4. august - korset er det centrale

(217)  »Og jeg - når jeg er blevet ophøjet. . . , vil drage al/e til mig.«- Joh. 12,32. ret

(217)  Golgatas kors udfordrer og vil til sidst besejre alle jordiske og djævelske magter. Al indflydelse centrer sig om korset, og fra korset udgår al indflydelse. I det ligger den centrale tiltrækningskraft, fordi det var der Kristus gav sit liv for menneskeheden. Dette offer blev bragt for at føre mennesket tilbage til dets oprindelige fuldkommenhed. Ja, endnu mere, det blev givet for at gøre en fuldstændig karakterforvandling mulig, og gøre mennesket til mere end sejrvinder. De, som besejrer Guds og menneskets mægtige fjende i Kristi kraft, vil indtage en højere plads i den himmelske festsal end englene, der aldrig har syndet. ret

(217)  Kristus erklærer: »Og jeg - når jeg er blevet ophøjet. . . , vil drage alle til mig.« Hvis korset ikke udvirker en gunstig påvirkning, så skaber det en indflydelse. Den aktuelle sandhed åbenbares som den gyldige sandhed for den ene generation efter den anden. Kristus på korset var midlet som fik nåden og sandheden til at mødes, så retfærdighed og fred kan kysse hinanden. Dette er midlet som skal sætte verden i bevægelse. ret

(217)  Ifølge Guds plan står alle Himmelens værdier til menneskets rådighed. Intet i det guddommelige skatkammer regnes for kostbart til at ledsage den mægtige gave, Guds enbårne Søn. . . . Kristus var bemyndiget til at indblæse livets ånde i den faldne menneskeslægt. De, som tager imod ham vil aldrig hungre eller tørste, for der findes ikke nogen større glæde end den som er i Kristus. Tænk på Frelserens ord i bjergprædikenen. Se, hvorledes den guddommelige natur trængte igennem den menneskelige da hans læber udtrykte velsignelse over dem, som var genstand for hans nåde og kærlighed. Han velsignede dem med en fylde, som viste, at han havde adgang til det rigeste skatkammers uudtømmelige forråd. Evighedens skatkammer stod til hans rådighed. Faderen overlod Himmelens rigdomme til ham uden begrænsning for deres anvendelse. Og de, som modtager ham som deres frelser, deres forsoner og Livets Fyrste, vil han vedkende sig som sin skat over for den himmelske hær og de ufaldne såvel som den faldne verden. . . . ret

(217)  Hvad er kristendommen? Den er Guds redskab til synderens omvendelse. Jesus kræver enhver til ansvar, som ikke har overgivet sig til hans ledelse og ikke lader indflydelsen fra Golgatas kors komme til syne i sit liv. Kristus må fremhæves af alle, som han har forløst ved at lide en skammens død på korset. Den, som har erfaret kraften fra Kristi nåde, har noget at bringe videre. Han vil søge at sætte noget i gang, der kan sprede Kristi evangelium. Ved at trække på visdommens mægtige kilde, bliver mennesket midlet og det virksomme redskab, hvorigennem evangeliet udøver sin forvandlende kraft over sind og hjerte. ret

næste kapitel