde Jesus sagt til ham: »Hvor jeg går hen kan du ikke følge mig nu, men siden skal du følge mig.« Hertil havde Peter svaret: »Herre! hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg vil sætte mit liv til for dig.« . . . Peter havde svigtet, da han blev sat på prøve, men han skulle atter få lejlighed til at bevise sin kærlighed til Kristus . . . ret

(211)  Således bekendtgjorde Jesus for Peter, på hvilken måde han skulle dø. . . . Han var villig til at lide en hvilken som helst død for sin Herres skyld. ret

næste kapitel